Det Nye Nord - 01.10.1925, Blaðsíða 13

Oktober 1925
DET NYE NORD
Side 79
vil den for de dybest søgende samle sig om dette: Hvem
er K r i s t u s, og hvad kan han være for mig?
Den lutherske Reformation var jo ingen virkelig Re-
formation, men en Secession, en Udtræden, der ikke
blot knyttedes til Kampen om, hvad der skulde anses for
Kristendom, men til forskellige verdslige Interesser,
hvad der jo præger den den Dag i Dag. Den afskaffede
vel Paven, men satte dels Staten, dels den samlede
Bibel i hans Sted. Den førte baade det gamle Testa-
mente og de væsentlige Dogmer med sig. Den aabnede
ganske vist for den Enkelte Muligheden af selv at søge
at finde Kristus. Men kan dog, som Kirke, kun aner-
kende det Resultat, han naar, for saa vidt det stemmer
med dens Lære. Og den protestantiske Kirke ejer ikke
nogen paa Tradition hvilende Autoritet, der har Magt
og Ret til at fortolke og eventuelt reformere dens
Dogmebygning.
Allerede af Edv. Lehmanns Bog »Tvedråkt och En-
drakt«, der udkom i 1922, fik man et Indtryk af, hvor-
ledes Uroen og Usikkerheden indenfor og udenfor Kir-
ken syntes at maatte nødvendiggøre en Reformation af
Reformationen. Men hvorledes? Og af hvem? Af en
Mand? Eller ved Afstemning?
* *
*
Werner von Heidenstam havde da Ret i, at den
religiøse Uro og den dermed sammenhængende Drøf-
telse er rig paa Elementer og paa Udslag. Den spiller
i alle Regnbuens Farver og synes at have grebet ret
vidt om sig. For dem, der udtrykker den, er den dog
af højst forskellig Art og Værdi. Ofte gør den Ind-
tryk af at være en Situations- og Overfladebevægelse,
undertiden kan den synes knyttet ogsaa til andre In-
teresser end de rent religiøse. Men at den ogsaa kan
være af udpræget alvorlig Art for den Enkelte
og for ham rumme et Problem paa Liv og Død, er
utvivlsomt. Dens almindelige Dybde — og dermed
dens virkende Betydning folkeligt set ud over den
kirkelige Opløsning, den ogsaa er Udtryk for — er det
imidlertid lige saa vanskeligt at lodde, som det er van-
skeligt at spaa om de Virkninger, den vil faa.
Christianus.