Det Nye Nord - 01.10.1925, Qupperneq 15

Oktober 1925
DET NYE NORD
Side 81
Bopæl i Forbundets Hovedstad, og ham var underlagt
et af Forbundsforsamlingen udnævnt fast Forbunds-
kancellipersonale.
Da de enkelte tyske Stater trods Forbundssammen-
slutningen var fuldt suveræn, kunde de stadig optræde
paa egen Haand udadtil, føre Krig med fremmede Sta-
ter, naar disse blot ikke var rettede mod Forbundets
eller enkelte Forbundsstaters Sikkerhed. Samtidig
kunde dog ogsaa Forbundet selv som saadant udøve
folkeretlige Beføjelser, afslutte Traktater, udsende og
modtage Gesandter. Krig maatte de enkelte Forbunds-
medlemmer ikke føre med hinanden; i Tilfælde af ind-
byrdes Tvist skulde Forbundsforsamlingen mægle og
afgøre Sagen ved Voldgift og eventuelt tvinge den gen-
stridige ved Forbundseksecution, som det paalagdes
enkelte Medlemmer at gennemføre. Nogen fast For-
bundsdomstol havde Forbundet derimod ikke, da en
saadan over Staterne staaende Domstol ansaas ufor-
enelig med de enkelte Staters Suverænitet.
Da Forbundet garanterede alle Forbundsmedlem-
mernes Besiddelser, medførte ethvert Angreb paa For-
bundsomraadet eo ipsa Krigstilstand for Forbundet.
Forbundet havde dog kun en Forbundshær i Form af
— utilstrækkelige — Kontingenter fra de enkelte Sta-
ter og ingen Forbundsflaade. Endelig hidrørte For-
bundets Finanser til Lønning af det faste Forbunds-
personale og Forbundets øvrige Udgifter alene fra Bi-
drag fra de enkelte Stater.
Sammenligner man hermed Folkeforbundets Or-
ganisation, vil man se, hvorledes dette paa næsten alle
Punkter slaaende ligner det tyske Forbund fra 1815 til
1866.
Folkeforbundet er ligesom det tyske et organiseret
folkeretligt Forbund af suveræne Stater — for Tiden
42 ialt, blot at disse, hvad der faktisk gør Forbindel-
sen mere svag, bestaar af alle mulige forskellige
Nationaliteter. Omkring de fire Stormagter: England,
Frankrig, Italien og Japan — thi Amerikas Forenede
Stater, Tyskland og Busland staar jo endnu udenfor
Forbundet — grupperer sig en Række større og min-
dre Stater som Spanien, Brasilien, Polen, Czekoslova-
kiet, Belgien, de nordiske Stater m. v. lige ned til
ganske smaa Stater som Panama, Uruguay og Luxem-
burg og saadanne exotiske Statsdannelser som Neger-
republikerne Liberia og Haiti. De allermindste Lille-
putstater som Lichtenstein, St. Marino og Monaco er
dog ikke komne med i Selskabet, og det samme gælder
det dog ikke saa lidt større Kongerige Island.
Da de enkelte Medlemmer af Folkeforbundet er
fuldt suveræne Stater — dog er ogsaa de engelske selv-
styrende Dominions eller Kolonier, hvortil endog In-
dien regnes, optagne som selvstændige Medlemmer —
er Forbundet ligesom i sin Tid det tyske kun et rent
folkeretligt Forbund uden at besidde nogen Statsmagt
over de enkelte Stater. Men det er dog vidt forskelligt
fra et almindeligt løst Forsvars- eller Venskabsforbund
ved at være et permanent med særlige Forbundsor-
ganer udrustet Forbund. Modsat det tyske Forbund,
hvoraf intet Medlem frit kunde udtræde, hjemler
Folkeforbundspagten vel i Art. 1, at ethvert Medlem
med et Varsel paa mindst 2 Aar kan udtræde af For-
bundet. Men denne Forskel er dog ikke af større
Betydning. Thi dels vil Folkeforbundsmedlemmerne
faktisk vanskelig kunne udtræde, naar da ikke For-
bundet opløses i indre Krig — Argentina, som en Tid
truede med at udtræde, gjorde, da det kom til Stykket,
ikke Alvor af Truslen — og dels meldte Preussen og
dets Allierede sig faktisk ud af det tyske Forbund i
1866, da den indre Strid sprængte Forbundet, uagtet
en saadan Udtrædelse var et Brud paa Forbundsakten.
Og paa afgørende Punkter minder ogsaa Folkefor-
bundets Organer om det afdøde tyske Forbunds. Til
den tyske Forbundsforsamlings Plenum svarer Fol-
keforbundsforsamlingen, og til det tyske Forbunds
»Snævrere Raad« Folkeforbundets Raad, ligesom Fol-
keforbundets Generalsekretær og faste Sekretariat kan
siges nogenlunde at svare til den tyske Forbundspræ-
sidialgesandt og det ham underlagte faste Forbunds-
kancellipersonale.
Folkeforbundsforsamlingen bestaar af Repræsen-
tanter for samtlige Forbundsstater. I Følge Pagtens
Art. 3 kan intet Medlem af Forbundet have mere end
tre Repræsentanter og ikke mere end en Stemme, men
skønt det egentlig er direkte stridende mod Pagtens
Ord, møder de fleste Stater foruden med de pagt-
hjemlede tre Repræsentanter med Suppleanter for disse
og tekniske Raadgivere der i Udvalgene kan indtage
de Delegeredes Plads, hvorved Forsamlingens Med-
lemstal og de enkelte Staters Udgifter i høj Grad for-
øges. Alle Repræsentanterne har Karakter af Gesand-
ter og stemmer i Følge Instruks, og bortset fra Spørgs-
maal om Forretningsordenen og Optagelse af nye
Medlemmer samt mærkeligt nok Ændringer af For-
bundspagten kræves der Enstemmighed til alle Beslut-
ninger af Forsamlingen, hvad der gør det ligesom
vanskeligt for Folkeforbundsforsamlingen som i sin
Tid for det tyske Forbund at blive enig om nogen
Beslutning af større Rækkevidde.
Folkeforbundets Raad skulde oprindelig efter Art. 4
bestaa af Repræsentanter for de allierede og associe-
rede Hovedmagter, og for fire andre af Forsamlingen
for en vis Tid valgte Medlemmer, altsaa af 5 faste
Stormagtsrepræsentanter og 4 skiftende Repræsen-
tanter for samtlige andre Stater. Denne meget aristo-
kratiske Sammensætning er dog senere blevet væsent-
lig ændret, dels derved at Stormagtsrepræsentanterne
straks gik ned til 4 som Følge af, at Amerikas For-
enede Stater ikke gik ind i Forbundet, og dels derved,
at de mindre Staters Repræsentanter er blevet forøgede
til 6, en Forandring, der dog for saa vidt er uden
større Betydning, som der til alle Raadets Beslutninger
bortset fra Forretningsgangen kræves Enstemmighed.
Forsamlingen og Raadet har i det hele samme Myn-
dighed, men da Forsamlingen er talrigere, og derved