Det Nye Nord - 01.10.1925, Síða 16

Side 82
DET NYE NORD
Oktober 1925
vanskeligere at manøvrere, og derhos kun ordinært
samles én Gang om Aaret — i Genéve — i September
Maaned, medens Raadet sammentræder langt oftere,
som Regel 4—5 Gange om Aaret, er det faktisk Raadet,
der træffer de fleste og vigtigste Afgørelser. løvrigt
arbejder baade Raadet og Forsamlingen meget ved
Hjælp af Udvalg og Kommissioner, deriblandt ogsaa
mange permanente tekniske Kommissioner, der be-
staar af Personer udenfor Raadets og Forsamlingens
Medlemskreds.
Medens Forsamlingen og selv Raadet ikke er per-
manent fungerende, besidder Folkeforbundet et perma-
nent virkende Organ i Generalsekretæren og det faste
Sekretariat i Genéve. Dette sidste tæller en Stab af
Embedsmænd paa ca. 400 Personer, repræsenterende
over 30 forskellige Nationaliteter og alligevel virkende
ypperligt sammen i den bedste internationale For-
staaelse. De fleste er ansatte for 21 Aar, og er altsaa
lige saa mange selvskrevne begejstrede Agitatorer for
Folkeforbundet.
Som et særligt Folkeforbundsorgan maa endelig og-
saa nævnes den i 1922 oprettede faste mellemfolkelige
Domstol i Haag, der bestaar af 11 Dommere og 4
Dommersuppleanter, alle valgte for et Tidsrum af
9 Aar af Raadet og Forsamlingen i Forening. Medens
det tyske Forbund aldrig naaede til en fast Forbunds-
domstol over de enkelte Stater, fordi dette syntes i
Strid med Forbundsstaternes Suverænitet, var det et
af Folkeforbundets første Skridt at faa en saadan
virkelig fast Forbunds- og til en vis Grad allerede
Verdensdomstol oprettet. Men ganske vist lider den
endnu af den Svaghed, at den kun dømmer i Sager,
som begge Parter har forpligtet sig til at henvise til
den, og endnu har ingen af Statsmagterne indgaaet
nogen almindelig Forpligtelse i saa Henseende.
Ligesom det var det tyske Forbunds Maal at sikre
Forbundsmedlemmernes Besiddelsers Ukrænkelighed
og sikre Fred mellem Medlemsstaterne indbyrdes, saa-
ledes er det samme Maal ogsaa Folkeforbundets. I
første Henseende udtaler Pagtens lige saa berømte som
omstridte Art. 10, at Forbundsmedlemmerne er for-
pligtede til ikke blot selv at respektere, men ogsaa til
mod Angreb udefra at beskytte alle Forbundsmedlem-
mernes territoriale Integritet og bestaaende politiske
Uafhængighed. Men medens efter den tyske Forbunds-
akt af 1815 ethvert Angreb paa Forbundsraadet eo ipso
medførte Krigstilstand for hele Forbundet, nøjes Pag-
tens Art. 10 med mere spagfærdigt at udtale, at i Til-
fælde af, at et saadant Angreb finder Sted, »skal
Raadet overveje, ved hvilke Midler denne Forpligtelse
kan opfyldes«. Og om de enkelte Stater er forpligtede
til at gøre, hvad Raadet tilraader, udtaler Artiklen
intet om.
Med Hensyn til Opretholdelsen af Freden indbyrdes
mellem Forbundsmedlemmerne er Folkepagten ogsaa
ængsteligere end den tyske Forbundsakt, der forud-
satte, at indbyrdes Krig var forbudt. Folkepagten ude-
lukker nemlig ikke fuldt lovlige Krige imellem Med-
lemmerne, naar blot Raadets Mægling forgæves er for-
søgt og en Frist af tre Maaneder er forløbet, jfr. Art.
12. Men den søger i videst muligt Omfang ved Mæg-
ling eller Voldgift at forebygge Tvist og hindre An-
grebskrig, hvis det ikke lykkes ved fælles Hjælp at
slaa Angriberen ned.
At de enkelte Stater indenfor Folkeforbundet som
suveræne Stater stadig kan optræde udadtil paa egen
Haand og indgaa Traktater indbyrdes og med uden-
forstaaende Magter, stemmer kun med, hvad der gjaldt
i det tyske Forbund. Og efter Pagten gælder ganske
lignende Begrænsninger i denne Staternes frie Trak-
tatafslutningsret, idet de i Følge Art. 20 er højtideligt
forpligtede til ikke at paatage sig nogen Forpligtelse,
der er i Strid med Forbundspagten. Ja, efter Art. 18
skal de indsende alle af dem indgaaede Traktater og
Aftaler til Registrering i Sekretariatet og senere Of-
fentliggørelse, saaledes at ingen Traktat skal være gyl-
dig, forinden en saadan Registrering har fundet Sted.
Men ogsaa Folkeforbundet selv er ligesom det tyske
Forbund i Færd med til en vis Grad at udvikle sig til
et særligt folkeretligt Subjekt, idet f. Eks. mange Stater
holder faste Gesandter ved Forbundet i Genéve, akkre-
diterede Generalsekretæren. Og naar Folkeforbundets
Finanser hviler paa Bidrag fra de enkelte Medlems-
stater, stemmer dette jo ogsaa ganske med det tyske
Forbunds Ordning.
Det er da egentlig nærmest forbavsende, at en lig-
nende forholdsvis saa intim Statsforbindelse som den,
der i et halvt Aarhundrede forenede samtlige tyske
Stater, forinden Tiden var moden til deres fuldstæn-
dige Sammensmeltning i et tysk Rige, nu forener næ-
sten alle Jordens Stater! Og denne Statsforbindelse sy-
nes foreløbigt at holde godt nok, uanset at Amerikas
Forenede Stater, hvis Præsidents Værk Folkeforbundet
er, endnu ikke gør Mine til at ville træde indenfor
Kredsen. Forbundsforsamlingen møder punktligt hvert
Aar, vedtager Resolutioner, nedsætter Kommissioner,
indkalder Konferencer og udvider stadig sine Arbejds-
felter. Hjemsendelse af Krigsfanger, Genrejsning af
økonomisk ødelagte Stater, Beskyttelse af nationale
Mindretal, Ordning af Kommunikations- og Transport-
væsen, Sundhedsvæsen, Handel med Opium, Kvinder
og Børn, Arbejderspørgsmaal, Kolonispørgsmaal, det
aandelige Samarbejde, Afrustning, Mægling i Tvistig-
heder mellem Staterne, Udvikling af den internationale
Ret m. m., det er allesammen Spørgsmaal, som Folke-
forbundets forskellige Organer, deriblandt ikke mindst
det faste Sekretariat og de mange nedsatte Udvalg og
Kommissioner Aaret rundt beskæftiger sig med. Og
selv om adskilligt mislykkes og andet kunde være
blevet ordnet ogsaa uden Folkeforbundet gennem de
mange internationale Bureauer og Konferencer, som
Verden allerede kendte før Verdenskrigen, saa lader
det sig ikke bestride, at Folkeforbundets Dannelse
baade har tilvejebragt mere Enhed i Arbejdet og paa-