Bibliotheca Arnamagnæana - 01.10.1944, Blaðsíða 117

97
„ansaa for en Dyd, øvede de sig ideligen med alslags Vaabenleege,
„Dandsen, Svømmen, Renden og andet svært Arbeide. Af samme
„Hoffærdigheds Kilde udsprang enslags Fliid til Høyhed, Kunster
„og Videnskaber, som de øvede, paa det de kunde agtes meere end
„andre. De Kloge og Sagtmodige øvede sligt i meere Stilhed; hvor-
imod alt nedrigt og al Trældom var dem vederstyggelig. De vare
„som oftes oprigtige uden Skrømt, u(n)dtagen de havde at bestille
„med deres Fi(e)nder, og Nødvendighed udkrævede det anderledes,
„samt tillige indsigtsfulde og gode Raadgivere, gavmilde, giæstfri
„især mod trængende, hielpefærdige, trofaste, ordholdige; for oppe-
„baame Velgierninger taknemmelige, erkentlige, standhaftige i Re-
ligionen, Elskere af deres egen Slægt, og ligesom de vare arbeids-
„somme, saa og skarpsindige og bekvemme til Kunster og Videnska-
ber. Dette formeenes at have været Nationens egentlige Karakteer
„indtil den Kristelige Religions Indførsel, som med Tiden giorde vel
„nogen Forandring i deres forrige Tænkemaade“.
I værende Tid og i Almindelighed er Indbyggernes Gemytsbeskaf-
fenhed god, see Gulbr. Beskr. § 19. Den medfødte, dem i bemelte
Kirkehistorie tillagte Hoffærdigheds Karakter er ikke heel forsvun-
den ; de ville endnu ansees ligesaa gode som andre af Rigernes Ind-
vaanere, og holde sig værdige til at nyde lige med dem den almin-
delige Frihed. Med den besværlige almindelige Fattigdom og siden
1750 indløbne Landeplager, er Mængden ellers bleven modløs, som
iblandt medfører enslags Egennyttighed og Uvilie til publici Beste,
med Følesløshed og Mistroe at deres Tilstand nogensinde vil for-
bedres ; og da de indsee at det er Handelsindretningen, som har for-
tæret Landets Kræfter, saa bære de desto mindre Kiærlighed for
samme. Heri ligger Grunden til Uvillien, at berede Landets Varer
paa den for Handelen fordeelagtigste Maade, at de blive ikke for de-
res meere Flid bedre aflagte end ellers, og høste ingen større Fordeel.
§ 65
Island kan vel ikke rose sig af store Videnskaber i den Meening
de i værende Tid tages og forstaaes, det har dog al sin Tid besiddet
lærde Mænd, ypperlige Poeter, gode Histori(e) skrivere og Theologer,
hvorom Halfdan Einersens Hist. Liter. Islandica, som udkom 1777,
giver den beste Oplysning. At samme endnu vedvarer og efter Ti-
Widenskaber
Bibliotheca Arnamagnæana, V
8