Bibliotheca Arnamagnæana - 01.10.1944, Blaðsíða 152

132
S. 25 /. 5. 1717. Den ældste kendte instruks for den islandske
landfoged er fra dette aar (Lovsmi. I 722—32). Jfr. s. 29.
S. 25 l. 6—7. Aarstallet 1660 nævnes uden tvivl fordi der fra
dette aar findes en jordebog, „hvilken tillige indeholder Forklaring
om Kongens visse Indkomster af Island" (B. Thorsteinson: Om
Kongelige og andre offentlige Afgifter, s. 3). Imidlertid er 1660 i
haandskriftet skrevet i stedet for et ældre raderet tal. Oprindelig
har der vistnok staaet 1597 (aarstallet for den ældste jordebog), idet
udtrykket „de mellemløbne meerend 180 Aar“ forudsætter et aars-
tal fra ca. 1600.
S. 26 l. 15. 1562, rigtigere 1563, se Lovsmi. I 80—81, jfr.
ogsaa 128—30 og II 193—94-
S. 27 § ij l. 3—4. 23 og 15, rigtigere 24 og 16 (Lovsmi. II
442).
S. 27 § ij l. 22. Kongelig Forordning, se Lovsmi. II
581—88.
S. 27 § 17 l. 26—27. Jfr. Lovsmi. III 346 ff., V 14—29.
S. 28 tabellen. Skillingerne i sidste spalte er i alt 775; det er
8 rd. (som overføres til rigsdalerne) og 7 (ikke 10) skilling.
S. 28 l. 4 f. n. 1698 rettet, 1689 hdskr. Tallet 1 1.4 5 6 er
fejl for 11.496; det forkerte tal ligger til grund for beregningen
s. 29 1. 3.
S. 2g l. 1—3. Tugthuskontributionen var ifølge reskript af 20.
marts 1759 (Lovsmi. III 349) 2 sk. af 30 alen (— 135 sk., jfr.
Bibi. Arnam. IV 147). Efter dette forhold skulde en nedgang paa
116 rd. i tugthuskontributionen svare til en aftagelse paa 7830 rd. i
jordeafgift, landskyld og kvildelejer.
S. 31 l. 7—8. Se Lovsmi. IV 635—36.
S. 31 l. 10. Islands Opkomst, se anm. til s. 3 1. 1 o. Det
afsnit, som henvisningen gælder (s. 372 ff.), er forfattet af Skuli
Magnusson.
S. 31 tabellen pkt. 3. Tallet 8000 er vistnok noget for lavt,
se Bjom bårålfsson i Hist. Meddelelser om Staden København
3. R. III. bd. s. 187—88.
S. 31 l. 1—3 efter tabellen, se J. Erichsen: Forsøg ... om den
beste Handels-Indretning for Island, 1783, I. Tavle (ved s. 32;
her skal 38 tønder malt trækkes fra de 5084 tønder i første
spalte).