Editiones Arnamagnæanæ. Series B - 01.08.1963, Blaðsíða 52

XLVIII
Indledning
eksisteret afskrifter ved Þórður Þórðarson báde af
Kringilnefju kvæði og Jófreys kvæði, ligesom af de
andre overstregede digte i V 1, men at disse er tabt.
Den Grímur som i V 2 nr. 14 nævnes som indehaver
af Fontintes kvæði kan ikke identificeres. En mand
med dette navn som A.M. vides at have haft forbin-
delse med var Grímur Einarsson “i Hollti under
Eyafiöllum” (Katalog II 177, Manuscripta Islandica
IV s. xi), son af Einar Eyjólfsson, dod som præst pá
Staðarbakki1707.
Viser skrevet af Magnús Einarsson
(s. 197-270)
Magnús Einarsson (ca. 1688-1752) trádte i Arne
Magnussons tjeneste under dennes Islandsophold (jfr.
bl. a. A.M.s Levned og Skrifter II 233-4, Private
Brevveksling 176); 1715 kom han til Kobenhavn,
hvor han arbejdede for A.M. i to ár (Levned og Skrif-
ter I b 45). Efter at være vendt tilbage til Island bo-
satte han sig pá Jörfi i Haukadal i Dalasýsla og blev
1725 gift med Helga, datter af Jón Hákonarson pá
Vatnshorn, som var broder til den fornævnte Guðrún
Hákonardóttir (jfr. Sýslumannaæfir II 672, III 201).
Der findes flere afskrifter med Magnús Einarssons
hánd, men især gjaldt han for at være en god tegner,
bl.a. af segl (tegningerne i AM 216-18 8vo er vistnok
væsentlig hans arbejde). Et brev fra ham til A.M.
1729 er trykt i Private Brevveksling s. 127-31; heraf
fremgár at han ogsá efter 1717 har foretaget afskriv-
ning for A.M.
De viser som Magnús Einarsson har optegnet, uden
tvivl tilskyndet dertil af A.M., findes dels i AM 155a
8vo, dels i AM 151 a 8vo. Af A.M.s pátegninger frem-
gár, at han har fáet dem i árene 1724 og 1725 (se s.