Dúgvan - 09.05.1895, Side 1

AFHOLD S BL AD FOR FÆRØERNE.
Nr. 5.
9. MAJ 1895.
2. Aarg.
Folka-avhaldsmoti
er ætlan at halda triSja Hvitusunnudag
kl. 9 f. m. å Aarskaréi å Bordoynni.
S. M. Zachariasen, M. P. Jo en s en,
Hattarvik. Trollanes.
Absalon Guttormsen,
Trollanes.
Absalon M. Jo en sen,
GerSum.
* *
*
Vi hilse med Glæde den fremkomne
Tanke om Afholdelsen af et Folke-Afholds-
møde paa Norderøerne, som vi haabe vil
vinde megen Tilslutning, ikke alene paa
selve Norderøerne, men ogsaa udenfor
disse. Det er godt, især naar man kæmper
for en god Sag, at kunne samles med I
Venner og Meningsfæller til fælles Op-
muntring og Opbyggelse en Gang imellem.
Reis derfor til Mødet enhver som kan;
Nordringerne ville være glade ved at se
saa mange som muligt, og å Aarskar&i
rdmast mongd av folki. Red.
®e mange Spørgsmaal, som fra Tid til
anden komme frem i Menneskesam-
fundene, kræve uvilkaarlig, at man skænker
dem en Tanke, enten man skal gaa dem
forbi som unyttige, eller man tager dem
op, vejer dem og finder, at der er noget,
som ikke tør kastes til Side som noget,
der er uden Betydning. Der er jo mange
Ting, som saa at sige vokse frem af de
Forhold, hvorunder vi leve, eller de ogsaa
komme til os udefra og bringe Folk til
Eftertanke, saa at de sige: »J.igesaa hos
os«. De mange Slags Misbrug foraarsage tit,
at en eller anden kommer paa alvorlige
Tanker om, at der maa gøres noget for at
hæmme den eller den Last; men det kan
ikke være andet, end at de mange, som
gerne ville træde hjælpende til, ere af
forskellig Mening med Hensyn til Ondets
Bekæmpelse; alligevel er der ingen Grund
til, at de kæmpende skulle betragte hver-
andre som Fjender. Langt heller maa de
anse hverandre som dem, der i Virkelig-
heden »trække paa én Line«.
En saadan Sag er Afholdssagen;
enhver vil let forstaa, at det er det for-
færdelige Misbrug, som har kaldt den
frem, og ingen kan med rolig Samvittighed
sige, at vi ere fri for disse Misbrug, — det
er saa langt fra, desværre!. Vi kan høre
meget om, at der eller der staar det værre
til, men det er alligevel en daarlig Trøst.
Man maa have den Tro, at alle rettænkende
Mennesker ere enige i, at der bør gøres
noget for at hæmme Misbruget, der paa
en saa øjensynlig Maade nedværdiger
Mennesket; men det er dog ikke dermed
sagt, at alle ville komme over ens om de
Midler, som der, menneskelig talt, skal an-
vendes. Det siger sig selv, at ingen sand
Kristen vil gribe til Forholdsregler, som
han ikke kan forsvare for Gud og sin
Samvittighed; derfor maa der arbejdes i
Frihed og ikke øves nogen Tvang mod
nogen, at den Anskuelse skal han hylde
og anse dette eller hint for det ene rigtige.
Heldigst er det, at vedkommende efter
moden Overvejelse kommer til selv at indse,
at det kan han med uskadt Samvittighed
være med til. En mener, at den fuld-
stændige Afholdenhed er det sikreste
Middel, en anden derimod vil ikke aflægge
noget l øfte, da det formentlig gør et for
dybt Skaar i den menneskelige Frihed.
Lad dem prøve, hver paa sin Vis, og
Frugterne, som med Tiden følge, ville vise,
hvilken Fremgangsmaade, der er den rig-
tigste. Lad dem, der ere udenfor nogen
Forening, vogte sig for at tale haant om
dem, der ere Medlemmer af en saadan,
men det er lige saa nødvendigt, at de
sidste respektere dem, der arbejde udenfor
med samme Maal for Øje. I.ad os haabe,
at vi med Tiden komme saa vidt, at Sejren
<?p^K KMTS Bc5*4$t
v* tOrshavn