Dúgvan - 09.05.1895, Qupperneq 2

er vor, og lad os, i Stedet for at vende
vore Vaaben imod hinanden, rette dem mod
den fælles Fjende, Drukkenskaben. Paa
det Punkt ere nok alle enige, at hvis éns
Samvittighed forbyder en at være Medlem
af nogen Forening, saa maa den langt
mere forbyde enhver Misbruget, at sige
hvis Stemmen ikke er kvalt i Lastens Rus.
Tænk en Gang over Ordet »Frihed«, og
læg saa Mærke til, hvilket Vrangbillede
vi faa ud deraf, naar enhver faar Lov til
»a-t gøre, hvad han vil«. Da er den saa-
kaldte Frihed ikke en Toskilling værd.
Det maa bedrøve os, at vi ere komne
saa langt ind paa det ondes Omraade, at
de alvorligste Forholdsregler vise sig at
være nødvendige; det viser bedre end alf,
hvor sørgelig mange, altfor mange, mis-
bruge den Frihed, som prises saa højt.
Og det maa være vort Ønske, at vi en
Gang naa saa vidt, at det er gaaet op for
den almindelige Bevidsthed, at vi ere
skabte til noget bedre, højere og ædlere
end at sætte saa meget af vor legemlige
og aandelige Velfærd til under Paabe-
raabelsen af vor Frihed; men lad os ufor-
trødent arbejde frem mod, detMaal, »Prøv
med Kærlighedens stærke Arm!« har en
god Mand sagt; de Ord er det værd, at vi
husker paa; thi er der noget, som tror alt,
taaler alt. haaber alt«, saa er det den op-
ofrende Kærlighed. Det kan ikke undgaas,
at der møder os mange Skuffelser, tit Mod-
gang og Foragt; men Bevidstheden om at
Sagen er god og har et ædelt Maal, den
skal hjælpe; og den, der ser uhildet paa
Forholdene, han maa erkende, at Arbejdet
ikke er anlagt paa at fremme Egennytten,
men hviler paa almen Menneskekærlighed.
Jeg synes, at Digterens Ord nok kunne-
anvendes med Hensyn ,til enhver samvittig-
hedsfuld Afholdsvens Arbejde:
»O, rejs Dig at kæmpe for Menneskers Vel,
Med Pen og med Røst;
Bliv hadet, saaret, tryk dem dog
Til saaret Bryst!«
F. L,
Avhaldssongur.
Lag: Gubben iNoa.
|: BrenniviniS j : | tab er klart og pent-;
minir kæru br'oøjr,
skyggiø taø sum gloøur,
j: ti so mang.ur :j har seg hevur br.ent.
j: Drekkåriiøl er sum myran viø;
letur tii teg lokka,
djupt tå kann tu smokka.
|: Taø forvoldar g striø og klammari.
| c Måtahaldiø! :| eg tær lcæri hatt;
ti at halda må ta
vera mann ein gåta,
|: sum ei mangur :; kann at gita rætt.
|:; Avhaldssakin ! :1 bon er goø ,og greiø.
Oskikkin, hin freka,
vil hon burtur reka,
[■: streyiø gongur.; :{ nogvir siga: neil
I« Avhaldsvin'ir! :! missi ikki mdt,
um viøhvort taø synist,
at taø burtur tynist,
|< sum tit hava ;| fin gi ø ,upp å fot,
Ansiø eftirl : | styrtø beina kosi
latiø tikkum læra
h arran s vilja kæra,
|: tå kann birtast : j upp eitt st'orri ljos.
J : Ayhaldsfolkiøl >1 litiø er tb enn;
gåvu at tu kun di
vekja folk ur blundi,
I; .so tey siga: :j »Viniø, riø og rennl«
j,. T.itla Dugva! -:] ber tu oljublaø;
fljugv tu runt um landiø;
treystliga tu standi;
|: væl tå visl:j folki ayhaldslag.
|: Harrin gevi :1 hyorjum vini mot,
sum gott verk vil fremja,
illar lystir temja,
:: fast at standa, \; hava treysta rot.
A. Joensen.
flræmlevinskrigefl i Lofoten.
Der gives vel næppe de Folk til, hvis
surt erhvervede Penge ere mere efterstræbte
end J.ofotfiskernes. Fra alle Kanter af
l andet og fra Udlandet med kommer
Sp.ekulp.nter for at fylde sine- Lommer,
efterhaanden som Havets Skatte omgøres
( i Penge. Her kommer Folk med Ivarussel,
Skydebaner og Revolverbillarder, her har
vi Liredrejere, Sværdslugere, Dyretæmmere,
Teater-Præmie - Obligations-Agenter, Kol-
portører af alle det Slags Forretningsfolk,
som nævnes kan. De er ofte en sand
Plage for Fiskerne, som gerne ønske dem
did, hvor Peberet gror, men alligevel ikke
kan staa imod deres Lokkemad.
De værste af vore Gæster under Fiske-
riet er dog 01- og Brændevinshandlerne,
der ganske aabenlyst driver sin ligefrem
ulovlige Trafik.
I hvert eneste Fiskevær kan man
træffe dem, og det er den rene Skandale,
at der ikke er sat en Stopper for den for-
dærvelige Trafik. Herredsstyrelsen her i
Buksnæs har i en længere Aarrække