Dúgvan - 09.05.1895, Page 3

nægtet alle Bevillinger til Udsalg af be-
rusende Drikke og har selvfølgelig heller
ingen Indtægt af Gaukeriet. Der har i
den senere Tid været nogen Stemning for
at indføre lovlige Rettigheder, da man jo
af to Onder helst foretrækker det mindste.
Den Forbitrelse, der længe har ulmet
hos Piskerne mod Uvæsenet, gav sig for-
leden et voldsomt Udslag i den saakaldte
Brændevinskrig. En Søndag Eftermiddag
stod en Mængde Piskere samlet om en
nylig opsat Kar ussel, og der faldt adskillige
Ytringer om, at sligt Fanteri ikke burde
taales. Da Karusselfolkene saa tog Huerne
af nogle Smaaputter, som havde trængt sig
op uden Penge, blev en Del af Mængden
forbitret, sprang op paa Karussellen og fik
den heldet over paa den ene Side. Karussel-
ejeren maatte love at indstille sin Virksom-
hed der paa Stedet,
Demonstranterne havde imidlertid nu
faaet Blod paa Tanden, og et Forslag om
at storme de ulovlige Udskænkningsbuler
vandt straks Bifald. Det yar vistnok Me-
ningen ikke at begaa nogensomhelst Vold-
somheder mod andre eller andet end
Drikkevarerne. En Gut, der kastede med
Sten, fik saaledes et drabeligt Ørefigen af
en af Anførerne. Kun ligeoverfor en svensk
Krovært, der skød méd Revolver efter
dem og saarede r.ogle, ser det ud til, det
skulde gaa paa Livet løst. Manden maatte
søge Tilflugt hos Fiskeropsynets Folk, der
forøvrigt stod magtesløse ligeoverfor Massen.
Ialt blev 8 Restavrationer stormede.
Man fortæller, at en Deputation først gik
ind til hver af Værterne og forlangte Ud-
levering af Drikkevarerne. Et Sted hvor
dette P'orlangende godvillig blev efter-
kommet, gik det hele ganske fredelig for sig.
Saa meget Brændevin og 01 har aldrig
før flydt paa en Dag i Stamsund. Ølkasser
sønderbrødes og kastedesiSøen. Brænde-
vinstønderne slog man Bunden ud paa, og
den stinkende Fusel randt i fossende
Strømme ud i Vestfjordens salte Vande,
medens Værterne maatte nøje sig med at
være Tilskuerne. Man haaber at de vil
forlægge sin Virksomhed bort fra dette
utaknemlige Sted.
Nu er der ved Amtmandens og Op-
synschefens P'oranstaltning oprettet et
Ordensværn, der i Tilfælde kan rykke frem
med op til ioo Aland. Men man kommer
næppe til at faa Brug for det, thi Piskerne
vil sikkert selv sørge for, at der ingen
fortsatte Uroligheder komme i Stand.
, (»Verdens Gang«.)
Kun en eneste Fejl.
Det var en varm Dag, og jeg havde
redet en lang Vej, da jeg kom til Lands-
byen M. Saa drejede jeg Hesten ind under
Skyggen af de høje Træer ved Kirke-
gaarden; den kunde have godt af at
hvile lidt.
Der var en stor Alængde Alennesker
samlede derinde; nu skiltes man ad.
»Her har nok været Begravelse?«
sagde jeg til en Åland, der kom hen
til mig.
»Ja: Steffen. Han var et af de bedste
Alennesker, jeg nogen Sinde har kendt, og
en mageløs dygtig Aland, Han var tre
Gange i Rigsdagen. Han havde kun en
eneste Fejl,* føjede han til med et bedrøvet
Ansigt.
Jeg svarede ikke, træt som jeg var;
jeg saa, hvordan Folk gik hver til sit, idet
de overlod Graveren til hans ensomme
Arbejde.
»Pin herlig Aland,« vedblev han; »som
han var til at besøge de syge! og hvor
de gamle holdt af ham! og hvor Børnene
hang efter ham!«
»Det var da rart,« sagde jeg endnu
temmelig adspredt.
»Ja, han havde kun en eneste Fejl.«
»Hvad var da det for en p'ejl?«
»Jo, han drak.«
»Havde han nogen Skade deraf?«
»Det var ikke frit. Han havde til sidst
slet ingen Alagt over sig selv. Saa gik
alt tilagters for ham; han maatte tage
Laan op i sin Gaard den ene Gang efter
den anden, og til sidst maatte han sælge
den. Hans Kone døde — og det var vist
af Sorg, Børnene gik det galt med. Alle
offentlige Bestillinger maatte han jo sige
sig fra, kan De nok begribe. Til sidst
blev han helt ude af Stand til at bestille
noget, og vi maatte lægge ham ind paa
Pattiggaarden. • Der døde han — kun fem
og fyrre. Stakkels Fyr, han havde bare
én Fejl.«
Kun en eneste Fejl! Skibet havde kun
én Læk, men det sank.
Kun en eneste Fejl! Templet havde
kun én svag Pille, men det faldt.
Kun en eneste Fejl! Ejendommen
borte, Konen død, Familien ødelagt, Æren
tabt, borgerlig og kirkelig Stilling sat til,
Helbred mistet, Sygdom Usselhed, P'attig-
gaard.
En eneste Fejl, kun en eneste!
(»Kirkekl.«)
Hvad man drikker i Østerland.
(Fra Temp. Rec. ved — jr.)
En engelsk Præst, Alag. E. B. Trotton,
har for nylig givet en Beretning om en
Rejse i Ægypten og det hellige l and
(Syrien). I denne Beretning siger han bl. a.: