Dúgvan - 10.03.1897, Blaðsíða 3

Porten, der ramlede ned, hvilket ikke saa
sjældent var Tilfældet.
Men tidlig aæste Morgen løstes Gaaden.
Manufakturhandleren kom for at hente min
Fader, der var Tæge, til et Ulykkestilfælde.
Ulykken var sket ikke langt fra os,
nemlig paa Trappen op til Købmandens
I ager. Neden for Trappen havde Forret-
ningens Folk om Morgenen fundet l iget
af en Mand, hvilende paa Hovedet med
hele Kroppens Vægt over sig. For Læge
var der ingen Brug, kun var det øjensyn-
ligt, at Manden var død straks, da han var
falden ned, Halshvirvlerne vare knækkede.
Manden var Hannés Kæreste. Han
havde hele Dagen gaaet rundt og snapset
hist og her. var til sidst endt paa en Be-
værtning med nogle Kammerater, Tiden
var løbet fra ham og det blev sent om
Aftenen da han tænkte paa at opsøge
Kæresten. I sin berusede Tilstand, huskede
han ikke, at han først skulde over Gaards-
pladsen. før han gik op ad Trappen; men
var gaaet op ad Trappen i Porten, han
har saa rimeligvis opdaget sin Fejltagelse,
da han er kommet op, har vendt sig for
at gaa ned, men er da, usikker som han
var paa Benene, styrtet paa Hovedet ned
ad den stejle Trappe og har slaaet sig ihjel
paa Stedet.
At den stakkels Hanne var utrøstelig,
behøver næppe at fortælles; hun flyttede
fra os. hun kunde ikke udholde at blive i
det Hus. hvor alle hendes Fremtidsdrømme
vare bievne tilintetgjorte.
Hun besøgte dog senere mine For-
ældre adskillige Gange, men da var jeg
ikke i Hjemmet længere.
Kun een Gang, siden Ulykken ramte
hende, har jeg set hende. ,
Der var Fest i mit Hjem, jeg var der
paa Besøg, og da kom ogsaa Hanne med
Lykønskninger og Blomster.
Det var Hanne og dog ikke Hanne,
mild og god saa hun ud, men det var ikke
det glade Ansigt med de friske røde Kinder.
Stille og alvorlig var hun bleven, det ve-
modige Træk, som j»g kendte fra tidligere
Dage naar hun talte om Brændevinen og
de Ulykker, den førte med sig, havde for
bestandig sat sit Præg paa hendes Ansigt.
Vel talte vi ikke om hin sørgelige Be-
givenhed, men jeg kunde se og føle, at
den for bestandig havde kastet sin Skygge
over hende og formørket hendes Liv, for
hende var Lykkens Sol gaaet ned.
D. B.
Glediligt edla ikki.
Firi nøkrum årum siSani var mær
gangandi tvørt vi6 Boysensgarbi kl. 7 eitt
kvøld stutt ettir Føstugang (fastalåvint);
tå møtti eg trimum monnum, kvar av teir
tveir voru åfastir, me8an hin eini helt seg
eitt sindur burtur frå. Eg kendi ikki menn-
inar, men so mikifi så eg, at teir, i5 åfastir
voru, ivaleyst votu fa5ir og sonur; hin ingri
var ut av ødlum lagi, me5an hin gamli, sum
eisini hev5i eina go6a kenning, hev3i sonin
firi sær firi at beina hann til båtin. Sum
eg ste6ga8i å vi8 hesa édåmligu sjon,
kemur hin- tri3ji ma6urin og stingur mær
ein telgjuknlv i hendurnar og bi6ur meg
goyma hann. »Eg skal lata meg upp firi
tigum, tå i6 vit slggjast attur,« segéi hann.
Eg tok vi3, undarliga til mota. Menninir
toku leifiina oman i Vågsbotn, kvar hin
vitleysi ungi maSur var8 fingin inn i båtin
og lagdur i tofturåmié. Nu hildu hinir, at
eingin vandi var ; men teir voru varia komnir
upp ur attur båtinum, firr enn hann, i båt-
inum lå, såst at rassast upp å stokkin —
og uttanfiri var hann. Sum hini, har um
vegir voru, så eisini faSirin hetta, og meéan
sonurin svimur inn mot landi, leyp hann
oman mot sjoarmålanum og legéi hendur
å sonin, so skjott han kendi grunn. Fa5irin
beindi sonin i båtin a3ri fer3, og var8 hann
so bundin. Tå kom mafiurin, i8 km'vin
hev5i flitt mær, attur til min og segåi, at
nu kundi hann taka moti honum attur,
og so skiltust vit. Båturin for frå landi
og kom vegin fram, ti einki hoyrdist annaS
attanå; men litid hugnaéi mær hetta, at ein
fa6ir å slikan hått måtti vegleiåa ein til-
komnan son. To, ta6 er ikki omøguligt,
at hann sjålvur var atvold i hesum vi3
sinum egna atburéi frammanundan; kundi
bori3 å, at sonurin helt seg ganga i fafiirins
verk vi3 at njota drikkin, sum hann oiva3
ti6in hev8i sæ3 fafiirin njoti3. Satt mann
vera, at hevn filgir i meir enn eitt lid;
og ti må sigast vid kvønn faSir: lat ikki
sonin siggja teg gera ta8, sum tu ikki vi6
glefii kannst lata hann taka ettir.
--K ----N.
I»Dim.« for 27de f. M. findes optaget
efter »Politiken« — naturligvis til Op-
lyning. Belæring og Advarsel — en Artikel
angaaende de tiltagende Arrestationer af
berusede Personer i Kristiania, hvilket man
mener altsammen skyldes de Bestræbelser,
der paa forskellig Maade gøres for at hæmme
Drikkeriet.
Fra sidste Nytaar er der i Kristiania
udstedt Forbud mod at sælge Vin fra
Lørdag Eftermiddag til Mandag Morgen
Kl. 8. Straks have flere norske Hoved-
stadsblade gennem Artikler, der f. Eks.
have til Overskrift: »Forbud — mere Fyld«
o. s. v., søgt at paa vise, at der er foretaget
flere Arrestationer i Januar Maaned i Aar