Dúgvan - 13.05.1897, Blaðsíða 1

Nr. 5.
13. MAJ 1897.
4. Aarg.
København, den 15de Marts 1897.
Rigsdagen har i indeværende Samling
til Behandling et af Regeringen forelagt
Forslag til Lov om Beværtning og Handel
med Brændevin, Vin og skattepligtigt 01.
Uagtet denne Lov af flere Grunde ikke
kan gælde for Færøerne, er det formentlig
af ikke ringe Interesse for færøske Af holds-
mænd at se, hvad den gaar ud paa og
hvorledes Folketinget har stillet sig til den.
Jeg skal derfor i saa Henseende meddele,
at det af Folketinget i Sagen nedsatte Ud-
valg i sin Betænkning har udtalt:
»Hovedspørgsmaalet ved Behandlingen
af det foreliggende Lovforslag er det, om
Adgangen til at! faa Næringsadkomst som
Beværter og som brændevinshandlende
skal være fri, eller om den skal være be-
grænset. I Udvalget har den Mening været
mest fremherskende, at Adgangen bør være
begrænset. Man har nemlig ment, at
medens Arbej det for Ædruelighed, Sæde-
lighed og Sparsommelighed maa udføres
og bliver udført væsentlig ved aandelige
Midler og mest ved personligt Eksempel,
personlig Meddelelse, Oplysning og Op-
muntring, vilde Betingelserne for dette
Arbejde forringes ved den Talrighed af
Beværtere og brændevinshandlende, som
vilde følge af en ubegrænset Adgang til
Næringsrettens Erhvervelse.«
Hvor langt Begrænsningen skal gaa,
og om den for hver enkelt Kommunes
Vedkommende skal endelig fastsættes af
vedkommende Kommunalbestyrelse eller
af Indenrigsministeriet, derom er der endnu
ikke opnaaet fuld Enighed mellem Rege-
ring og Folketing, ligesom der ogsaa fore-
løbig er Uenighed om flere, andre Punkter
f. Eks., hvorvidt de saakaldte Forbrugs-
foreninger. naar vedkommende Kommune-
raad anbefalar det, skal have Ret til at
fordele berusende Drikkevarer mellem sine
Medlemmer eller ikke. Det maa derfor
anses for tvivlsomt, om man ved Behand-
lingen af Lovforslaget kommer til noget
endeligt Resultat i denne Samling, men
naar man erindrer, hvilken Skæbne de for-
skellige Forslag til Lov om Forandring i
og Tillæg til Loven af 3dje Marts 1860
angaaende Brændevinshandel og Brænde-
vinsudskænkning paa Færøerne i de for-
løbne Aar have faaet i Folketinget, kan
man ikke andet end glædes ved den vel-
villige Holdning, som dette Ting har ind-
taget overfor den heromhandlede l ov. Vi
have saa meget mere Grund til at tro, at
denne Velvilje maa komme den færøske
»Brændevinslov« til Gode, naar den atter,
forhaabentlig inden lang Tid, bliver fremsat
i Rigsdagen, som forannævnte Udvalgs
Ordfører (Borgmester Krabbe) i Folke-
tinget har udtalt:
»Efter at Udvalget har afgivet sin Be-
tænkning, er min Opmærksomhed bleven
henvendt paa, at der for et Par Aar siden fra
Færøernes Lagting er afgivet en Indstilling
til Jutitsministeriet angaaende Brændevins-
handel paa Færøerne. Ved Velvilje fra
den højtærede Justitsminister fik jeg denne
Indstilling udlaant. I den er der foreslaaet
en Del, som er meget sympativækkende
ved Siden af nogle formentlige Ufuld-
kommenheder.«
F. P.
Jeg kom engang til Stede, hvor tre
Mænd arbejdede sammen. Een af dem
var Afholdsmand, de to andre ikke. Idet
jeg standsede for at se paa Arbejdet, hørte
jeg, at Afholdsmanden blev drillet. »Du
er ufri, du er »bunden«, du staar under
Formynderskab og dér staar en af dine
Formyndere,« sagde den ene, idet han
pegede hen til mig. — Jeg var nemlig Med-
lem af Bestyrelsen for Afholdsforeningen. —
»Tidligere var du en fri Mand,« sagde den
anden; »da turde du drikke naar du vilde
og saa meget du vilde, nu har du ikke
I ,ov til at drikke saa meget som een eneste
Snaps. Nej, at være saaledes trælbunden,
det vilde jeg ikke finde mig i.« Afholds-
manden søgte at forsvare sig saa godt