Dúgvan - 13.07.1899, Blaðsíða 2

i verki roynur at visa, at avhald kann
finnast har, sum kristindomur saknast.
Harfyri hava vit allan rættin. Vit eiga
ikki at fjona slikar frå okkum, men heldir
ikki broyta kos okkara fyri teirra skuld.
Eitt gamalt or5 sigir, at har sum Harrin
byggjur kirkju, byggjur træmin kapeli tætt
hjå. Slikir skåkvegir sum tann, at reypa
av at kunna vera sannur avhaldsmaSur bara
av egnari megi, mugu roknast uppi ka-
pellini. (UpptikiS eftir E. U.)
Olaimøde.
Føringafelag i København har. som
bekendt, sendt forskellige herværende
Foreninger Indbydelse til et Møde i Thors-
havn Olaidag i8gg. En Indbydelse er
ogsaa tilsendt Thorshavns Totalafholds-
forening. Efter en fra Indbyderne modtagen
Redegørelse, skal der paa dette Møde
drøftes Forslag til en delvis Sammenslut-
ning af de færøske Foreninger. Paa Gene-
ralforsamlingen i Thorshavns Afholdsfor-
ening i Juni vedtog man at modtage Ind-
bydelsen, saaledes at det overdroges For-
eningens Bestyrelse at vælge Repræsen-
tanter til det ommeldte Møde, een Re-
præsentant for hver 10 Foreningsmedlemmer
i Overensstemmelse med Indbydernes Be-
stemmelse. Det blev dog særlig vedtaget,
at samtlige 5 Bestyrelsesmedlemmer skulde
repræsentere Foreningen ved Fællesmødet.
Vi knytte de bedste Forhaabninger til et
saadant Fællesmøde og nære det Ønske,
at det maa gavne vor Sag, Afholdssagen,
og derigennem vort Fædreland og dets
Befolkning.
Kom, som du er!
(C. H. Spurgeon.i
Ville vi tænke os, at der er et Menneske,
der bor i et af de tarveligste Kvarterer i
London; en skønne Dag faar han med
Posten et stort Brev; det har Regerings-
Frimærke og Segl, og udenpaa staar der:
»I Hendes Majestæts Tjeneste«.
Da han aabner det, finder han, at det
lyder omtrent saaledes:
»De faar herved Befaling til at komme,
netop som De er til Vort Slot i Windsor
for der at modtage af Vor Haand nogle
Gunstbevisninger. Lad være med at tøve;
det er kun til Deres egen Skade.«
Manden vil allerførst tvivle paa, at
Brevet er ægte, eller om det ikke er fra
en, der ønsker at drive Spøg med ham;
saa bringer han det til en Ven, og han
ser paa det, finder det ganske rigtigt og
siger:
»Der er aldeles ingen Tvivl derom;
det er altsammen i Orden.«
»Godt, hvad vil du raade mig til at
gøre?«
»Ih, jeg vil visselig raade dig til at
gaa. Du har jo Befaling til at gaa.«
Saa tænker Manden, at han vil gaa
hjem og vaske sig og gøre sig lidt i Stand;
men medens han gaar, ser han atter paa
Brevet og læser:
»De faar herved Befaling til at komme,
netop som De er,« og han tænker:
»Godt, saa formoder jeg, at jeg ikke en-
gang maa vaske mig.«
Hans Kone spørger ham, om han ikke
vil trække i Søndagsklæderne, men han
siger:
»Nej, jeg vil gaa, netop som jeg er;
jeg har kun min Bomuldsfrakke paa, men
dog maa jeg gaa, netop som jeg er.«
Han begiver sig altsaa paa Vej. Jeg
kan tænke, mig ham gaa ind i Toget; han
viser sit Brev der, og nogle le ad ham og
sige, at det intet har at betyde.
Men en Mand, der sidder henne i
Hjørnet, siger:
»Jo, det er ganske rigtigt; jeg fik
ogsaa en Gang saadan et Brev som De;
De gør ganske rigtigt i at gaa, min Ven.«
Saa stiger Manden ud af Toget i Wind-
sor, og jeg kan tænke mig, at han ser sig
undrende om. Dér gaar en høj Gardist
og marscherer op og ned foran Slottet, og
han kommer hen til Manden og siger:
»Hvad ønsker De?«
»Aa, jeg er kommen for at besøge
Dronningen.«
»Kommen for at besøge Dronningen!
Hvorledes ? De er sikkert ikke rigtig klog!
Hvad Ret har De til at komme for at be-
søge Dronningen?«
»Aa, jeg har slet ingen Ret dertil, det
jeg ved af, men De kan se her, at hun
har indbudt mig til at komme; der et det
Papir, hun sendte mig.«
»Naa saaledes,« siger Gardisten straks
formildet, »hvis hun har indbudt Dem til
at komme, saa maa jeg ikke staa Dem i
Vejen.«
Saa gaar Manden henad Korridorerne
og møder der en Kammertjener, som siger,
ikke slet saa barsk:
»Hvilket Ærinde har De?«
»Jeg ønsker at besøge Dronningen.«
»Godt, men det synes at være noget
underligt, at De skulde besøge Dronningen;
er De en af Rigets Pairer?«*)
»Nej,« siges han, »ingen kender noget
*) Adeligt Medlem af den engelske Rigsdags Overhus.