Dúgvan - 26.10.1903, Blaðsíða 4

Morskab, men ikke Glæde; Kammera-
ter men ikke Venskab; Kvinder, men ikke
Kærlighed; krogede Rygge, men ikke Ære;
rolige Dage, men ikke Fred.
Skallen af en Ting kan man faa for
Penge.
Mammondyrkelse, det er Evropas Kul-
tur nu — en rasende, sanseløs Mammon-
dyrkelse. —
Den hærger alt menneskeligt som en
Skovbrand. Efter Arne Gerborg.
Kamp og Fred.
Af J. Asbæk.
Der var Lyng, saa langt Øjet kunde
se rundt omkring det lille Hus ude paa
Heden. Og det var tarveligt — Væggene
var skæve — Ruderne smaa — Taget
hullet og Skorstenen stod. Som om den
disputerede med sig selv, om den vilde
falde eller ikke. Den havde nu staaet
saa længe paa denne Maade, og derfor
blev den vel staaende.
En dejlig Sommerdag i det Herrens
Aar 1894 kom en Dag en lystrejsende paa
Vejen tværs over Heden, som fører forbi
det lille Hus.
Han standsede af og til og lod Blik-
ket løbe hen over den brune Lyng. Han
var aabenbart stærkt optaget af Naturen
deromkring. Han strøg med Haanden
over Panden en Gang imellem, som vilde
han rigtig indprænte sig det i Hukom-
melsen.
Nu standser han og mumler halvhøjt:
»Ja her er Naturen sig selv. Mærkeligt,
at det ravende Fremskridt, der ude i den
store Verden, ikke har naaet hertil.« Han
gaar videre og kommer hen i Nærheden
af Huset. Ved den ene Side af Vejen
staar et Par Geder og ripper i Lyngen.
Ved den anden Side gaar en gammel Kone,
hvis Ryg er bøjet, Ansigtet furet, og de
knoklede Hænder vidner om, at Livet ikke
hele Tiden har været Lykke og Solskin.
Lige over for hende standser han, tager
Hatten af og hilser »Goddag og Guds
Fred«.
»Hør, gamle Mor! jeg er saa tørstig
— jeg kan vel ikke faa lidt at drikke
hos Dem?«
»Jo, det kan De godt, naar De vil
tage til Takke med lidt Gedemælk eller
Vand, for andet har jeg ikke.«
»Jo Tak, jeg drikker gerne Vand —
det er den bedste Læskedrik, man kan
faa.«
»Ja, da vær saa god at føige med
ind.« Hun gik i Forvejen, og den rej-
sende fulgte efter. Stuen saa -fattig ud,
men der var rent alle Steder. Hun bød
ham en Stol, og han satte sig ned. Imens
hun hentede Vandet, lod han sit Blik løbe
rundt i Stuen — henne ved Væggen stod
en gammel Alkoveseng med rene Omhæng
for. Et Bord, tre Stole, et Klædesskab, en
Bilæggerovn, nogle gamle Skilderier og et
gammelt Bornholmeruhr udgjorde Resten
af Møblementet. I de Smaa Vinduer stod
Blomster, Og paa Enden af Bordet laa en
Bibel og en Salmebog. Nu kom hun med
Vandet, og det var baade koldt og godt.
»Det maa være ensomt at bo her ude
paa Heden,« sagde han.
»Aa, ja! kan godt være for Dem, men
jeg synes nu, her er alier bedst.«
»De er maaske født her?«
»Nej! det er jeg ikke — jeg er født
i Aarhus.«
»Saa, hvorledes kan De saa finde Dem
i at bo her, og hvorledes er De dog kom-
men herud.«
»Ja, det er en lang Historie,« sagde
hun, »men hvis De har Lyst at høre, Saa
skal jeg fortælle den.« Medens hun talte,
lagde der sig en mørk Skygge over hen-
des Ansigt.
»Gamle Mor! De maa ikke for min
Skyld kalde gamle sørgelige Erindringer
frem. Min Livsgerning er ikke at saare
og gøre ondt, men derimod at se, om det
er muligt at sprede Lys og Lykke rundt
omkring.«
»Tak for det, unge Mand; men jeg
tror, det kunde gøre godt, hvis De vilde
høre den. Det er længe siden, nogen har
været i mit Hus og talt med mig, som De
har gjort i Dag. Ja, det er saamænd sjæl-
dent, nogen kommer her. Jeg tror ikke,
der har været nogen her, siden før Paaske.
Men rigtig talt med nogen, det har jeg
ikke i de sidste 15 Aar.«
»Ja fortæl kun, det vil interessere
mig.«
Og hun begyndte: »Jeg er, som al-
lerede sagt, født i Aarhus, hvor min Fa-
der var Politibetjent. Jeg var eneste Barn
— dygtig forkælet og vilter var jeg. Min
Moder døde, da jeg var 8 Aar, og et Par
Aar efter døde min Fader. Nu var jeg
forældreløs, og det kender De maaske, at
disse Stakler ikke altid har megen Ret.
De bliver tit som jaget Vildt. Ja, ja! der
er jo Undtagelser. Jeg kom nu til en
Slægtning i en By et Par Mil herfra.
Daarligt havde jeg det, fik mange Prygl
og haarde Ord, men sjældent fandt nogen
paa at byde mig Kærlighed hverken i
Hjemmet eller Skolen. Jeg blev konfir-
meret og kom ud at tjene paa en Gaard