Dúgvan - 31.12.1903, Blaðsíða 1

AFHOLDSBLAD FOR FÆRØERNE
UDGIVET AF THORSHAVNS AFHOLDSFORENING
NR. 12.
31. DECEMBER 1903.
10. Aarg.
Z\l L
»serne.
Med dette Nummer slutter »Dugvan«
sin 10de Aargang.
Det er umuligt at paavise hvad Nytte
den har gjort i den forløbne Tid; men at
dens Flugt over Landet ikke har været
helt forgæves, det ved vi af forskellige
Udtalelser, der af og til ere fremkomne
fra Personer som ere blevne paavirkede
af dens Indhold, og det er altid en Trøst,
naar vi ved, at der dog er nogle skrøbe-
lige Brødre som ved dens Hjælp er blevne
befriede for Drikkeriets fortærende Liden-
skab og saa har man tillige Lov til at
haabe, at den muligvis ogsaa har bidraget
til, ved sin advarende Røst, at holde de
ubefæstede unge tilbage fra at betræde
den Vej som har bragt Død og Fordær-
velse over saa mange dyrebare Sjæle.
Hvorvidt »Dugvan« skal fortsætte sin
Vandring næste Aar er endnu ikke afgjort;
men sker det, da føle vi os forvissede om,
at den faar Lov til at flyve ind ad de
samme Døre som hidindtil have staaet
aabne for den og idet vi bringe de ærede
Abonnenter som i det forløbne Aar, ved
at holde Bladet have støttet Afholdssagen,
vor hjerteligste Tak, ønske vi dem her-
ved et
glædeligt Nytaar.
Red.
&.
Til strfa.
Lag: Længe var Nordens.
Sinir av Førjum ti havgirda landi
standi nu saman adlir sum ein;
slitast må sundir i pettir ta5 bandio,
sum er so mangun manni at mein'.
Fjandin er ondir, i5 bandi5 hitt bindur
olukku hann ivir foldina ber;
ti må kvør maour, i5 evnar eitt sindur,
stri9a mot honun til knustir hann er.
Filkist tit sinir av tindhøgun fjødlun,
stidli fram lioiB og merki9 set fast;
distur skal ri9ast mot argastu trødlun,
oroiå og verkio er svørSiQ so kvast.
Ganga vit fram nu viå fudlg69un treysti,
bera vit gleåi til sorgbundio heim,
ljosiå skal jaga burt mirkriS, i5 setti
sorgandan svarta for durun kjå teiin.
Og å ti fagurt grønkandi vødli
stendur tå hødlur, vit reisti vi5 stri5;
fagurt um tind spælur stormur hin kvødli,
singur: Nu komin er ljosari ti5.
H.
Alkohol og Forbrydelse.
Hugues le Roux, den kendte Journa-
list og Forfatter, har i et fransk Blad
skrevet en Artikel om en Konsultation,
han overværede hos Dr. Garnier, Lægen i
»Justitspaladset« i Paris. Det var en Ar-
bejderfamilie fra Forstadskvarteret, der
søgte Raad for sin vanartede Søns Op-
førsel.
— — — En i alle Henseender or-
dentlig Familie kom ind. Manden var stor
og stærkt bygget. Hustruen pyntelig og
beskeden. Manden sagde, han var Ølkusk
ved et Bryggeri og plejede at bære de
Ankere, han kørte ud med, op til Kun-
derne i de forskellige Etager, lige op til
Kvisten. Han holdt ved Haanden et Barn,
der endnu ikke var fyldt syv Aar.
Det var en Dreng. Jeg ser ham for
mig endnu. Spinkelt bygget, men rask,
klog og viljestærk. Hans Ansigtstræk vare