Dúgvan - 31.12.1903, Blaðsíða 4

Dúgvan - 31.12.1903, Blaðsíða 4
Skilling ud til Gilder o. 1. men brugte dem derimod til at glæde dem med derhjemme. Men hvad var det, det var jo en Sed- del, kunde hun tro sine Øjne. Jo, nu huskede hun det, det var for et Aar siden, han vilde give hende en ny Hat, saa blev han syg, og hun tabte Lysten til alt, skønt hun, der iøvrigt havde været saa fordrings- løs, dog nok denne Gang gerne vilde pynte sig lidt. Siden, da hendes Mand havde begyndt med den tørre Hoste, blev hun bange for Alvor, og alt, hvad de havde lagt til Side, var gaaet med til hans Syge- leje paa hine 10 Kr. nær. Gudskelov, hviskede hun, nu kan jeg købe lidt styr- kende til min lille Dreng, og efter at have overbevist sig om, at han endnu sov, gik hun ud for at købe de nævnte Sager, og næste Dag holdt hun Ferie inde ved sit Barns Seng, og de to havde meget at tale om med hinanden. Lykkeligere to fandtes maaske ikke i denne By, og ikke glemte hun at sige en Tak til ham, der bor i det høje, der paa en saa underlig Maade havde sendt Hjæl- pen, da der trængtes saa haardt. Ja, hun hørte i Sandhed til disse Mennesker, som fører en stille, men energisk og udholdende Kamp for Livets Ophold. Et Middel mod Influenza. Ved et Afholdsmøde i Mølleskov for- leden udtalte Dr. Ottosen, Skodsborg Sana- torium, i F. »Ringst. Folketidende«, som Svar paa en Forespørgsel: »Nej, De skal ikke bruge Cognak mod Influenza. Spiritus som Medicin er meget omtvistet. Ved et lettere Tilfælde af In- fluenza er følgende Middel at anbefale: Man tager en Spand med Vand saa hedt, som det kan taales, og saa sætter man Patienten med Fødderne i dette Vand, og sørger for, at det stadig er saa hedt, han kan taale. Og saa lader De ham sidde der saa længe, til han kommer til at svede. Samtidig giver De ham enten varmt 01 (ikke bajersk), saa varmt som han kan drikke det, eller 2—3 Kopper Kamillete. Naar Patienten er i stærk Sved, gaar han i Seng, faar Varmedunke ved Fødderne. Og næste Morgen er han rask. Saaledes gaar det i hvert Fald, hvis det er en let Influenza. Er den af en mere ondartet Slags, saa skal Patienten have ganske den samme Omgang om Mor- genen, og saa skal han nok være kommet sig til Middag. Er han det ikke, saa skal De fortsætte med de varme Fodbade. Og af 1000 Tilfælde skal det slaa til i de 990!« Smaastykker efter „Agitatoren." Statistik. Ærkediakon Wilberforce har en Søndag ladet optælle i et af Londons Sogne, hvor- mange Mennesker der fandtes i Kirke og paa Værts- hus ved Højmessetid; Resultatet var, at der fandtes ca. 18,000 i Kirkerne, men ca. 20,000 i Værtshusene. 653 Tilfælde af Drankergalskab er der anmeldt til Statslægen i 1902. Og af 53 Dødsfald betegnes Aarsagen officielt som kronisk Alkoholisme. Det er dog kun en Brøkdel af det virkelige Antal, thi for Familjens Skyld undgaar Lægerne helst at skrive paa Dødsattesten. Fra Arbejdsmarken. Thorshavns Afholdsforening afholdt ordinær Gene- ralforsamling Søndagen d. 27. ds. Til Medlemmer af Bestyrelsen valgtes: Dione Isaksen, Ole Mortensen, Chr. J. M- Christiansen, H. D. Nielasen og N. C. Rein, og til Suppleanter: C. C. Danielsen og R. C. Effersø. Til Medlemmer af Agitationsudvalget valg- tes: Elias Johansen, H. A. Djurhuus, Poul Isaksen, G, Winther, Fr. Restorff, jun., P. J. Mittun, M. Ru- beksen, Johs. Simonsen, J. M. Mouritsen og N. Nico- lajsen. Det vedtoges at udsætte Spørgsmaalet om Dug- van«s Fortsættelse til Behandling og Afgørelse paa en ekstraordinær Generalforsamling. Foreningen har for nærvæiende Tid 188 Med- lemmer. Thorshavns KriiKlcforvninij til Ædrueligheds Fremme har 120 Medlemmer. Nolsø Afholdsforeningen har 40 Medlemmer, nem- lig 25 Mænd og 15 Kvinder. Indbetalinger vedrørende »Dugvan« bedes indsendte til Bladets Kasserer Hr. Købmand J. M. Mouritsen. Trykt i >Fram«s Bogtrykkeri. — Ansvarhavende Dione Isaksen.

x

Dúgvan

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Dúgvan
https://timarit.is/publication/13

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.