Dúgvan - 25.11.1905, Blaðsíða 1

^WU
AFHOLDSBLAD FOR FÆRØERNE
UDGIVET AF THORSHAVNS AFHOLDSFORENINGS AGITATIONSUDVALG
NR. 11.
25. NOVEMBER 1905.
12. ÅARG.
Drik og Arvelighed.
(Af Henrik Pedersen.)
En af de værste Fordomme, som Af-
holdsbevægelsen har at overvinde, er sik-
kert den, at Alkohol er et Næringsmiddel.
Men der er i den nyere Tid rokket stærkt
ved Troen paa Alkoholens Næringsværdi.
Det daglige Liv frembyder jo Erfaringer
nok, der maa vække vor Mistanke, og
denne Mistanke støttes ved nyere Iagtta-
gelser af forskellig Art. Erfaringer fra
den tyske Armé har vist, at Brugen af
Alkohol har en skadelig Indflydelse paa
Soldaternes Udholdenhed under Marsch og
Øvelse.
Det har vist sig ved Erfaringer fra
engelske Fabriker, at afholdne Arbejdere
under iøvrigt saa vidt muligt lige Vilkaar,
kunne udrette mere end ikke afholdne Ar-
bejdere. I England har det endvidere vist
sig, at Dødeligheden mellem Værtshushol-
dere i Alderen mellem 25 og 65 Aar er
60% større end for den samlede Befolk-
ning. Erfaringer af denne og lignende
Art tyder afgjort paa, at Alkoholen, naar
man ser hen til dens Virkninger paa Or-
ganismen, snarere maa regnes til Gifterne
end til Næringsmidlerne. Selv om den
ikke nydes i overdreven store Mængder,
har den en Tendens til at svække Organ-
ismens Kraft og Modstandsevne. Der rej-
ses da her naturlig det Spørgsmaal, om
denne Alkoholens forgiftende Indflydelse
strækker sig videre end til det enkelte
Individ, der misbruger den. Eller med
andre Ord: Kunne de Svækkelsestilstande,
de organiske Forstyrrelser, som Alkoholen
giver Anledning til — kunne de arveligt
overføres til Efterkommerne? Tanken om
at Spiritusens fordærvelige Virkninger
arveligt kunne overføres fra Forældre til
Børn, har allerede været fremme i Oldti-
den hos Grækerne og Romerne. Det for-
tælles, at en af de gamle Filosofer ved
Synet af en beruset Yngling udbrød:
Unge Mand, en drikfældig Fader har
avlet dig!
Historieskriveren Plutarch sagde en-
, gang og rent ud: »Ebrii gignuntebrios«,
I det vil sige: »Forfaldne avle Drikfæl-
dige.«
Imidlertid har det været den nyere
Tid forbeholdt at gøre Spørgsmaalet til
i Genstand for nøjagtigere Iagttagelse. For
en væsentlig Del hænger dette sammen
I med den Plads, som Studiet af Arvelig-
hedsfænomenerne overhovedet indtager i
I den moderne Videnskab.
Allerede 1794 udtalte Erasmus Darwin,
I at han havde gjort den Iagtagelse, at Syg-
domme, der opstaar ved Misbrug af stærke
Drikke, hyppig nedarves til 3die og 4de
Generation. Tyve Aar senere udtalte
i en engelsk Læge Adams sig om det samme
i Spørgsmaal; navnlig havde det slaaet
j ham, at drikfældige Mødre saa ofte fødte
¦ indskrænkede og idiotiske Børn. Sinds-
sygelægen Morel mente at kunne paavise
j en Sammenhæng mellem Drikfældighed og
Sindssygdomme. Et helt nyt Bidrag til
Belysning af Spørgsmaalet fremkom i Aaret
1888. To Forskere, Mairet og Combemale
faldt paa den Tanke at afgøre Spørgsmaa-
let om Alkoholens Virkninger paa Afkom-
met ved Forsøg paa Dyr. Et Par af disse
Forsøg skal nævnes her.*) De parrede
først en kronisk alkoholiseret Hund med
en sund Tævehund. Af 12 Unger var 2
dødfødte, 3 døde tilfældigt. Resten døde
i Løbet af 67 Dage af Krampe, Tarmbe-
tændelse og Tuberkulose. Ved et andet
Forsøg var begge Forældrene sunde, men
Tævehunden blev daglig gjort beruset i
de tre sidste Uger af Drægtighedsperioden.
Af 7 Unger var 4 dødtfødte, to legemlig
raske, men paafaldende dumme, den sidste
voksede langsomt til, viste »Mangel paa
*) Efter Dr. Ploetz: Alkohol und nachkommenschafst.