Dúgvan - 01.01.1913, Qupperneq 1
UDKOMMER
ABONNEMENTSPRIS
I GANG
HVER MAANED.
AFHOLDSBLAD FOR FÆRØERNE.
I KR.
PR. AAR.
UDGIVET AF FÆLLESUDVALGET FOR FÆRØSKE AFHOLDSORGANISATIONER.
Nr. i.(
JANUAR 1913.
20. Aarg.
Afholdsbladet „Dugvan“ kan bestilles paa alle Posthuse samt i Bladets Ekspedi-
tion, Adresse: Mejeribestyrer Jensen, Thorshavn. Ved Forudbetaling af i Kr. 16 Øre bliver
det frit tilbragt.
Bekendtgørelser optages i „Dugvan“ for 8 Øre pr. Petitlinie af enkelt Annonce-
spalte paa 4de Side. Paa Forsiden er Prisen 12 Øre for tilsvarende Plads.
Enhver, som vil være med i Kampen mod Alkoholmisbrugen paa vore Øer, bør virke for
„Dugvan“s Udbredelse og opfordre Venner og bekendte til at holde Bladet.
Ve9 Sårskiftet.
Sidstledne Aar har været et betydningsfuldt
Aar for Afholdssagen. Fem Aar er forløbne,
siden den første Kommuneafstemning afgjorde
Spørgsmaalet om Handel med og Udskænkning
af berusende Drikke. Atter har Borgerne haft
Lejlighed til at søge Bevilling til saadan Handel
eller Udskænkning. Ved den eneste fremkomne
Ansøgning viste et aldeles overvejende Flertal af
Vælgerne den rette Forstaaelse af Drikkeondets
Betydning for Samfundet.
Fra Afholdsfolkenes Side blev der udfoldet
en Del Virksomhed i Anledning af den forestaa-
ende Afstemning; dog kunde man have ønsket
noget mere Samarbejde mellem de forskellige Af-
holdsorganisationer.
I det kommende Aar vil Forholdene efter alle
Solemærker at dømme blive mere fredelige. Der-
for er der Fare for, at Afholdsvirksomheden kan
falde i Søvn. Enhver, som har fuld Forstaaelse af
Sagernes Stilling, vil dog indse, at der endnu er
langt til Maalet. Drikkeskikkenes fuldstændige
Udryddelse ligger desværre i en ubestemmelig
Fremtid.
Mine Oplevelser.
Af R—n.
(Fortsat.)
Den paafølgende Vinter blev meget streng med
Storm og urolig Sø. Der var saaledes kun meget
sjældent Lejlighed for Baadene til at tage ud paa
Fiskeri, og da dette var Bygdens Hovednæringsvej,
og Sommerens Skibsfiskeri ogsaa havde været
daarligt, blev det trange Tider for mange Fami-
lier; dette forhindrede dog ikke, at der ved givne
Lejligheder — særlig ved Jul, Nytaar og Fastelavn —
blev drukket tæt, thi uden Brændevin var der jo
ikke nogen Fest eller Højtid. Men Hustruens ud-
tærede og bekymrede Ansigt og Børnenes for-
sultne Udseende og lasede Klæder sagde tydeligere
end Ord, at de Penge, Manden ofrede til Brænde-
vin, burde have fundet en bedre Anvendelse.
Bygden havde som foran berørt meget ringe
Opland, og kun yderst faa af Fiskerne var i Be-
siddelse af Opdyrkningsjord. Der var saaledes Ar-
bejdsløshed, og dette gav Anledning til, at man,
for at slaa Tiden ihjel, samledes i de 3 Kram-
boder og paa andre Steder, hvor man saa fik et
Kortspil i Stand, diskuterede eller »spandt Ender*.
Købmændenes Beholdning af 01, »Livir-P61« og
Skraatobak fandt under alt dette god Afsætning.
Det følgende Foraar blev jeg konfirmeret; jeg
var efter Alderen stor og kraftig, og da der om
Sommeren indtraf særlig godt Vejr med rigeligt
Fiskeri, og jeg fik Plads som fast »utréSramafiur«
med en af Bygdens Baade, havde jeg den Glæde
at kunne bidrage betydeligt til vor Husholdning.
Mit højeste Ønske havde som omtalt stadig
været at kunne deltage som Fisker med en af vore
Kuttere. Med udelt Beundring havde jeg set op
til mine nogle Aar ældre Kammerater, naar de om
Høsten vendte tilbage fra Aarets Fangst med
Penge paa Lommen, medens de med Hænderne
begravede dybt i Bukselommerne og skrævende ud
med begge Ben flyttede den store Skraa fra den
ene Mundvig til den anden, og udsprøjtede den
sorte Vædske med Anstand og Værdighed. For
os »Landkrabber« havde de kun lidt tilovers, thi
efter at have pløjet de salte Vover ved Færøerne,
Rockall og højt oppe ved Islands Kyster, maaske
indenfor den nordlige Polarkreds, saa de ned paa
os andre og tilhørte efter deres egen Mening en
højere Kaste.
Om Efteraaret kom en Skibsfører til Bygden
for at hverve Folk; han spurgte ogsaa mig, om
jeg ikke havde Lyst til at tage med. Jeg gik med
Glæde ind paa dette Tilbud og lovede at tale med
Moder. I Førstningen vilde hun slet ikke høre
Tale herom, men da jeg blev ved med at over-
hænge hende med Bønner og Overtalelser, lod hun
mig tilsidst have min Vilje. Hun fik nu travlt med
at gøre mig istand til Fiskeriet. I Vinterens Løb
forfærdigede hun Vanter, Trøjer, Underklæder etc.,
og da Vaaren kom, var jeg saa godt fitbugvin som
nogen. — Flere Mænd fra Bygden skulde med
samme Skib som jeg, og Skipperen havde lovet at
afhente os med Kutteren. Med Længsel gik jeg