Dúgvan - 01.06.1913, Qupperneq 1

Dúgvan - 01.06.1913, Qupperneq 1
UDKOMMER ABONNEMENTSPRIS AFHOLDSBLAD FOR FÆRØERNE. UDGIVET AF FÆLLESUDVALGET FOR FÆRØSKE AFHOLDSORGANISATIONER. Nr. 6. JUNI 1913. 20. Aarg. Aflioldsbladet „Dugvan“ kan bestilles paa alle Posthuse samt i Bladets Ekspedi- tion, Adresse: Mejeribestyrer Jensen, Thorshavn. Ved Forudbetaling af i Kr. 16 Øre bliver det frit tilbragt. Bekendtgørelser optages i „Dugvan" for 8 Øre pr. Petitlinie af enkelt Annonce- spalte paa 4de Side. Paa Forsiden er Prisen 12 Øre for tilsvarende Plads. Enhver, som vil være med i Kampen mod Alkoholmisbrugen paa vore Øer, bør virke for „Dugvan“s Udbredelse og opfordre Venner og bekendte til at holde Bladet. Mine Oplevelser. Af R—n. [Ved Nord-Island. — Et Besøg i Land. — En „lækker11 Mundfuld.] (Fortsat.) Efter at have flakket om paa vidtstrakte Gebeter uden betydeligt Udbytte, havde »Anden« forvildet sig til den nordligste Pynt paa Islands nordvestlige Halvø, der kaldes Horn eller Kap Nord og Kyst- strækningerne til begge Sider Hornstrandene. — »Anden« opholdt sig nu ved disse barske og ugæst- milde Kyster, hvor Fjældene — vilde og sønder- revne — ofte hæver sig næsten lodret op fra Havet, og paa Steder danner de mest fantastiske og ejen- dommelige Formationer. De 5 mægtige, pyramide- formede Klipper, der i Nærheden af Gaarden Dran- gar hæver sig til en Højde af c. 800 Fod, er saa- ledes kendt af alle Sømænd, som besøger denne Del af Island. Hist og her kløves Fjeldmurene af nogle korte Dale, af hvilke enkelte er beboede. At »Anden« var bleven udstyret med rigelig og god Proviant til sit Islandstogt, vilde være Synd at sige. Mandskabet knurrede uafladelig over den daarlige Kost; Brødet var næsten uspiseligt, Sukke- ret bedærvet og sammenløbet i store Klumper, og det amerikanske Saltkød saa sejgt, at det nærmest mindede om Vidskelæder. — Efter gentagne Op- fordringer besluttede Skipper Moses derfor at af- lægge et Besøg i Land for at købe et Par Faar. De islandske Faar er gennemgaaende fede og vel- voksne, og Tilførselen af et Par saadanne vilde — i hvert Fald for en Tid — betyde en værdifuld For- øgelse af »Anden«s Proviantbeholdning. I denne Hensigt sejlede vi ind til en lille Bygd, hvor Skip- per Moses kendte en Bonde. Vi maatte ro i Land med den største Forsigtighed, da Farvandet var op- fyldt af Klipper og undersøiske Skær, med hvilke en Kollision i den stærke Strøm let kunde blive skæbnesvanger. I godt Behold naaede vi Strand- bredden, der paa store Strækninger var bedækket med Drivtømmer, hovedsagelig bestaaende af raa Træstammer. Vi blev meget gæstfrit modtagne af den is- landske Bonde. Igennem en lang Aarrække var han kommet i Berøring med Færinger, navnlig un- der sit mangeaarige Ophold paa Siglufjord, (hvor Skipper Moses havde lært ham at kende), inden lian giftede sig med en Bondedatter fra Hornstran- dene, og ved hendes Faders Død flyttede herop og overtog Gaarden. Han kunde gøre sig forstaaelig paa et Slags Islands-Færøsk og forstod os meget godt. Skipper Moses og Bonden var snart bievne enige om Prisen paa Faarene, og vi blev nu budte ind i Stadsstuen til et veldækket Bord, hvor bl. a. ogsaa den nationale »skyr« ventede os. Brænde- vinsflasken blev hentet frem fra sit Skjul i Hjørne- skabet; den var bedækket med et tykt Lag Støv, og da Skipper Moses ironisk spurgte vor Vært, om han virkelig kunde gemme Brændevin saa længe, svarede Bonden, at denne Vædske var meget van- skelig at faa fat paa i disse Egne. Den, som var saa heldig at slumpe til et Par Flasker, gemte dem derfor altid til særlige Lejligheder. Flasken gik flittig rundt, og Stemningen blev efterhaanden meget livlig. Bonden fortalte i poeti- ske Vendinger om Livet paa denne golde Kyst og citerede Brudstykker af en Vise, hvori den første Nybygger, der kom herop, Ønund Ofeigsson, be- klager sig over det daarlige Bytte, han har gjort, ved at ombytte sine frodige Kornagre i Norge med disse ufrugtbare Landstrækninger. Vor Vært skildrede derefter den paa disse Kanter herskende Fattigdom, der i daarlige Aar udartede sig til den bitreste Hungersnød. Havkalekød er en meget eftertragtet Spise i disse Egne, og spises her mere end noget andet Sted paa Island. Havkalen gra- ves enten ned i Jorden for et længere Tidsrum, eller ogsaa skæres den i Strimler og hænges op for at tørre. Strimlerne fra Havkalens Bug siges at være det bedste. Jo ældre Kødet bliver, desto bedre synes man om det. I fersk Tilstand er det imidlertid meget farligt, og Bonden nævnte os flere Eksempler paa, at Folk pludselig var døde, naar de i daarlige Tider i deres Fattigdom havde været nødt til at spise for ferskt Havkalkød. Da Talen derefter kom paa den store Mængde Drivtømmer, forklarede Bonden os, at den største Del af dette Tømmer kom med Polarstrømmen fra Sibirien, men undertiden hændte det dog, at Golf- strømmen, der ogsaa her løber ind mod Kysten, førte Bambusrør, Sukkerrør o. 1. til Land, og for nogle Aar siden havde man fundet en indiansk Tobakspibe opdrevet. Drivtømmeret havde i ældre Tider været en ikke uvæsentlig Indtægtskilde for Hornstrandens Beboere, idet de solgte det til andre Steder paa Island, men paa Grund af den afsides O tf h ^MTS £(5*, 4 s At TAdcu a

x

Dúgvan

Direct Links

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Dúgvan
https://timarit.is/publication/13

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.