Dúgvan - 01.06.1913, Side 2

Beliggenhed og de heraf følgende store Udgifter til
Transporten, der for største Delen foregik paa
Hesteryg, kunde man nu ikke længere konkurrere
med den billige Tømmerindførsel fra Udlandet.
De ældre Huse paa Hornstrandir er udelukkende
byggede af Drivtømmer; Væggene dannes af flere
Lag opstablede Træstammer med Jord og Græstørv
imellem. — Drivisen fra Grønland blokerer ofte
hele Kysten omkring Kap Nord, og i ældre Tider,
før Sælfangerne begyndte deres Virksomhed, førtes
der ofte et stort Antal Sælhunde med Isen.
Ligesom Islands rygende og ildspyende Vul-
kaner af ældre Tiders overtroiske Mennesker blev
anset for Bolig for Mørkets Fyrste og Indgangen til
de fordømtes Forvisningssted, saaledes nød især
Beboerne af Hornstrandir Ry for at være de største
Heksekunstnere, og efter Reformationens Indførelse
blev flere Mennesker — saavel Mænd som Kvin-
der — i disse Egne brændt paa Baalet. Vor gæst-
fri Vært, hvis Veltalenhed voksede efter hver
Snaps, han satte tillivs, fortalte flere Krøniker om
saadanne Tildragelser, medens Skipper Moses —
som altid efter at have nydt Spiritus — »vandede«
Høns« og med taarekvalt Røst udtrykte Indigna-
tion over slig ukristelig Adfærd.
Efter at vor Værts smukke Datter havde trak-
teret os med Kaffe, og Flasken var drukket tom,
tog vi en hjærtelig Afsked med den gæstfri Bonde
og roede ombord igen, medførende de to Faar.
»Andems Kok, der som de fleste af sine Kol-
legaer tog sig sin Bestilling meget let og tænkte
mere paa at fiske end at lave Mad, fik nu travlt
med at slagte Faarene og tilberede dem. Mest
Lykke gjorde den Blodpølse, han serverede os til
Middagsmad Dagen efter vor Ekspedition i Land.
Det var længe siden, vi havde haft et saa godt
Maaltid, og lod da ogsaa Maden vederfares fuld
Retfærdighed. En og anden kom med en Bemærk-
om, at nu skulde man blot haft en Snaps, hvilket
den duknakkede bekræftede med dybe Suk. Det
vakte derfor stormende Glæde, da en af vore mere
ædruelige Fæller fra Bunden af sin Køje hentede
en Flaske Brændevin, som han havde skjult inden
»Andems Afrejse fra Færøerne til Benyctelse ved
en særlig festlig Lejlighed. Medens Flasken gik
rundt, høstede dens Ejermand de varmeste Lov-
prisninger fra samtlige tilstedeværende. Til alt dette
svarede han kun med en hemmelighedsfuld Mine,
at »der var flere, hvor den kom fra«. Dette gav
noget senere Anledning til en meget morsom
Episode.
Den duknakkede havde, som foran berørt, en
meget stor Svaghed for Brændevin, og naar han
blot kunde komme i Besiddelse af denne Vædske,
tog han det ikke saa nøje med Midlerne. Efter
hvad Flaskens Ejermand havde sagt, antog han nu,
at denne havde mere Brændevin, og i sit stille
Sind besluttede han derfor ved Lejlighed at under-
søge hans Køje nærmere. At den duknakkede ikke
respekterede Ejendomsretten, naar det drejede sig
om de stærke Drikke, vidste alle, og den trakterende
havde derfor med Forsæt pralet af, at han ejede
mere Brændevin, endskønt dette ikke var Tilfældet.
Elter Samraad med et Par andre anbragte han en
Flaske Levertran paa samme Sted, hvor Brænde-
vinsflasken havde ligget, og afventede saa Begiven-
hedernes Gang. Katastrofen lod heller ikke længe
vente paa sig. — Den duknakkede og jeg var paa
Skipperens Vagt, den formentlige Brændevinsejer
paa Bedstemandens. Efter endt Vagt var jeg tør-
net ind en Nat, men kunde ikke rigtig falde i Søvn;
mine Tanker søgte til dem derhjemme, og først og
fremmest til min kære Moder, Da ser jeg pludse-
lig den duknakkede stikke Hovedet ud af Køjen.
Efter at have forvisset sig om, at alle sov, krøb
han forsigtig hen til Køjen med den formentlige
»Sissal«. At dømme efter de mange Smaaeder, den
natlige Opdager hviskede frem for sig, var hans
Efterforskninger frugtesløse til at begynde med.
Det gjaldt om at skynde sig, thi den anden kunde
jo altid komme ned. Men saa pludselig hører jeg
et tilfreds Udbrud med paafølgende Klukken fra en
Flaske. Den duknakkede holdt Flasken længe for
Munden, og havde øjensynlig taget sig en rigtig
god Slurk, før han fik Smagen af dens Indhold.
Forbitret smed han »Sissal« tilbage i Køjen, og
skyndte sig under lydelig og gentagen Hosten og
Hikken over i sin egen. Men han skulde ikke
slippe saa godt fra det. Den indtagne Dosis var
for stor og havde en yderst uheldig Indvirkning
paa Mandens indre Organer, saa han maatte holde
Køjen flere Dage derefter.
(Fortsættes.)
yifholJssagen i Amerika.
Af Christian Michelsen (i »Agitatoren«),
Da jeg af Princip har været hjertelig interes-
seret i Afholdssagen fra min tidligste Ungdom, d.
v. s. længe førend der fandtes en organiseret Af-
holdsbevægelse i Danmark, saa griber jeg enhver
Lejlighed til at kæmpe for Ædruelighed og til at
modarbejde Drikfældighed; thi Spiritusnydelsen
foraarsager jo ubeskrivelige Sorger og Ulykker;
den er kort sagt en af Helvedes Grundpiller, som
skal og maa omstyrtes!
I mit sidste Nummer af det udmærkede Af-
holdsblad »The Vindicator« fra Amerika, finder jeg
følgende, som jeg vil oversætte fra Engelsk for at
vise Resultaterne af frit Spillerum for
W h i s k y - D r i k k e r i e t i Staten New
York og Følgen af Forbud mod Whisky-
Drikkeriet i Kansas Staten.
Præsident for Bestyrelsen af New York Statens
samlede Galehuse, Dr. Albert Warren Ferris
skriver:
»Blandt Statens hele Befolkning, som beløber
sig til 9,117,279, findes der 32,659, som har mistet
Forstanden. Medens Befolkningen siden 1890 har
tiltaget 47,5 °/0» saa har Galningerne tiltaget 103,9 %•
Det er min ufravigelige Overbevisning, at Alkoho-
len er af alle Aarsager den største, hvorfor Folk
mister deres Forstand.«
Saaledes lyder et autentisk Vidnesbyrd fra en
tilforladelig Autoritet om en Stat, hvor der drives
tøjlesløst Drikkeri.
En anden Beretning i samme Blad siger om
New York Staten: »De aarlige Udgifter til vore
mange forskellige Redningshjem beløber sig til 2
Millioner Dollars plus en ekstra Million, som New
York City maa udrede til Forsørgelsen af Fattig-
huslemmer, Hospitalslemmer og Asylpatienter.
Men disse pekuniære Udgifter er ikke den eneste
Ulykke: afkortede Liv, en tiltagende Dødelighed
blandt Børn født af fordrukne Forældre og fysisk
Degeneration følger Sporet af denne Vampyr —
Whisky trafikken.«
Videre læser jeg i samme Afholdsblad »The
Vindicator« Beretningen fra Statsadvokaten om de
gode Resultater, om Forbudslovens Virkning i de
sidste 30 Aar i Kansas Staten:
»I denne Aarrække er Kansas Staten gaaet
frem fra et ubetydeligt Territorium til en Stat af
første Rang. Vore Landsbyer er vokset op til
blomstrende Købstæder. Omtrent en Tredjedel af
Befolkningen er indrullerede i offentlige og private
Skoler. Vi har over 800 Aviser og Tidskrifter, og
ud af disse er der næppe en halv Snes, der ned-
lader sig til at avertere Whisky. Antallet af il-
literere Personer er reduceret fra 49 pCt. til 2
pCt. Vi har 105 Amter i Staten, 87 af disse har
ingen sindssvage, og 54 Amter har ingen aands-
svage. 96 Amter har ingen Drankere, og de faa,
vi har, er komne fra de Byer, som trodsede Lo-
ven til det sidste. 38 Amts-Fattig gaarde
staar ubeboede. Der findes kun et Fattiglem
ud af hver 3000 Indbyggere. I Juli xgn stod 53
Amtsfængsler tomme.«
Monstro, der er flere her i Danmark, som vil
fortælle os, at Forbudsbevægelsen virker demo-
raliserende i Amerikas Forbudsstater?