Dúgvan - 01.12.1913, Blaðsíða 2

en hertil svarende Mængde Alkohol tilstrækkeligt.
Denne Betragtningsmaade fører ikke til at betragte
ethvert Brug som Misbrug. Set i Belysning af
Sociologien, Læren om det menneskelige Samfunds
Udvikling, synes derimod enhver Brug af Alkohol
at maatte betegnes paa denne Maade. Endvidere
set fra Sjælelærens Synspunkt. Vil man træde
forebyggende eller undertrykkende op mod en
Drift, en Sædvane eller en Handling, saa maa man
fjerne alt, hvorved Handlingen indledes eller
beredes. K. A. Heiberg.
Livets Vidnesbyrd.
Alkoholisten, der for 30. Gang staar for
Rettens Skranke.
Højesteret behandlede i f. M. en Sag, som har
mere end almindelig Interesse, ikke saa meget paa
Grund af den begaaede Forbrydelse som paa Grund
af Forbryderens Person.
Den 26-aarige Adolph Erik Jensen har trods
sin unge Alder været straffet ikke mindre end 30
Gange, væsentlig for Voldsforbrydelser. Rekorden
for det opnaaede Antal Straffe gennem et helt
Menneskeliv er vistnok 60.
Da Adolph Jensen allerede i 26 Aars Alderen
har naaet Tallet 30, er der jo al mulig Udsigt til,
at han, hvis han faar Lov til at leve, kan slaa
Rekorden adskillige Gange, forudsat at man ikke
overfor ham gør det eneste fornuftige, der er at
gøre ved den Slags Personer, nemlig at uskadelig-
gøre ham for Samfundet ved at indespærre ham i
et Kriminalasyl. Thi at blive ved med at traktere
Adolp Jensen med Fængselsstraffe, vil kun være at
slaa Vand paa Gaas og gøre ondt værre.
Adolph Jensen er nemlig Typen paa den
degenererede og utilregnelige Alkoholist. Stads-
læge Langballe i Randers har afgivet to Læge-
erklæringer om ham. Af disse fremgaar det, at
han er fra et meget daarligt Hjem. Hans Fader
var Alkoholist, og den Opdragelse, Adolf har faaet
i Hjemmet, har været yderst slet, hvis man da
overhovedet kan tale om Opdragelse i denne For-
bindelse. I Skolen lavede han Skandaler og Op-
tøjer. I Stadslægens Erklæring hedder det bl. a.:
». . . . Han er ustyrlig hidsig og maa nærmest
henregnes til impulsive Sindssyge. Man kan ikke
vide, hvad han i sin ubeherskede Hidsighed kan
finde paa, særlig naar han, som ofte er Tilfældet,
er paavirket af Spiritus, og han bliver let farlig for
sine Omgivelser ved sin Voldsomhed, og man kan
vel nok forudsige, at han vil begaa en eller anden
Forbrydelse en Gang i Tiden. Det vilde derfor
være heldigst for Samfundet, om han kunde holdes
indenfor en Anstalts Mure«.
Ikke sandt, denne Erklæring taler for sig selv!
Hans sidste Forbrydelse bestaar i, at han en
Aften i Juni Maaned i Aar paa Gaden i Randers
overfaldt Maskinarbejder Villadsen og dennes
Kæreste. Han var uhøvisk overfor Kæresten,
Frøken Annie Jensen, og slog Villadsen til Jorden.
Selvfølgelig var han beruset.
Ved Randers Købstads Ekstraret idømtes han
Tvangsarbejde i tre Maaneder. Viborg Overret
satte Straffen ned til Fængsel paa sædvanlig
Fangekost i 60 Dage. Højesteret gav ham 6
Maaneders Fængsel paa sædvanlig Fangekost.
% *
*
Spiritus førte ham ind paa For-
bryderbanen.
Harald Frederik Nielsen, der tidligere har
været straffet et Par Gange og er født 1878, gik
en Martsdag i Aar ombord paa et Sejlskib i Fri-
havnen. Fra en Kiste i Jungmand Ingvald Nielsens
Lukaf stjal han, der var i en kendelig beruset Til-
stand, en Jakke og en Vest. Jungmanden opdagede
det, fulgte efter ham og lod han anholde i Land.
Nielsen fortalte, at han havde købt Tyvekosterne
af Skibets Kok, men det var selvfølgelig Løgn.
Paa Kommunehospitalets 6. Afdeling, hvor
Nielsen har været indlagt til Observation, har han
gjort to Selvmordsforsøg. Overlægen erklærede,
at det er Spiritus, som har ført ham ind paa For-
bryderbanen, og at han lider af en let periodisk
Stemnlngssygdom. Men forøvrigt maa han anses
for fuldt tilregnelig. Kriminalretten gav ham 100
Dages Fængsel paa sædvanlig Fangekost, hvilket
stadfæstedes af Højesteret.
Alkoholkapitalen arbejder,
Med Marokkos Opgaaen i Frankrig er Alkohol-
forbruget steget i meget høj Grad. Allerede i igio
konstaterede man en Fordobling i Forbruget, som
omfattede baade Muhamedanere og Jøder, ja endog
Kvinder. Af alle andre Drikke, endogsaa af Mi-
neralvand, betales i Marokko en Indførselstold af
12% pCt., medens Absinth og forskellige Slags al-
mindelige Spirituosa kun koster y1j2 pCt. i Told.
En Flaske Absinth er i Marokko 1,70 Fr. bil-
ligere end i Paris. Ogsaa Indførslen af Vin har
fordoblet sig siden 1909. Den beløb sig dengang
til c. 25,000 Hektoliter, i 1912 var den steget til
47,000 Hektoliter. Indførslen af ren Alkohol steg
i samme Tidsrum tra 4400 til 7400 Hektoliter, og
paa lignende Maade steg Indførslen af Genever.
Rom, Absinth o. s. v. Det bør dog fremhæves, at
en Del af Forbruget falder paa selve de franske
Garnisoner i Marokko.
Jødernes Levedygtighed.
For mere end 1800 Aar siden blev Jøderne
fordrevne fra deres Fædreland, og har siden maattet
leve under ublide Kaar i forskellige fremmede
Lande. Ofte har de været været udsatte for ube-
skrivelige Forfølgelser, saa at man kun kan undres
over, at de ikke aldeles er bukkede under. Forat
være hinanden til Støtte, har de, navnlig under
Middelalderen, slaaet sig ned i de store Byer og i
de mest tætbyggede Bydele, hvor Sundhedsfor-
holdene dengang var ubeskrivelig slette. Man
skulde derfor tro, at de fremfor, andre Borgere
vilde bukke under for de hyppige ødelæggende
Farsotter, og at deres Livskraft i det hele taget
vilde kues under de ugunstige Forhold. Dette
viser sig imidlertid ikke at være Tilfældet, De har
formeret sig som faa andre Folkeslag, og deres
Livskraft staar paa Højde med mange Folks, som
har levet under de gunstigste Vilkaar.
Oversigten over Dødelighedsforholdene i Prøjsen
— et Land med gode Sundhedsforhold — viser, at
medens der blandt hele Befolkningen dør omtrent
24 for hvert Tusind Indbyggere dør der af Jøderne
kun 16.
Jødernes store Livskraft hidrører uden Tvivl
fra deres Lydighed mod de vise Forskrifter, som
blev dem givne i Moseloven.
Jøderne er ikke, som de fleste andre Kultur-
folk, i Tidens Løb forfaldne til mangehaande
Udskejelser, blandt hvilke Drikfældigheden viser
sig at være en af de mest virksomme til at befordre
Slægtens Udartning. De har tværtimod altid
været og er endnu et ædrueligt Folk.