Dúgvan - 01.03.1914, Page 2

holdsselskabers Landsforbund«, der selv er bevilget
3000 Kr.
I 1905 organiseredes Redningsarbejdet for Dran-
kere, idet der paa D. A. F.s Aarsmøde i Odense
vedtoges Oprettelsen af en Forening »Danske Af-
holdsvenners Redningsarbejde«, som driver Hjemmene
»Astrup« ved Jebjerg og »Concordia« (for Kvinder)
ved Nærum; flere af de andre Af holdsselskaber har
taget dette Arbejde op, endskønt man finder, at
Staten — saa længe den tillader Spiritustrafiken —
har Pligt til at bringe de største Ofre til Redning
af Drankerne. Staten yder ogsaa nu en Snes
Tusind Kroner til dette Arbejde og fører Tilsyn
med Redningshjemmene.
Efter at D. A. F. i 1899 havde andraget Inden-
rigsministeriet om Nedsættelse af »en Kommission
til at tage under samlet Overvejelse alle de Forhold,
der kan komme ind under Love til Ædruelighedens
Fremme og til at udarbejde Forslag til saadanne,«
men var bleven afvist, indsendte Landsforbundet i
1902 et motiveret Andragende, som førte til Ædruelig-
hedskommissionens Nedsættelse i 1903. Denne
Kommissions Betænkning var ledsaget af nogle Bi-
lag, der er af den største Værdi for alle, der inter-
esserer sig for Ædruelighedsarbejdet; Kommissionen
udarbejdede derhos to Lovforslag: et vedrørende Be-
handling og Internering af Drankere, og et vedrø-
rende Handel med Udskænkning af berusende
Drikke. Førstnævnte Lovforslag er fuldstændig gle-
det ud af Sagaen, det andet resulterede — i 19x2 —
i Vedtagelsen af den saakaldte Beværterlov, der
ganske vist i nogen Grad bærer Præget af at skyl-
des et Kompromis, men som dog indeholder en
Mængde Bestemmelser af stor Betydning for
Ædruelighedens Fremme, og som navnlig udmærker
sig ved at lægge Bevillingsmyndigheden i Kommu-
nernes egen Haand. Denne Lov, som skal revideres
i 1917, er den første danske Ædruelighedslov, og
det kan betragtes som givet, at Revisionen i 1917
vil bringe betydelige Skærpelser.
Den danske Afholdsbevægelse har fra sin Be-
gyndelse arbejdet hen infod Forbud, og paa Kon-
gressen i 1912 vedtoges det at kræve nedsat en
Forbudskommission; efter at alle danske Af holds-
selskaber har sluttet sig til Ønsket herom, har
Landsforbundet nedsat et Udvalg til at fremkomme
med et motiveret Andragende til Regeringen om en
saadan Kommissions Nedsættelse, og hertil har den
nuværende Regerings Chef paa Forhaand erklæret
sig villig.
Paa Island er der fra 1. Jan. 1912 Forbud mod
Fabrikation og Indførsel af alkoholiske Drikke, og
fra 1. 1915 ogsaa Forbud mod al Handel med saa-
danne Drikke. — For Grønlands Vedkommende er
al Indførsel af Rusdrikke forbudt, og paa Færøerne
er der ad Kommuneafstemningens Vej fuldstændigt
Forbud siden 1. Jan. 1908. — Her i Hovedlandet
venter Afholdsfolkene at kunne opnaa Gennnem-
førelse af Landsforbud mod Indførsel, Fabrikation,
Salg og Udskænkning af Spiritus senest i 1930, og
meget taler for, at dette Maal kan naas. Husmæn-
denes Landsorganisation støtter Forbudsbevægelsen;
det radikale og det socialdemokratiske Parti vil
bøje sig for en Folkeafstemning, og Kommeneaf-
afstemningerne har vist, at en stor Mængde Menne-
sker uden for Afholdsorganisationerne ønsker Spiri-
tusen banlyst.
Pladsen tillader ikke her at komme ind paa
de berusende Drikkes ødelæggende Virkninger i
vort Land, men vi kender dem jo alle, selv uden at
ty til nogen Slags Statistik. Den danske Afholds-
bevægelse er i Sandhed en national Bevægelse til
Hjemmenes og vort Lands Bevarelse og Ophjælpelse;
derfor bærer den Sejren i sig. — Den Sandhed er
vel Overvejelse værd, som Professor Bunge i Basel
har udtrykt saaledes: »I Folkeslagenes »fredelige
Væddekamp« vil den Race ubarmhjertigt blive
traadt under Fødder, der ikke vil give Slip paa
Alkoholen!«
Den tyske Kejser
og Afholdssagen.
(Studenternes Afholdsforenings Korrespondanceudvalg.)
I »Danmark« fandtes for nylig en kort Notits
om den tyske Kejsers Stilling til Afholdssagen, og
vi ser os nu i Stand til at bringe en Artikel om,
hvordan Kejseren er kommen til sit afholdsvenlige
Standpunkt. Hans Forhold til Alkoholen viser
tydeligt Maadeholdsmandens Kamp mod de Tradi-
tioner, som kan være Menneskehedens sikre Værn,
men som ogsaa kan danne uoverstigelige Hindrin-
ger for Fremskridt. Artiklen, af hvilken vi her
bringer et Uddrag fra »Deutscher Guttempler«, er
skrevet af den tyske Forfatter Hans Volkmar, som
ikke selv er Afholdsmand, og som maaske derfor
dømmer saa meget mere objektivt. S. A.s K.
Kejser Wilhelm er gennem et allerede fra
Ungdommen indøvet forstandigt Maadehold i Ny-
delse af stærke Drikke naaet til en næsten fuld-
stændig Afholdenhed, og han er nu fast overbevist
om en saadan Afholdenheds Nytte og Nødvendig-
hed for sit Folk.
Aldrig, selv ikke i sine unge Aar, har han
været en Ven af stærke Drikke. Han var paa den
anden Side heller ikke den, der ødelagde det gode
Humør i Selskabet; men en stor Forstaaelse af god
og reel Nydelse bevarede ham fra ethvert Umaade-
hold. »Han var«, fortæller en ham fra Studenter-
tiden nærstaaende Person, »gerne parat til at tage
et Bæger, men drak aldrig sanseløst eller uden
Maade. Drikkelag afskyede han. Han holdt af,
at der blev sunget, naar der blev drukket, og over-
hovedet af, at det at drikke blev hævet op til et
finere Nydelsestrin.« Og som han havde været
som Student, saaledes var han ogsaa som ung
Officer.
Engang senere har han selv sagt herom: »Tid-
ligere gjaldt det for overordentlig fint og raskt i
sin Ungdom at kunne drikke meget — og taale
det. Jeg har som ung Officer haft Lejlighed til at
se saadant, uden dog selv at deltage i det.« Og
disse sine Grundsætninger fra Studenter- og Offi-
cerstiden har Kejseren ogsaa hyldet i Størstedelen
af sin Regeringstid: Han har paa ingen Maade
helt forsmaaet stærke Drikke, men han har stedse
holdt Maade. At han ikke undervurderer Værdien
af et godt Glas, beviste han f. Eks. endnu i Au-
gust 1909 i Kleve, da han med stor Varme talte
om de Sange, der priser den tyske Druesaft, som
Kilden til tysk Heltekraft.
Alt som Aarene gaar spores der imidlertid hos
Kejseren en ganske umærkelig Udvikling henimod
en bestandig strængere Afholdenhed. Allerede i
Maj 1904 kunde hans tidligere Gymnastiklærer,
Oberst von Dresky, fortælle, at Kejseren under
hele sin Middelhavstur kun to Gange ved ganske
særligt festlige Lejligheder havde drukket hver
Gang én Slurk Vin, men at han i øvrigt havde le-
vet nelt uden Spiritus. Og Hof-Kirurgen beretter
i sine efterladte Papirer, at Kejseren i 1906 har
sagt, at han i de sidste 10 Aar ikke havde druk-
ket et Glas 01 og af Vin ogsaa meget lidt. Denne
Udvikling er nu skredet saa vidt frem, at Kejseren
overhovedet saa godt som ingen stærke Drikke
nyder mere. Hans Taffeldrik, som ogsaa følger
ham paa alle Manøvrer og Rejser, er det konge-
lige Faschingervand. I hvert Fald nyder han næ-
sten udelukkende alkoholfrie Drikke, og ved disse
holder han endog Skaaltaler.
Bekendt er det, hvorledes Blomsterudsmyknin-
gen foran Kejserens Plads plejer at være ordnet
saaledes, at Blomsterne danner som et lille Lyst-
hus, der er aabent ud imod ham, og hvori de for-
skellige Glas staar. Hyppigt sker det, at Kejseren
hilser paa en eller anden med Vinglasset, og saa
stiller dette bag ved Blomsterne og griber efter
Glasset med den alkoholfrie Drik. Man kan roligt
sige, at Kejseren, der efter sit eget Udsagn ganske
har forsaget Øllet, næsten aldrig drikker Vin efter