Dúgvan - 01.07.1914, Blaðsíða 3

igog lod saa Af holdsorganisationerne foretage en
Folkeafstemning over hele Sverig, og Resultatet
blev, at over 60 pCt. stemte for Forbud, og at det
ikke var Mundsvejr, viste de efterfølgende Valg til
Rigsdagen, idet Afholdsfolkene kom ind i absolut
Flertal. I 19 n blev der nedsat en Forbudskommi-
sion, der skulde undersøge, hvorledes Forbudet
kunde gennemføres, og stille Forslag i den
Retning.
Danmark har altid haft Ord for at være et
af de Lande, der staar højest med sit Forbrug af
Spiritus. Fra Lovgivningsmagternes Side er der
gjort uhyre lidt, og først ig03 fik vi en Ædruelig-
hedskommission, der afgav Betænkning igo7; efter
hele 5 Aars forløb, kom der et positivt Resultat i
Beværterloven af 1912; men allerede 2 Aar efter fik
vi en Forbudskommission. Selv om det derfor kan
vare længe, inden Forbudet endelig kommer, er dog
Tanken knæsat af Regeringsmagten.
— Denne korte Oversigt over de positive
Resultater paa Ædruelighedsvæsenets Omraade hos
vore nærmeste Naboer og Frænder er selvfølgelig
ikke foregaaet, uden at der ude i Befolkningen er
blevet rejst et stærkt Krav om Reformer, fordi det
er gaaet op for dem, hvilket Onde de berusende
Drikke er. I Danmark har man ude paa Landet
ved indtrædende Ejerskifte stemt en Mængde
Kroers Ret til Spiritusudskænkning ned; andre
Steder, hvor dette ikke har kunnet lade sig gøre,
har man købt Kroejeren ud og omdannet Kroen til
Af holdshjem. Husmændenes Foreninger, der tæller
mange Tusinde Medlemmer, har sat Indførelsen af
Forbud paa deres Program. Man stemmer Spi-
ritussen ud, og man bereder sig paa
Forbud, hvor det ikke allerede er gennemført,
rundt om os; men hvad gør vi, der var forrest i
igo7? Ja, vi vil maaske sige, at vi staar, hvor vi
stod dengang, ja, at Loven maaske er forbedret en
lille Smule; men det er ikke sandt: Enten er der
Tilbagegang eller Fremgang, Stilstand kender
Livet ikke, og det er ikke vanskeligt at se, at vi
er i Tilbagegang, her foregaar en aaben Agitation
for Drik og Drikkeskikken, medens der rettes det
ene Angreb efter det andet paa Afholdsorganisa-
tionerne, og skal vi samle al den Agitation sammen,
og gaar vi vore Modstandere ind paa Livet, ender
det med, at det er jo ikke Afholdsfolkene eller
Afholdssagen, de vil til Livs, men det erÆdruelig-
hedsloven. Hvad er det da i Ædruelighedsloven,
det er galt med, og hvad er da det, der er denne
Lovs Særkende? Det er, at den giver Fol-
ket Ret til selv at bestemme, om det
vil tillade, at der forhandles eller
udskænkes Spiritus. Naar det kommer til
Stykket, er det altsaa Folkets Selvbestemmelsesret,
man vil til Livs. Jeg mener nu, at Ædrueligheds-
loven er god; den trænger bare til en lille Ændring,
nemlig: at det bliver lagt i Folkets
Hænder ogsaa at forbyde Indførel-
sen af Spiritus!
Folketingsmand Samuelsen mindede om, at
den første Afholdsforening i det danske Rige blev
stiftet paa Færøerne og omtalte Mændene, som
stiftede denne Forening, især Djone Isaksen.
Pastor Joensen opmuntrede Folk til at slutte
sig til Afholdsforeningerne og hjælpe deres Brødre,
som var i Nød — ikke staa ligegyldige og se til.
Paa Kristendommens Grund vilde Af holdsarbejdet
bedst lykkes.
Fru Else Debes opmuntrede Børnene og de
unge til fra først af at sky Snapsen og Flasken og
at passe vel paa at holde sig borte fra daarligt
Selskab.
Mødet var særdeles vellykket. Det fortsattes i
Goodtemplarlogen. hvor en Del af de mest interes-
serede Medlemmer af de 3 Arbejdsgrene i Afholds-
sagens Tjeneste (Afholdsforening, Goodtemplar og
Blaa-Kors) drøftede Mulighederne for et mere
intensivt Samarbejde. Alle var enige i at ønske
mere .Samarbejde, baade med Hensyn til Folke-
møder og med Hensyn til Afholdsbladet
»Diigvan«.
Mødet afsluttedes med en lille Fest i Afholds-
hnset, hvor der blev drukket Kaffe, holdt adskillige
Taler og sunget Afholdssange.
Fra Kæmpe - Demonstrationsfesten i København.
Ved Af holdsfesten i Søndermarken holdt Fuld-
mægtig P. M. Poulsen følgende Tale:
Ærede Forsamling!
De kender jo alle Husmændenes Digter, Johan
Skjoldborg. Han har en Gang skrevet en
Grundlovssang, hvori det bl. a. hedder:
En Juniluftning over Landet glider,
en stille Modningstid til Høstens Dag.
de nye Tanker knoppes, dræer, skrider,
og Blomster skyder Folkets Frihedssag.
End pranger ej de gyldentunge Frugter,
hvis Løfter spired’ i vor Friheds Vaar,
men grødefuldt det danske Land sig bugter
— en Juniluftning over Folket gaar.
Er det ikke, som om denne Sang er skrevet
netop for denne Dag og denne Tid, hvor der kæm-
pes for en Ændring af Grundloven, kæmpes om den
almindelige Valgrets Sejr i dansk Politik.
— En Juniluftning over Folket gaar! Der er
en Løftning i Folkesindet, en Frihedsbegejstring
som ikke i mange Aar, og tro ikke, at dette ikke
ogsaa er af største Betydning for Afholdssagen, thi
det skal og maa erkendes før eller senere, at til
Folkets Frigørelse, helt og fuldt, hører ogsaa Af-
holdssagens Sejr. Og denne Sejr ønsker vi Af holds-
folk netop at vinde paa fuld demokratisk Vis:
»Landet fri for Rusdrik gennem Folkets
Vilje!«
Naar der derfor kæmpes for den almindelige
Valgrets Sejr, saa vi) dette samtidig betyde, at der
i stadig højere Grad kaldes paa Ansvarsfølelsen i
Befolkningen, thi jo større Magt, der lægges i Be-
folkningens Haand, desto større bliver ogsaa det
Ansvar, der lægges paa den enkelte i Befolkningen.
Kravet maa og vil derfor rejse sig med stadig
større Magt og Styrke, at Befolkningen ædruelig-
gøres, thi det er dog et ganske naturligt Krav, at
den, der skal lede Staten, først og fremmest maa
kunne regere og beherske sig selv.
Det er ikke Stedet her i Detailler nærmere at
undersøge den sociale Side af Ædruelighedsspørgs-
maalet, men vi ved jo alle, at Kong Alkohols Vej
er befolket af aandelige og legemlige Vrag, at
Drikkeskikken er Aarsag til megen af den Ulykke,
Nød, Sygdom, Fattigdom og Usselhed, der findes.
Og alligevel! Hvor ligegyldigt gaar vi ikke til dag-
lig forbi alt dette, ikke mindst her i denne store By.
Hvis vi blot vilde sætte os for at bruge vore Øjne,
saa vilde vi snart opdage, hvilke uudslettelige Spor
Drikkeriet afsætter rundt omkring i Samfundslegemet
og i Befolkningen, opdage hvorledes ikke mindst
mange Kvinder og Børn døjer og ofte mærkes for
Livstid af Drikkeriets Forbandelse.
Sker der saa et saa grufuldt Brændevinsmord
som det sidste paa Christianshavn, hvor en Mand
myrder sin Hustru og sit Barn, saa rystes vi alle
ved en saadan Udaad, men Storbyens Liv haster
videre i sin nervøse Fart, og det glemmes alligevel
forholdsvis hastigt. Men alligevel! Stands paa Vejen
og tænk jer om!
Det er heldigvis kun de enlige Eksemplarer,
hvor det kommer saa vidt, at det ender med et
grufuldt Drab, men forsøg blot i Tankerne at gen-
nemgaa alt det, der er sket forud i et saadant
ulykkeligt Hjem. Der er kun altfor mange Hjem,
hvor Drikkeriet er Aarsag til Kiv og Strid mellem
Ægtefællerne, hvorved Hjemmets Lykke ødelægges,
og hvor mange Børn lider ikke under Drikkeriets
Følger, om ikke altid legemligt, saa fordi deres Ud-