Dúgvan - 01.11.1916, Blaðsíða 4

yifholdsbevægelsens Verdenshistorie.
Dette overordentlig interessante og fortrinligt
skrevne Værk, der er udarbejdet af Hr. Bibliotekar
Anton Schmidt, København, giver en udmærket Over-
sigt over Afholdsbevægelsens Udvikling i de for-
skellige Lande. Der er hidtil udkommet 4 Dele
af Verdenshistorien (1100 Sider, 500 Billeder); den
samlede Pris er 8 Kr. (hæftet) og 10 Kr. (indb.
i 2 Bind).
I 4. Del omtales Afholdsbevægelsen paa
Færoerne; Forfatteren har her hovedsagelig holdt
sig til ældre Kilder.
Hr. Claus Johannsen, Waarst, udtaler i en An-
befaling af Værket sit Haab og Ønske om, at alle
maalbevidste og kundskabssøgende Afholdsvenner
vil anskaffe sig Værket, samt at det maa blive
Ejendom for enhver fremadstræbende Afholdsfor-
ening, Loge eller Tempel. Red.
5. Del af Afholdsbevægelsens Verdenshistorie
udkommer i Løbet af November Maaned (300 Sider
med over 100 Billeder).
' Der er maaske nok dem, som har antaget, at
Værket var afsluttet med de allerede udkomne fire
Bind, men dette beror paa en Fejltagelse. En Ver-
denshistorie maa nødvendigvis omhandle samtlige
Lande, hvor Afholdsbevægelsen blot i tilnærmelses-
vis Grad har gjort sig gældende, og der er endnu
noget tilbage, inden dette Værks Bestemmelse er
sket Fyldest.
5. Del omfatter Rusland, Polen, Tyskland, Øst-
rig og Ungarn, og det tør vistnok siges at være
første Gang, at der foreligger en saa samlet, fyldig
og oplysende historisk Oversigt over Afholds- og
Forbudsbevægelsen i de paagældende Lande fra
de første Reformforsøg helt ned til de allersidste,
ved Krigsbegivenhederne fremtvungne Lovforanstalt-
ninger. Enhver, som vil være fuldstændig å jour
med den internationale Afholdsbevægelse, saaledes
som den paa en ligefrem storslaaet Maade har ba-
net sig Vej Syd paa og paa en vidunderlig Maade
er bleven renkultiveret mod øst, bør læse 5. Del,
den foreløbige Fortsættelse til Værkets Afslutning
ad Aare kan foreligge, med en lige saa tilforlade-
lig Skildring af Anti-Alkoholkampen i de øvrige
Lande: Holland, Belgien, Frankrig, Schweits, Mid-
delhavslandene, Balkanstaterne m. m.
Naar det er sket, vil den dansk-norske Afholds-
bevægelse kunne glæde sig ved tilsammen at have
frembragt og støttet en saa udførlig historisk Ud-
vikling af Verdenskampen mod Alkoholen, som man
næppe endnu vistnok ret mange Steder indenfor
Af holdsliteraturen vil kunne finde tilsvarende Side-
stykke til. Sylvester.
€n Søroverhistorie.
Af Poul Niclas en.
(Fortsat.)
Det var ikke alene i Sorenskriverens og Fog-
dens Boliger, at Dagens usædvanlige Begivenhed
satte sit Præg. Rundtomkring i de smaa Huse sad
Beboerne, der ellers var vant til at gaa tidlig i
Seng, og drøftede det passerede, medens Tranlam-
perne kastede deres sparsomme Skær over Omgi-
velserne; kun faa Steder begav man sig til Hvile,
før Vægteren havde forkyndt, at Midnatsstunden
var inde.
Peter »undir ryggi«, der tuivde tilbragt det
meste af Dagen med at »spinde Ender« fra sine
forskellige eventyrlige Oplevelser, var om Aftenen
havnet hos sin gode Ven Hans i Stegerhus; her
var han truffet sammen med Mændene fra Tofte,
der med stor Opmærksomhed lyttede til hans haar-
rejsende Krøniker. Nu er det en kendt Sag. at
Mennesker, der taler meget, og da særlig gamle
Sømænd, let bliver tørre i Halsen, og Peter bekla-
gede sig i høje Toner over denne Skrøbelighed.
Følgen heraf var, at Toftemændene flittigt trakte-
rede ham af en stor Dunk Brændevin, de havde
købt om Dagen i den kgl. Handel; de havde ikke
turdet risikere at lade Brændevinen blive tilbage i
Baaden og derfor taget den hjem med i deres Logis.
Peter var ikke af dem, der tog de mindste Mund-
fulde, naar han blot kunde faa Lejlighed dertil;
da han langt ud paa Natten begav sig hjem, var
det ikke med den sikreste Gang, og Taagen i hans
Hjerne var næsten lige saa tæt som den, der ved
Solnedgang havde sænket sig ned over Kirkebø-
reyn. Efter megen Møje og Besvær lykkedes det
ham at komme hjem og tilkøjs, men alle de »En-
der«, Peter i Dagens Løb havde spundet, kørte
saadan rundt i hans fortumlede Hjerne, at han selv
efter at vaqre faldet i Søvn fortsatte med »Spindin-
gen« og anskueliggjorde denne med Hænder og
hødder. Peters gamle Moder, hos hvem han bo-
ede, var yderst bestyrtet og korsede sig adskillige
Gange. Hun troede forvist, at en eller anden af
de onde Aander, som efter at Præsten var rejst til
Danmark havde grasseret slemt, var faret i Sønnens
Krop . . .
Allerede længe før de to Orlogsskibe den paa-
følgende Morgen lod sig tilsyne, havde saa godt
som hele Thorshavns Befolkning været paa Benene.
Thomas »å dunga« var den første, der bragte Bud-
skabet om, at Skibene var under Opsejling. Han
var om Aftenen skydset med Brev fra Fogden til
Bonden i Kirkebø; her havde man ikke hørt de
store Nyheder, som Thomas bragte med sig, og
mange var de Spørgsmaal, han maatte besvare.
Thomas blev trakteret paa det bedste og indbudt
til at overnatte. Da han tidlig næste Morgen be-
gav sig paa Hjemvejen, saa han de to Krigsskibe
for en sagte Brise komme styrende ind mellem
Hestø og Kolter.
Kommandanten paa Skansen havde fra den
aarie Morgen været paafærde og excerseret med sit
af saa mange forskellige Elementer sammensatte
Mandskab. Det gik alt andet end godt, og ntange
drøje Ukvemsord regnede ned over de stakkels
Soldater, medens Kommandanten snoede sin store
Moustache og saa ond ud som en gal Tyr. Efter
al Sandsynlighed vilde den Øverstbefalende for de
to Krigsskibe, der var en højtstaaende Adelsmand
og i stor Yndest hos Kongen, i Løbet af Dagen
inspicere Skandsen, der jo var anlagt »til Færøer-
nes Værn og Forsvar«, samt give Indberetning til
Kongen om dens Tilstand. Kommandanten imøde-
saa dette Besøg med stor Uro, og han havde al
Grund hertil. Den ansvarsfulde Gerning, der var
bleven ham betroet, havde han ikke — som det
stod i hans Udnævnelse — »passet paa og røgtet
med Flid, Nidkærhed og sømmelig Opførsel mod
sine undergivne«. Tværtimod havde han tilbragt
en stor Del af sin Tid med Drik og Udsvævelser,
og hans Opførsel havde været en saadan, at der som
sagt var sendt Klage desangaaende til København.
Selvfølgelig var Skandsen bleven i høj Grad for-
sømt; Kommandérsergenten, under hvem Soldater-
nes Uddannelse i Vaabenfærdighed sorterede, var
ganske vist en flink og samvittighedsfuld Mand;
men han maatte naturligvis rette sig efter sin fore-
sattes Ordrer, og Gud naade den, der vovede at
mukke, naar Kommandanten i egen høje Person
engang imellem beærede sin Fæstning med en Visit.
(Fortsættes.)
»Fær® Amtstidende«s Bogtrykkeri. — Ansvarhavende: Poul Niclasen,