Dúgvan - 01.04.1918, Qupperneq 2

Familiefædre; de og deres Hjem er ikke til at
kende igen. Det, der før var pantsat, er i de fleste
Tilfælde indløst for længe siden, og overalt har
l. oven sat sine velsignelsesrige Spor.
I enkelte Bygder — vi skal ikke her nævne
Navne — var særlig Vin- og Øldrikkeriet den store
Kræftskade. Et stort Antal Stamgæster hang saa
at sige daglig ved Købmandens Disk og konsu-
merede større Kvanta 01 og Vin. Og naturligvis
blev alt nyttigt Arbejde forsømt. Selvfølgelig var
det store Flertal af Beboerne socialt set meget
daarligt stillede. Det var utroligt, hvor hurtigt
disse Bygder kom sig i økonomisk Henseende, efter
at Ædruelighedsloven var traadt i Kraft. I de
første 5 Aar efter Ædruelighedslovens Ikrafttræden
var en stor Del af Handelsgælden betalt, og man
havde med stor Energi taget fat paa at indlægge
vidtstrakte Arealer til Opdyrkning. For ikke at
tale om, hvad Ædruelighedsloven har udrettet
m. H. t. Hjemmenes Lykke og Familielivets
Harmoni.
De store Kaladser, der som foran omtalt fandt
Sted i Forbindelse med vore Skibsfiskeres Afrejse
og Hjemkomst, er nu »en saga blott«. Det hører
nu heldigvis til Sjældenhederne at se en eneste be-
ruset Fisker her, og vi føler os fuldtud forvisset
om, at de allerfleste af vore Fiskere velsigner
Ædruelighedsloven, der borttog Fristelsen til Spiri-
tusdrikkeriet. Sømænd har som bekendt let ved
at falde for Fristelsen, og det har utvivlsomt glædet
dem selv ligesom os andre, der beundrer og re-
spekterer vor kække Sømandsstand, at de beru-
sende Drikke blev fjernet.
Maskinmesteren paa »Romantic«, en af de paa
Banken i Fjor torpederede engelske Trawlere, havde
for 30 Aar siden fisket med en Grimsbykutter ved
Færøerne og flere Gange været inde paa Thors-
havn og Trangisvaag. Brændevinen flød dengang
i Strømme, og de engelske, norske, svenske og
andre fremmede Fiskere, der ikke forsømte Lejlig-
heden til under deres Ophold her at beruse sig for
en billig Penge, var dengang en sand Rædsel for
Befolkningen. Under en Samtale, vi havde med den
engelske Maskinmester, udtalte denne, der i mange
Aar havde staaet som Medlem af I. O. G. T., sin For-
I
bavselse og Glæde over den store Forandring til det
bedre, der i Løbet af disse 30 Aar her var sket paa
dette Omraade, og han tilføjede: »Jeg vilde ønske, at
Forholdene hjemme i Grimsby var undergaaet en
lignende Forandring til det bedre i disse Aar; men
det er desværre ikke saa«.
Fra vore Modstanderes Side fremhæves, at
en Forbudslov ikke har samme Betydning som
andre Love, idet den hyppigt bliver overtraadt.
Erfaringerne fra Færøerne viser, at Ædrueligheds-
loven af Befolkningen er bleven respekteret som en-
hver anden Lov, og at Forsøgene paa at omgaa Loven
har veer et saa faa, at de praktisk taget kan lades
aldeles ude af Betragtning.
Overfor slige Kendsgerninger som foran an-
førte falder al Tale om Tvangslov, personlig Fri-
hed etc. magtesløs til Jorden. Ja, men Forbuds-
loven har givet Anledning til, at der drikkes Lampe-
sprit, Haarvand o. 1. vil en eller anden Forbuds-
modstander maaske indvende. Dette Spøgelse
bliver som bekendt manet frem i ethvert Forbuds-
land. Her paa Færøerne har denne Misbrug været
ganske forsvindende, men er naturligvis af Lovens
Modstandere bleven blæst op til noget kolossalt.
I den ny Ædruelighedslov er der sat skærpede
Bestemmelser for at hindre eventuelt Misbrug af
foran omtalte Vædsker.
I det følgende skal vi nærmere omtale Ædrue-
lighedslovens direkte og indirekte Virkninger.
Politiovertrædelser.
Før Ædruelighedsloven traadte i Kraft, hændte
det som foran omtalt ikke sjældent, at der fandt
Gadeuordener og andre Overtrædelser Sted. Hoved-
aarsagen hertil var som Regel de berusende Drikke.
Vi har haft Lejlighed til at undersøge Straffe-
registret, og ved at sammenligne Antallet af Politi-
overtrædelser i Tiaaret 1898—1908 med Antallet
1908—18 viser det sig, at Politiovertrædelserne
i 1908—18 er gaaet overordentlig stærkt ned. At
Ædruelighedsloven har bevirket denne Nedgang,
er hævet over enhver Tvivl. Da dette Forhold jo
gør Krav paa almindelig Interesse, vil vi i et senere
Nr. komme nærmere ind herpaa.
Hvad angaar Overtrædelser af Æclrueligheds-
loven kan vi oplyse følgende: I 1914 be-
handledes 4 Sager, hvoraf 2 afgjordes med Bøder
paa 300 Kr., og 2 Sager ved Forlig med Bøder
paa henholdsvis 45 Kr. og 300 Kr. I 1915 be-
handledes 1 Sag mod 2 Sigtede, af hvilke den ene
idømtes en Bøde paa 600 Kr., medens den anden
vedtog en Bøde paa 150 Kr.
Ulykkestilfælde.
I tidligere Tider hændte der af og til Ulykkes-
tilfælde, som direkte eller indirekte stod i Forbin-
delse med de berusende Drikke. Ved at gennem-
blade de første Aargange af »Dimmalætting« fra
80erne træffer man ikke sjældent paa Beretninger
om Ulykkestilfælde, hvor Brændevinen bevislig har
været Hovedaarsagen. Hertil kommer naturligvis
flere Ulykkestilfælde, hvor Aarsagen aldrig er ble-
vet opklaret, eller hvor man af Hensyn til de efter-
ladte har hemmeligholdt den sande Aarsag.
I de sidste 10 Aar er der saavidt os bekendt
ikke sket et eneste Ulykkestilfælde, hvor man har
Grund til at antage, at de berusende Drikke har
haft Skylden.
Forbedring af sociale Forhold.
Som tidligere omtalt har Ædruelighedsloven
medført en stor Forbedring af vore sociale Forhold
paa alle Omraader. Forinden Revisionen af Ædrue-
lighedsloven i 1916 blev der af Amtmanden over
Færøerne indhentet Erklæringer ang. Lovens Virk-
ninger fra Landfogden, Sorenskriveren, Fysikus,
Distriktslægerne, Sysselmændene og Fællesudvalget
for færøske Af holdsorganisationer. Samtlige Er-
klæringer gaar ud paa, at Ædruelighedsloven har
været til ganske overordentlig stort Gavn for det
færøske Samfund.
Vi har haft Lejlighed til at konferere med
fremragende Forretningsmænd fra forskellige Byg-
der, og de har enstemmig udtalt, at Ædrueligheds-
loven har medført stor økonomisk Fremgang for
Befolkningen. Før Ædruelighedslovens Ikrafttræden
havde de forskellige Forretninger store Beløb ude-
staaende hos Kunderne, og Handelsgælden var
meget høj. I de første Aar efter at Loven var
vedtaget mærkedes straks en betydelig Nedgang,
og den Handelsgæld, der nu stiftes, er ikke be-
tydelig. En Ædruelighedslov har nemlig den store