Dúgvan - 01.04.1918, Qupperneq 3

Fordel, at den foruden sine andre gode Egenskaber
styrker Befolkningen i moralsk Henseende. Det er
jo en Kendsgerning, at de berusende Drikke svæk-
ker Befolkningens Moral og Viljen til Selvhævdelse.
Naar de vaade Varer ikke kan erholdes, vaagner
de, der før var Alkoholens Trælle, til nyt Liv,
Selvfølelsen og Selvhævdelsestrang’en vender efter-
haanden tilbage, og man sætter alt ind paa at af-
vikle økonomiske Afhængighedsforhold. Erfarin-
gerne fra Færøerne godtgør Rigtigheden heraf.
Mange Samfundsborgere, som Alkoholnydelsen
næsten havde bragt til Betlerstaven, er nu fri og
selvstændige Mænd.
Drikkeregningen.
i. April 1917 kunde Loven om Indførselsafgift
af Spirituosa paa Færøerne have fejret 25 Aars
»Jubilæum«. Vi har tidligere her i Bladet givet
en Oversigt over Afgiftens Størrelse i de forskel-
lige Aar, bg Pladsen her tillader os ikke atter nu
at komme ind paa en talmæssig Opgørelse over
de Summer, der er ofret paa Kong Alkohols Alter.
— De tørre Tal viser os, hvor stor vor Drikke-
regning har været fra Aar til Aar. Men hvilken
forfærdelig Sum af Nød og Elendighed, forspildte
Menneskeliv, nedbrudte og ruinerede Hjem skjuler
der sig ikke bag disse tavse Talkolonner. Sammen
med Alkoholstrømmen er der flydt en anden Strøm
henover vort Land, en Strøm af bitre Taarer fra
sorgbetyngede Mødre, ulykkelige Hustruer og blege,
hulkindede Smaabørn. Kunde man ved Siden af
den talmæssige Opgørelse fremstille en Beretnirig
om Drikketrafikkens Ødelæggelsesværk rundtom-
kring paa vore Øer, vilde sikkert mangen en blegne
af Rædsel ved Læsningen heraf.
I Finansaaret 1906—07 (altsaa umiddelbart før
Ædruelighedslovens Ikrafttræden) beløb Spiritus-
afgiften sig til 35,258 Kr. Ti Aar efter 1915—16
var den 24,200 Kr. Men beregnes denne sidste
. Sum efter samme Grundlag som i 1906, saaledes
at de Forhøjelser, Lagtinget i 1908 og 1912 foretog
af Spiritustolden, tages i Betragtning, bliver Af-
giften for 1 gi6—17 kun c. 9000 Kr. For sidste
Finansaar er Afgiften imidlertid kun c 5200 Kr.,
eller med andre Ord, naar fofan omtalte Forhøjel-
ser ikke medregnes, kun c. 2000 Kr.
De faktiske Forhold stiller sig altsaa saaledes,
at medens Spiritustolden umiddelbart før Ædrue-
lighedslovens Ikrafttræden udgjorde c. 35,000 Kr.,
er den, efter at Loven har virket i 10 Aar, gaaet
ned til c. 2000 Kr. aarlig, eller med andre Ord
en Nedgang paa c. 33,000 Kr. Dette er altsaa Re-
sultatet med Hensyn til Tolden. Man regner som
Regel med, at Tolden beløber sig til en Tredjedel
af den samlede Sum, der er betalt for Spiritus.
Alkoholforbrugets Størrelse.
I Finansaaret 1903 — 04 var den samlede Ind-
førsel 343176 Liter og Indførselen pr. Individ 2i,5g Lit.,
i 1909—10 henholdsvis 132976 Liter og 7,67 Liter,
og i 1913—14 112751 Liter i samlet Indførsel og
6,00 Liter pr. Individ. I ren Alkohol pr. Individ
stiller Forbruget sig saaledes: 1903—03: 4,2B Liter,
1909—10: 1,59 Liter og 1913—14:1,3, Liter.
For det sidste Finansaars Vedkommende er
Udregningen ikke afsluttet endnu, men da Spiritus-
afgiften jo som foran omtalt er gaaet meget stærkt
ned, maa der selvfølgelig ogsaa m. H. t. Forbrugets
Kvantum være sket en tilsvarende Nedgang.
III. En økonomisk Oversigt.
I det efterfølgende skal vi give en økonomisk
Oversigt over de Beløb, der indestod paa Sparekonti
i Fære Amts Sparekasse i 10 Aar før og 10 Aar
efter Ædruelighedslovens Ikrafttræden, samt en
Oversigt over de Beløb, der er indsat paa Spare-
konti i Feroya Bankt siden dennes Oprettelse.
Indestaaende i „Færø Amts Sparekasse**.
Før Ædruelighedslovens Ikrafttræden.
1898 .................. 283,097 Kr. 45 Øre
1899 .................. 293,597 — 3° —
■900..................... 336.544 — 47 —
1901 .................. 342.744 — 88 —
1902 .................. 378,403 — 28 —
1903 .................. 410,211 — 22 —
1904 .................. 429,118 — 93 —
1905 ................. 478,536 — 86 —
1906 .................. 549,828 — 78 —
1907 .................. 612,719 — 72 —
Efter Ædruelighedslovens Ikrafttræden.
1908 .................. 641,487 Kr. 70 Øre
1909 .................. 645,564 — 08 —
1910 ................. 727,211 — 78 —
1911 .................. 766,307 — 53 —
1912 ................ 884,677 — 89 —
'913................ 947,33i — »3 —
1914 ............... 1,053,983 — 41 —
1915 ................ »,271,653 — 80 —
1916 ................ 1,653.558 — 50 —
1917 ............. c. 2,050,000 — 00 —
Indestaaende i „Føroya Banki“.
1906 .................. 146,314 Kr. 31 Øre
1907 .................. 230,244 — 27 —
1908 .................. 246,589 — 33 —
1909 .................. 292,167 — 6: —
1910 ................ 387,042 — 58 —
1911 .................. 498,306 — 92 —
1912 ................. 649,825 — 65 — .
1913 .................. 729,694 — 16 —
1914 ................. 819,545 — 88 —
1915 .................. 976,643 — 84 —
1916.'...,............. 1,536,228 — 36 —
1917................... 2,134,765 — 74 —
Som det vil fremgaa af ovenstaaende, er Spare-
summen for Fære Amts Sparekasses Vedkommende
i Tiaaret 1898—1907 (altsaa før Ædruelighedsloven
traadte i Kraft) steget fra 283,097 Kr. 45 øre til
612,719 Kr. 72 Øre. Stigningen er 329,622 Kr.
27 Øre. I Tiaaret 1908—17 (altsaa efter Lovens
Ikrafttræden) er Sparesummen steget fra 641,487 Kr.
70 øre til c. 2,050,000 Kr. Stigningen er altsaa
c. 1,408,513 Kr., eller c. 1,078,891 Kr. mere end
det foregaaende Tiaar.
I Sparekassen og Banken indestod tilsammen
i 1907 842,963 Kr. 99 øre. Dette Beløb er i 1917
steget til c. 4,184.765 Kr. Altsaa har Stigningen
i de 10 Aar, efter at Ædruelighedsloven traadte i
Kraft, været c. 3 Millioner 341 Tusind Kroner.
Vi er selvfølgelig ikke saa sangvinske at ville
paastaa, at Ædruelighedsloven alene har med-
ført denne store Fremgang; men at Loven
har en væsentlig Andel heri, er hævet over enhver
Tvivl.
Poul Niclas en.