Færøsk Kirketidende - 01.07.1891, Síða 4

saadan Forening sikkert bringe stor Vel-
signelse, paa den ene Side ved den særlig
kristelige Oplysning og Opbyggelse, som
derved opnaas, og paa den anden Side
som en Hjælper for de unge Færinger, der
agte at søge Lykken i fremmede Lande.
Som Betingelse for Optagelsen i en Yng-
lingeforening maa stilles, at man hører til
den lutherske Folkekirke, thi paa et saa-
dant Sted vilde det aldrig kunne gaa, om
f. Ex. I.utheraner, Katholiker, Baptister og
maaske andre, der ere kristne eller kalde
sig kristne, skulde arbejde tilsammen.
Desuden maa man, i alt Fald foreløbig, vel
indskrænke sig til kun at optage Mænd i
saadanne Foreninger, thi Kvinderne trænge
vel ikke slet saa meget til at bevares for
Fristelser som Mændene, og en Blanding
af begge Kjøn i samme Forening kunde
let medføre altfor store Farer og Vanskelig-
heder. Nogen bestemt Aldersgrænse for
Optagelsen er ikke let at fastslaa; i andre
Lande plejer det i Reglen at være i8Aars
Alderen, men her, hvor man ikke kjender
til Bibelklasser eller lignende, hvor de ny-
konfirmerede optages, var Konfirmations-
alderen maaske den rimeligste Grænse, om
saadanne Foreninger kunde tænkes stif-
tede her.
Til Slutning kun et Par Ord om Med-
lemmernes Arbejde paa Guds Riges Ud-
bredelse. Sligt maa til, saa vist som
Kristendommens dybeste Væsen er at
skulle brede sig fra et Hav til et andet,
fra Floden til Jordens Ende, og saa vist
som hver enkelt af os er kaldet til at have
en Gjeming i at kalde til Gudsriget, at
indbyde Gjæster til den store Nadvere.
Desuden er det en Kjendsgjeming, at det
at virke for andres Befæstelse i Naade-
standen altid er styrkende og vækkende
for os selv. Derfor har det altid været en
betydningsfuld Opgave at give Medlem-
merne af Ynglingeforeningerne en Gjeming
at udføre, og den er bleven udført i for-
skjellige Retninger, nogle ere bievne an-
bragte som Lærere i Søndagsskoler, andre
have paataget sig at besøge de syge, læse
lidt for dem, bede lidt med dem, kort sagt,
være dem lidt til aandelig Velsignelse.
Endelig har en og anden fra Ynglinge-
foreningerne helliget sig helt for Guds
Riges Sag og er gaaet som Missionær til
Hedningeland for der i den hedeste Kamp
med Satan om Menneskesjæle at vinde og
bevare Hjærtets Fred og Samfund med
Gud.
I det vi nu slutte denne korte Skildring
af en af de mærtigste Bevægelser paa
Gudsrigets Omraade i vor Tid, maa vi vel
med vor Undren over Herrens Rigdom
paa Midler og Veje til at opnå sit Maal:
Slægtens Frelse, blande vor Taksigelse og
udbryde med Paulus (Rom. n, 33—36):
»O, Rigdoms Dyb baade paa Guds Vis-
dom og Kundskab; hvor uransagelige ere
hans Domme og hans Veje usporlige. Thi
hvo har kjendt Herrens Sind? Eller hvo
er bleven hans Raadgiver? Eller hvo har
givet ham først, at det skulde gjengjældes
ham ? Thi af ham og ved ham og til ham
ere alle Ting; ham være Ære i al Evig-
hed! Amen!«
FRA DANMARK.
Minister for Kirke- og Undervisnings-
væsenet, J. F. Scavenius, har under 6te
d. M. efter Ansøgning erholdt Afsked i
Naade og med Pension. Under samme
Dato er det overdraget Justitsminister J.
M. V. Nellemann midlertidig at varetage
Forretningerne som Minister for Kirke- og
U ndervisningsvæsenet.
FRA FÆRØERNE.
Pastor Jens Lauridsen Jensen, der
i 1885 blev udnævnt til Sognepræst for
Norderøernes Præstegjæld, forlod med
sidste Postskib Færøerne for at overtage
sit nye Embede som Sognepræst for
Taps i Jylland, 2 Mil syd for Kolding.
Ved hans Forflyttelse miste vore Menig-
heder en kraftig kristelig Personlighed,
der har faaet Naade til i omtrent 6 Aar at
frembære et stærkt Vidnesbyrd heroppe,
saa vel i Guds Hus som ogsaa, og ikke
mindst det, i den daglige Omgang Mand
og Mand imellem. Desuden vil den over-
ordentlige Godgjørenhed, han har udfoldet,
bevirke, at hans Afrejse vil frembringe et
dybtfølt Savn hos hans Menighed.
»Færøsk Kirketidende« udkommer en
Gang om Maaneden til en Pris af 1 Krone
aarlig.
»Færøsk Kirketidende« bestilles i
Thorshavn: hos Boghandler Jacobsen, paa
Nordstrømø: hos Kjøbmand Reinert; andre
Steder: hos Præsten.
Trykt i „Faer# Amtstidende"* Bogtrykkeri,