Færøsk Kirketidende - 01.07.1891, Qupperneq 4

Færøsk Kirketidende - 01.07.1891, Qupperneq 4
saadan Forening sikkert bringe stor Vel- signelse, paa den ene Side ved den særlig kristelige Oplysning og Opbyggelse, som derved opnaas, og paa den anden Side som en Hjælper for de unge Færinger, der agte at søge Lykken i fremmede Lande. Som Betingelse for Optagelsen i en Yng- lingeforening maa stilles, at man hører til den lutherske Folkekirke, thi paa et saa- dant Sted vilde det aldrig kunne gaa, om f. Ex. I.utheraner, Katholiker, Baptister og maaske andre, der ere kristne eller kalde sig kristne, skulde arbejde tilsammen. Desuden maa man, i alt Fald foreløbig, vel indskrænke sig til kun at optage Mænd i saadanne Foreninger, thi Kvinderne trænge vel ikke slet saa meget til at bevares for Fristelser som Mændene, og en Blanding af begge Kjøn i samme Forening kunde let medføre altfor store Farer og Vanskelig- heder. Nogen bestemt Aldersgrænse for Optagelsen er ikke let at fastslaa; i andre Lande plejer det i Reglen at være i8Aars Alderen, men her, hvor man ikke kjender til Bibelklasser eller lignende, hvor de ny- konfirmerede optages, var Konfirmations- alderen maaske den rimeligste Grænse, om saadanne Foreninger kunde tænkes stif- tede her. Til Slutning kun et Par Ord om Med- lemmernes Arbejde paa Guds Riges Ud- bredelse. Sligt maa til, saa vist som Kristendommens dybeste Væsen er at skulle brede sig fra et Hav til et andet, fra Floden til Jordens Ende, og saa vist som hver enkelt af os er kaldet til at have en Gjeming i at kalde til Gudsriget, at indbyde Gjæster til den store Nadvere. Desuden er det en Kjendsgjeming, at det at virke for andres Befæstelse i Naade- standen altid er styrkende og vækkende for os selv. Derfor har det altid været en betydningsfuld Opgave at give Medlem- merne af Ynglingeforeningerne en Gjeming at udføre, og den er bleven udført i for- skjellige Retninger, nogle ere bievne an- bragte som Lærere i Søndagsskoler, andre have paataget sig at besøge de syge, læse lidt for dem, bede lidt med dem, kort sagt, være dem lidt til aandelig Velsignelse. Endelig har en og anden fra Ynglinge- foreningerne helliget sig helt for Guds Riges Sag og er gaaet som Missionær til Hedningeland for der i den hedeste Kamp med Satan om Menneskesjæle at vinde og bevare Hjærtets Fred og Samfund med Gud. I det vi nu slutte denne korte Skildring af en af de mærtigste Bevægelser paa Gudsrigets Omraade i vor Tid, maa vi vel med vor Undren over Herrens Rigdom paa Midler og Veje til at opnå sit Maal: Slægtens Frelse, blande vor Taksigelse og udbryde med Paulus (Rom. n, 33—36): »O, Rigdoms Dyb baade paa Guds Vis- dom og Kundskab; hvor uransagelige ere hans Domme og hans Veje usporlige. Thi hvo har kjendt Herrens Sind? Eller hvo er bleven hans Raadgiver? Eller hvo har givet ham først, at det skulde gjengjældes ham ? Thi af ham og ved ham og til ham ere alle Ting; ham være Ære i al Evig- hed! Amen!« FRA DANMARK. Minister for Kirke- og Undervisnings- væsenet, J. F. Scavenius, har under 6te d. M. efter Ansøgning erholdt Afsked i Naade og med Pension. Under samme Dato er det overdraget Justitsminister J. M. V. Nellemann midlertidig at varetage Forretningerne som Minister for Kirke- og U ndervisningsvæsenet. FRA FÆRØERNE. Pastor Jens Lauridsen Jensen, der i 1885 blev udnævnt til Sognepræst for Norderøernes Præstegjæld, forlod med sidste Postskib Færøerne for at overtage sit nye Embede som Sognepræst for Taps i Jylland, 2 Mil syd for Kolding. Ved hans Forflyttelse miste vore Menig- heder en kraftig kristelig Personlighed, der har faaet Naade til i omtrent 6 Aar at frembære et stærkt Vidnesbyrd heroppe, saa vel i Guds Hus som ogsaa, og ikke mindst det, i den daglige Omgang Mand og Mand imellem. Desuden vil den over- ordentlige Godgjørenhed, han har udfoldet, bevirke, at hans Afrejse vil frembringe et dybtfølt Savn hos hans Menighed. »Færøsk Kirketidende« udkommer en Gang om Maaneden til en Pris af 1 Krone aarlig. »Færøsk Kirketidende« bestilles i Thorshavn: hos Boghandler Jacobsen, paa Nordstrømø: hos Kjøbmand Reinert; andre Steder: hos Præsten. Trykt i „Faer# Amtstidende"* Bogtrykkeri,

x

Færøsk Kirketidende

Direct Links

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Færøsk Kirketidende
https://timarit.is/publication/24

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.