Færøsk Kirketidende - 01.12.1892, Blaðsíða 3

at vi alle, der bære Kristennavnet, ved
Guds Naades Hjælp igjennem Aarene
kunde opbygges til en Gud velbehagelig
Bygning, til et Tempel for den Helligaand,
der boede i os. Dertil skulde denne Kirke
forhjælpe denne Menighed og dertil nedbad
Provsten Guds Velsignelse over den Gjer-
ning, der i de kommende Dage skulde
gjøres inden dens Mure.
Derefter foretoges den egentlige Ind-
vielse, der sluttede med Bøn og Herrens
Velsignelse.
Efter Afsyngelsen af Salmen: »Vor
Gud han er saa fast en Borg«, besteg
Sognepræsten Prækestolen og prækede
over Dagens Evangelium efter den nye
Textrække: »Enkens Skjærv«, i det han
fremhævede, at selv den mindste Gave,
den mindste Gjeming kunde have stort
Værd, naar den blev ydet med det rette
Sindelag, og udtalte Ønsket om, at det
fromme Sindelag hos Enken, der ofrede
alt, hvad hun ejede, for Guds Rige, ogsaa
i nogen Maade mere og mere maatte ar-
bejde sig frem hos os.
Efter at den ved Kirkeindsættelser
brugelige Kollekt var messet foran Alteret,
sluttede Gudstjenesten med Salmen: »Dejlig
er Jorden« og med den sædvanlige Slut-
ningsbøn i Kordøren.
I Dagens Anledning flagedes der rundt
i Bygden, og det gode Vejr bidrog sit til
at vedligeholde den festlige Stemning, der
var kjendelig hos de mange, der fra nær
og fjærn vare komne sammen til Ind-
vielsen.
25-Aars Jubilæum.
I Septefnbsr Maaned 1867 var det, at
Børr esen og Skrefsrud, der vare dragne
fra deres Fædreland til det fjærne San-
thalistan, dér grundede Missionsstationen
Ebenezer, den Moderstation, fra hvilken
der i disse 25 Aar er strømmet saa rig en
Velsignelse saa vel over Santhalistan som
over Nordens Menigheder. Det er altsaa
Jubilæumsaar i Aar, og det fejres sikkert
nok med megen Glæde og Tak til Gud
baade histovre og herhjemme, men sam-
tidig dermed har Jubelaaret rigtignok
ogsaa bragt megen Trængsel' over Mis-
sionærerne og Menighederne derovre. De
have nemlig paa forskjellig Maade været
haardt hjemsøgte i den forløbne Del af
Aaret, i det Sygdom har hærget slemt, og
Døden har tyndet ud i Missionærernes
Rækker; desuden har der hersket alvorlig
Trang for det timelige Udkomme, i det
Hungersnøden har truet med at gjøre
Maanederne fra Maj til September til en
forfærdelig Tid for Santhalerne. Børresen
har derfor udstedt et Opraab, hvori han
beder, at Vennerne i Norden ville hjælpe
Missionærerne til den Jubilæumsglæde,
at faa bespise mange hungrige, hjælpe med
at sende Midler dertil. Give Gud, han
ikke maa bede forgjæves!
Missionen blandt Israel.
Medens der næppe er nogen egentlig
Virkekreds for den kristelige Mission
iblandt de 4000 Jøder, der bebo Danmark,
fordi Forventningen om Messias er bleven
kold iblandt dem, er det bekjendt, at der
iblandt de østlige Jøder o: de i Østrig,
Rusland og Asien boende Jøder er op-
staaet en mærkelig Bevægelse, der gaar
ud paa en Gjenerhvervelse af det hellige
I.and. Da der nu samtidig udfoldes et
betydeligt Arbejde fra omvendte Jøders
Side paa at tage Dækket fra deres Lands-
mænds Øjne, saaledes at de maa kunne
se og kjende den, deres Fædres Gud har
udsendt, staa vi rimeligvis ved Begyndelsen
til Opfyldelsen af de profetiske Ord fra
den gamle som fra den nye Pagts Dage,
der forjætter Israels Optagelse i den nye
Pagt indenfor den gamle Pagts I.ande-
grænser. Den bekjendte Millionær, Baron
Rothschild i Paris har hjulpet Sagen
frem, i det han fik den først anlagte Koloni,
Rischon le Zion, i Blomstring, samtidig
med at han anlagde nye; for Tiden er
Koloniernes Antal henimod 20. Hos Jø-
derne i disse Egne hersker der en stærk
aandelig Gjæring og Utilfredshed med det
gamle, ligesom en levende Messiasforvent-
ning aabner ørerne og Hjærteme for
Evangeliets Budskab om Jesus Messias:
derfor have de omvendte Jøder paa de
forskjelligste Steder med synligt Held virket
blandt deres l andsmænd, og ogsaa den
danske Kirke har derfor givet sin Skjærv
med til Israelsmissionen, i det den har an-
sat og lønnet en fast Missionær blandt Jø-
derne i Galicien, nemlig en ung begavdt
Tysker, Kandidat Zøckler. Og Herrens
Menighed herhjemme glemmer heller ikke
vor Frelsers Folk efter Kjødet, i det det
efterhaanden mere og mere er bleven Skik
at indoptage Bønnen for Israels Omven-
delse i Menighedsbønnen efter Prækenen
om Søndagen, ligesom mange enkelte
Kristne sikkert heller ikke forglemme at
frembære det gamle, forhærdede Folk for
dets fædrene Gud i deres daglige Bønner.