Færøsk Kirketidende - 01.04.1897, Side 1

Færøsk Kirketidende.
Udgivet af EMIL BRUUN.
6. Aarg.
I. April 1897.
Nr. i o.
En Julehilsen
særlig til de ensomme, de lidende, de sørgende,
som ikke kunne komme i Kirke.
(Præken til Juleaften i8g6 i Skander-
borg Slotskirke.)
»Lader os dog gaa til Bethlehem!« Det
var Hyrdernes Ord til hverandre, da de
Julenat begav sig af Sted for at finde
Kristus.
I,ader os d#g gaa til Bethlehem! Det
sige vi højt med vor Mund —• eller stille i
vort Hjerte —, alle vi, som holde Jul.
Bethlehem var den Gang, den første
Julenat, det bedste Sted paa denne Jord.
Der havde Kristus ladet sig føde: der var
han bleven svøbt og lagt i en Krybbe. De i
havde ikke Plads til ham i Herberget;
men iKrybben var der Plads; med denne
Plads tog han til Takke; der laa han nu.
Glsedestraalende Øjne hvilede paa ham,
kærlige Hænder svøbte ham. Fordi Beth-
lehem var det bedste Sted paa denne Jord,
fordi Kristus var født der, derfor lød Jule-
nat over Bethlehem det livsalige Ord: 5
Frygter ikke; thi se, jeg forkynder Eder
en stor Glæde, som skal være for alt Folket:
Eder er i Dag en Frelser født, som er den
Herre Kristus i Davids Stad; derfor lød ud
over Bethlehem Lovsangen, den første Jule-
salme: Ære være Gud i det Høje, Fred
paa Jorden, i Mennesker Velbehag: Ordet
Bethlehem rummede det bedste. Kristus
i Bethlehem var det dyrebareste paa denne
Jord. Derfor talte disse Mennesker, Hyr-
derne, et saa godt Ord, da de sagde til
hverandre: 1 .ader os dog gaa til Bethlehem;
og derfor var det en god Vej, de gik, da
de drog afSted til Bethlehem. Der skete I
dem det bedste, som kunde times dem, da
de »hastig kom og fandt baade' Josef og
Maria og Barnet liggende i en Krybbe«.
Siden denne første Jul er der nu gaaet
snart nitten Hundrede Aar; og endnu sige
vi, som holde Jul: Lader os dog gaa til
Bethlehem! Ja, lader os dog gaa til
Bethlehem, »hver til vor Stad«,'i— hver
til det Sted, som rummer det allerbedste i
os, det reneste, det helligste! Derfor
er Julen en saadan velsignet Fest,
fordi den bringer os paa Vandring, paa
Pilgrimsfærd til det bedste. Alt ligesom
kalder ad os. for at faa os afSted: Kirke-
klokkerne og Julelysene, Gaverne og Hil-
senerne — Mindernes Hær; alt vinker ad
os; kom, kom! L ader os dog gaa til Bethle-
hem! Maaske er Vejen lang og ak — saa
lidt befærdet. Der er dog et Sted, som
er det bedste i os, vort Bethlehem. Maaske
er det saa fattigt, saa usselt — en Krybbe
kun: og dog tager Kristus til Takke
ogsaa med det, med vort ringe Bethlehem;
der er han; vi ere jo alle døbte til ham.
Da vi bleve døbte, kom han til os og blev
svøbt, lagt i vort Bethlehem, den samme
Kristus, som for nu snart nitten Hundrede
Aar siden blev født der nede i Bethlehem
i Judæ Land. Da havde vi vor første Jul.
Da lød det første Gang til.os: Frygter
ikke, thi se, jeg forkynder Eder en stor
Glæde .... Eder er i Dag en Frelser
født, som er den Herre Kristus i Davids
Stad. Lader os derfor kun gaa til vort
Bethlehem for at finde Kristus, den kors-
fæstede, som vil hjælpe ogsaa os. Velsign
denne Jul for os, at vi maa finde Barnet
liggende i Krybben!
Men om ham blev der sagt, før han
blev født: Han skal blive stor .... og
der skal ikke være Ende paa hans Konge-
rige! Og han er bleven stor. Han har
arvet et Navn, som er over alle Navne.
Saaledes er det sket; og dog saa det ud,
som det ikke skulde blive saa. Det teg-
nede til, at han allerede som lille Barn var
bleven udryddet af Jorden. Men ved Gud
vor Faders stærke Arm blev han ført til
sit Maal. Lydig til Døden, Korsets Død,
er han bleven højt ophøjet, stor over alle
store!
Skal han nu blive stor ogsaa hos os,
i vort Bethlehem? Skal han »blive Herren
til Gud Faders Ære« ogsaa hos os? Eller
skal han dø? Skal Kristus i os udryddes
og vort Bethlehem jævnes med Jorden?
Eller skal han vokse; skal der blive Rum
for ham ogsaa i Herberget, i vort daglige
Liv, i vor Færden og i vor Tragten?
Med hver Jul, der gaar, bliver dette
Spørgsmaal mere indtrængende for os, ret
et Livsspørgsmaal. — Ved Gud vor Faders
stærke Arm bliver han endnu stor, den