Færøsk Kirketidende - 01.04.1897, Blaðsíða 4

Færøsk Kirketidende - 01.04.1897, Blaðsíða 4
fattige Syndere, saa faa vi et glædeligt Nytaar; thi »vore Tider ere i Dine Hæn- der ; til Dig have vi et stærkt Haab!« Amen! Boganmeldelse. Efterladte Fasteprækener af Biskop Dr. B. J. Fog. Udgivne efter hans Død af Juul Bondo, Præst. Der er sikkert adskillige paa Færøerne, der kunde ønske en Samling gode Fasteprækener, thi de almindeligst benyttede af denne Slags er ikke rigtig tilfredsstillende; ganske vist findes der et Par Fasteprækener i Martensens forskellige Samlinger, rige og tankevægtige som alt, hvad der er os over- givet fra Martensens Haand. Men de er for faa til at strække til igennem alle Fa- stens Uger, og de er ikke samlede paa eet Sted. Den ovennævnte Samling af gamle Biskop Fog vilde jeg derimod gerne paa det varmeste anbefale til Menighederne. Der er fire Søndags- og fire Ugedags- prækener, alle fra Fastetiden, samt en Langfredagspræken. Jeg ved næsten ikke, om nogen enkelt af denne Samling tør fremdrages paa de andres Bekostning, kun saa meget ved jeg, at de alle er skønne fra Formens, dybe fra Tankens, varme fra Hjertets Side. De, der har hørt til den gamle Biskops Tilhørere, vil maaske have særligt Udbytte af Læsningen: man synes, man Ser ham for sig, staa der høj og værdig paa Holmens Prækestol, forkyndende Ordet med Aan- dens Myndighed. Og det smukke Billede, der indleder Bogen, tjener ogsaa til at genkalde een af Danmarks ædleste Skik- kelser i hans gamle Tilhørerkreds’ Erin- dring. Men ogsaa den. der aldrig har staaet under Fogs Prækestol, vil have stort aande- ligt Udbytte af igennem denne Bog at blive gjort bekendt med een af de ejen- dommeligste og aandfuldeste Forkyndelser, der nogen Sinde har lydt indenfor den danske Kirke. Hvad enten man i Forvejen har været kendt med Fogs Forkyndelse eller ej, er jeg vis paa, at man ikke lægger denne Bog fra sig uden at forstaa, hvad der blev sagt ved hans Bortgang: Han var et Hoved højere end alt Folket! Fra Pavekirken. J eo XIII har, som vi tidligere har omtalt, en vis Svaghed for at holde Jubi- læer. I Fjor holdt han adskillige, og i Aar vil han, om han lever, kunne fejre ikke mindre end tre: 14de Februar bliver det 60 Aar, siden Pave Gregor den XVI udnævnte ham til pavelig Husprælat, i Juli er det 25 Aar, siden han blev Medlem af den hell. Frans af Assisis saakaldte tredje Orden, 23de December bliver det endelig 60 Aar, siden han modtog Præstevielsen. Det kan man næsten kalde at jubilere en gros. * * * For Tiden har Romerkirken kun 59 Kardinaler, saa 13 Pladser altsaa staa ledige. Af de 59 Kardinaler er 33 Italienere, 6 Østrigere, 4 Tyskere, 4 Franskmænd, 4 Spaniere, 2 Portugisere, 4 Englændere, 1 Amerikaner og 1 Belgier. Den ældste Kardinal er 91 Aar, den yngste 46. Paven selv fyldte den 2den Marts 87 Aar. * * * Det vil maaske interessere færøske Læsere at erfare, at »Nordisk Ugebi. f. kat. Kristne«, der beretter om den ny op- førte katolske St. Josefskirke i Horsens, fortæller, at særlig Skriftestolen i den ny Kirke tiltrækker sig Opmærksomhed, idet den er holdt i oldnordisk Stil. Som For- billede til den er benyttet en Korstol, der stammer fra Færøerne, og som nu findes i oldnordisk Musæum i København. Til Kinamissionen: Fra Sørvaag igen- nem Pastor Johansen 3 Kr. Ialt med det tidligere indkomne 554 Kr. 48 Øre. Frimærker fra H.N.Niklassen, Midvaag. Paa Grund af Sygdom vil først næste Nummer kunne udgaa i 1/l Ark. »Færøsk Kirketidende« udkommer en Gang om Maaneden og koster paa Fær- øerne 1 Krone og i Udlandet 1 Kr. 50 Øre aarlig. Forlagt af H. N. Jacobsen. — Trykt i „Færo Amtstidende“s Bogtrykkeri.

x

Færøsk Kirketidende

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Færøsk Kirketidende
https://timarit.is/publication/24

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.