Færøsk Kirketidende - 01.02.1898, Blaðsíða 6

Færøsk Kirketidende - 01.02.1898, Blaðsíða 6
6 Natten flygter for Dagen; hvor Solen staar op, der viger Mørket og ruller bort; men Mørket er der dog altid, den ene Del af Jorden har altid Nat, den, som er vendt bort fra Solen. Som det forholder sig i den naturlige, timelige Verden, saadan er det ogsaa i den aandelige. Mørket griber ikke Lyset, ja kan efter sin Natur ikke gribe det; men dog indeholder dette Ord: »Lyset skinner ind i Mørket, og Mørket greb det ikke« en Bebrejdelse, og hvori ligger da denne, naar Mørket dog er ude af Stand til at optage Lyset i sig? Ja. vi maa sige, at, kan det ikke gøre det af sig selv, saa kan det gøre det ved Guds Naade og Magt, ligesom det naturlige Mørke ved Guds Kraft kan det. som vi høre det i Skabelses- beretningen, da Gud, før han dannede Solen, Maanen og Stjernerne, sagde: »Der blive l ys,« og der blev Lys. Se, da greb det naturlige Mørke, som hvilede over Af- grunden, l yset, og som Mørket den Gang ikke flygtede for Lyset, men greb Lyset, saadan er det ogsaa for os Mennesker muligt ved Guds store Naade, at det aande- lige Mørke kan gribe I yset, at vi stakkels forblindede Syndere kunne blive seende. Men der er den store Forskel paa det, der skete hin Skabelsesdag, og saa paa dette, at der er det Guds Almagt alene, der virker, men her er det Gud og Mennesket i For- ening, som handler, Guds Naade, der rækkes os som Gave; men vi maa i Troen tage imod den. ellers gribe vi ikke l yset. Men netop af denne Grund ligger der noget baade bebrejdende og saare sørgeligt i Ordene: »Mørket greb det ikke«. Siden Syndefaldet har Syndens Mørke ruget over Verden. Det var Nat paa Jorden. En Gang imellem har en eller anden Røst som et Stjerneskud i Mørket vidnet om, at der dog var en Flimmel til, en Flimmel med l ys og Stjerner; men først Julenat tændtes den Stjerne, som siden til alle Tider har skinnet ned i Mørket. Saa skinner den da ogsaa den Dag i Dag, og som Gud lader sin Sol opgaa over onde og gode, saaledes skinner Guds Naade- sol ogsaa over os alle, idet Evangeliet om vor Frelsers Fødsel forkyndes for alle. Men som Solen har den modsatte Virk- ning paa det levende, som ved dens l ys og Varme vokser og udfolder sig, og paa det døde, som opløses og forraadner, saa- ledes har Guds Naadesol en forskellig Ind- flydelse paa de aandelig levende og døde, »for disse en Duft af Død til Død, for hine en Duft af Liv til Liv«. Nu bliver da Spørgsmaalet til dig, du, som læser disse Linier: Hvad er Guds Naade i Kristus bleven for dig? Til Liv eller til Død? •Ja, har du grebet I.yset? Guds Naade- sol begyndte for dig at skinne ved din Daab, men hvordan ser det ud i dig, er I.yset i dig blevet Mørke? Eller har du taget imod I.yset. lever du i din Daabs- pagt, lever du i Forsagelsen og Troen? Om du endnu ikke har taget imod din Herre og Frelser, taget imod ham saaledes, at han bor og bygger hos dig, da spild ikke Tiden, endnu hedder det i Dag, men der kommer en Nat, da ingen kan arbejde. Vor Herre og Frelser, staa du os alle bi i vor Bøn og i vort Arbejde! E. R. Et Par tilfældige Sammenstillinger. Skriftkloge og Farisæere talte en Gang om, at de ærede deres store Mænds Minde, og at de maatte se med Harme paa, at deres Forfædre havde myrdet Profeterne (Matt. 23, 29—31). Jesus siger til dem: »Det nytter kun lidet, at I smykke jere store Mænds Gravsteder; I vandre i jere Fædres Fodspor og myrde Profeterne, som komme til jer, I ere ikke bedre end jere Fædre.« Jesus havde Ret, hvad snart viste sig klart. Nu ære vi Ansgar som »Nordens Apostel«, som en af de bedste, modigste og mest geniale Mænd, der har levet, skønt han havde Fejl. Hans Samtid ansaa ham noget nær for afsindig og havde kun Spot tilovers for ham, der vilde sætte sit Liv i Vove for nogle raa Hedningers Skyld. Hans Egede, Grønlands Apostel, var en Mand med Fejl, men alligevel ærer hver Nordbo ham højt, fordi han gav sig selv og sit for at vinde nogle »usle« Grøn- lændere for Kristendommen. Vi vilde gerne være med til at smykke hans Grav, hvis den ikke var bleven gravet paa Nikolaj Kirkegaard i København, saa nogle Slagter- boder nu hæve sig over den. Hans Egedes Samtid fandt Tanken om Missionsarbejdet blandt Grønlænderne urimelig, og der mødte han kun Tvivl og Spot. Først efter megen Modstand lykkedes det ham — særlig da man ventede sig rig Hvalfangst og øko- nomisk Fordel — at faa Lov til at sejle af Sted med »Haabet«. Men videre Støtte eller Anerkendelse fik han ikke i mange Aar. Vore Efterkommere ville uden Tvivl mindes og hædre de Mænd, som for Tiden ofre deres Kræfter og sætte Livet paa Spil ude paa Missionsmarken — og det med Rette, thi ingen er større end den, der tør sætte 1 ivet til for Kristi Sag. Men hvad gøre vi? Hædre og ære og støtte vi nu disse Ansgars og Egedes Efterfølgere?

x

Færøsk Kirketidende

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Færøsk Kirketidende
https://timarit.is/publication/24

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.