Færøsk Kirketidende - 01.03.1898, Blaðsíða 2

Hele Verden er som en eneste blodig
Slagmark; »Manddraberen« har slaaet os
alle til Jorden. Ulven har hugget sin Tand
dybt i vort Hjerte — saa kommer den
store l æge, han gaar fra Menneske til
Menneske, søgende at frelse det fortabte;
men alle Ligene,, alle de døde gaar han
forbi — ser han derimod een, der vaander
sig under Syndens .Smerter, der sender
ham et bedende Blik, da standser han.
Ogsaa du og jeg ligge saarede paa
Valen; Jesus kommer os forbi, han retter
sit prøvende Blik paa os; hvad ser han
derinde? Ser han et dødt og koldt Hjerte,
eller ser han et blødende Hjerte, der raaber
til Gud om Hjælp, thi det er netop herpaa,
det kommer an.
Hvordan raaber du om Hjælp, eller
raaber du overhovedet? Har du det ikke
snarere saadan, at du mener, at i Løn-
kommeret, hvor ingen ser og hører dig, at
der og der alene skal du søge din Herre
og Frelser? Ja, det er meget rigtigt, at
Bønnen i I ønkammeret er Troens Hjerte-
slag, uden hvilket Troen kun er død; men
»fra Hjertet udgaar Livet«, derfor maa
Bønnen i 1 ønkammeret nødvendigvis give
dit Liv et Præg, som ikke kan skjules og
ikke skal skjules for Mennesker, saa vist
som Lyset ikke skal sættes under Skæppen,
men paa Stagen, saa at det kan lyse for
alle, som ere i Huset. Se her, og netop
her, staar Kampen for de allerfleste Men-
nesker; de ville nok i Stilhed bede til
Jesus, men være ham bekendt for Men-
nesker, det ville de ikke; de kunne jo
risikere, at man kaldte dem »hellige« eller
»skinhellige«, eller hvad man nu ellers
kunde finde paa.
Du kender det godt fra dig selv! Du
turde ikke udsætte dig for dine Husfællers
eller Naboers Drillerier, saa satte du Lyset
under Skæppen, men det Lys vil snart gaa
ud. Jesus har selv sagt: »Den, som ikke
vedkender sig mig for Mennesker, ham vil
heller ikke jeg vedkende mig for min
himmelske F'ader.«
Gør som Zachæus! Han søgte at faa
Jesus at se, men kunde ikke for Folket;
saa skilte han sig fra Skaren, løb forud og
steg op i et Morbærtræ. Hvem hindrer
dig i at se Jesus saaledes, at han ikke be-
drøvet gaar dig forbi, men standser ved
dig? Er det dine allernærmeste? »Hvo,
som elsker Fader eller Moder, Søster eller
Broder højere end mig, er mig ikke værd,«
siger Herren. Saa træf da dit Valg, skil
dig fra det, som hindrer dig i at møde din
Frelser, se da og først da vil det lyde til
dig: »Det bør mig i Dag at tage ind i dit
Hus.« Er du bange for at have ham til
Gæst derhjemme, tror du, at det vil øde-
lægge Husfreden, naar alle de andre knurre
over, at du, som før levede saa skikkelig i
deres Øjne eller maaske førte et letsindigt
og slet Liv, at du nu tager ham med dig
hjem, at du nu lever i Troen paa, at ogsaa
for dine Synder har han gjort Fyldest?
Ja, de ville maaske knurre, og de have
Ret til at knurre, om du blot fører alt
dette i Munden; men naar du som Zachæus
viser, at dit Levned bliver et ganske andet,
da du ikke længere lever for din timelige
Fordels Skyld, ikke for Gunst og Gave
viger af fra den rette Vej — da vil maaske
ved Guds Naade ogsaa deres Øjne blive
opladte, saa de se deres egen Nød og
Elendighed, se, at de ere dødelig saarede,
redningsløst fortabte, om ikke han, den
store l æge, vil komme ogsaa til dem.
Betænk dette, du. som endnu ikke har
set Jesus, fordi du ikke kunde skille dig
fra alle dem og alt det, der stod i Vejen
herfor! Hvornaar din Livssol skal dale,
hvornaar det for dig skal hælde mod Aften,
det ved du ikke; men naar Solen gaar ned,
da kommer Natten, i hvilken ingen kan
arbejde. »Arbejder paa eders egen Salig-
gørelse med Frygt og Bæven«; naar be-
gynder du paa dette Arbejde?
»Nu kan det ske. nu, før det er for silde,
det mørknes alt mod Evighedens Nat.
Ak, hvilken Glæde Jesus fik,
om du begyndte nu, i dette Øjeblik!«
Jesus drog ind i Jeriko, og han drog
ud; han gik ind i Zachæus’ Hus, og han
gik atter ud derfra — og dog forlod han
ikke den Ven, han havde vundet. Det hed
jo: »I Dag er dette Hus vederfaret Frelse,«
og man bliver ikke frelst i Dag for saa
atter i Morgen at være en fortabt Synder
som før; nej, Frelsen gaar dybere. Om
Jesus kommer og gaar, saa efterlader han
os ikke tomme som før; han giver os sig
selv, han giver os sin Aand, der skal bo
og bygge i vort Hjerte, som Jesus har
renset ved sit Liv og sin Død for os.
Gud give alle os her sin Naade, saa
vi maatte faa et Møde med vor Herre og
Frelser, et saadant Møde, at han vilde sige
til os: »I Dag er dit Hus vederfaret Frelse,«
et saadant Møde, at vi daglig af vort
inderste Hjerte vilde bede:
»Ja, byg og bo hos os,
thi vilde du bortflytte,
da var vor Fred forbi,
og vi blev Fjendens Bytte.« Amen.
E. R.