Færøsk Kirketidende - 01.06.1898, Blaðsíða 3

tændtes alle Lysene nede i Byen; Gadernes
1 .ygterækker og Vinduesruder skinnede;
hvad der før var taaget og graat, viste sig
nu med tydelige Omrids. Saa forskellig
kan Udsigten blive i Løbet af faa Øjeblikke,
skønt det er den samme Udsigt. — Men
saadan er det, naar det gaar op for et
Menneske, at Livet er fuldt af Opfordringer
til ham: hjælp de andre! Det er den
samme Udsigt, de samme Minder, de
samme Mennesker, man ser paa. Men nu
paa en helt ny Maade. Det er, som der
skinnede frem tusinde Lyspunkter, tusinde
Opfordringer. Det er dette Syn, Jesus
vilde vise dig og sætte dig i Stand til at
leve efter. At ikke disse Lyspunkter
skulle blive til uafvendelige Ildsluer, men
til vinkende Lys, der give dig Mening i
dit I iv og gøre dig glad og kalde dig til
velsignende Virksomhed.
Dimblebys Profetier.
I Anledning af den Opsigt, som Dimble-
bys Bog; »En ny Tid er nær« i sin Tid
vakte her paa Færøerne som ogsaa andet
Steds, mener Redaktionen af »Fær. Kirke-
tidende«, at det nu kunde have sin Inter-
esse at opfriske et lille Stykke af det Fore-
drag, som Pastor Bruun om dette Emne
holdt i Thorshavns Menighedshus 20de
Januar 1897:
.... »Naar jeg nu har talt om
Dimblebys Bog og har gjort mig Flid for
at vise, hvor tom og intetsigende den er,
hvad da? Skal jeg da slutte med at bede
eder om at slaa den ud af Hovedet og
snarest mulig se at glemme den? Nej
tværtimod, jeg beder eder netop om for
Guds Skyld ikke at glemme den, men at
huske den rigtig godt og rigtig nøje. Det
er netop Ulykken, at man altfor let og
hurtig glemmer den Slags forlorne Profetier,
naar de ikke gaar i Opfyldelse, hvad de
selvfølgelig aldrig gør. Skal vi nu være
enige om ikke at glemme denne!
En Gang i Fjor Sommer omtalte jeg i
»Fær. Kirketid.« en halvforrykt amerikansk
»Profeti«, der havde staaet i et dansk
baptistisk Blad, og som al den Slags natur-
ligvis trods alt fandt Tiltro hos enkelte.
Jeg fremdrog af den de Ting, der paastodes
at skulle ske endnu inden Udgangen af
1896. Nu er 1896 til Ende, og nu spørger
jeg: Hvad gik i Opfyldelse af den? Det
er let at svare paa: Ikke een eneste Tøddel.
Nu have vi hørt om en ny forloren
»Profeti« i Aften. Lad os da endnu en
Gang fastslaa, at den »spaar« os, at inden
dette Aars Udgang (1897) skal alt verdsligt
Regimente ophøre, »de Hellige« skulle blive
Dommere, alle religiøse Spaltninger skulle
ophøre, og alle skulle bøje sig for Hr.
Dimblebys Beregninger. Og inden Paasken
1898 (S. 51 og 71) skal det øvrige ske:
Muhammedanerne skulle være udjagne af
Jerusalem, »de Hellige« skulle fare til
Himmels o. s. fr.
Ingen af os véd, om han lever til Ud-
gangen af dette Aar, end mindre om han
lever til Paasken i8g8. Men lad os love
hinanden, at hvis vi lever, saa ville vi huske
Hr. Dimbleby og hans »Profetier« og se,
om de opfyldes. Hr. Dimbleby skriver et
Steds, at lige saa vis som han er paa, at
Klokken i Morgen Middag slaar 12, lige
saa vis er han paa, at hans »Profetier« op-
fyldes til Paasken 1898. Saa vil jeg tillade
mig at sige derimod, at lige saa vis som
jeg er paa, at Klokken i Morgen Middag
slaar 12, lige saa vis er jeg paa, at hans
«Profetier* ikke opfyldes til Paasketid 1898.
Om vi lever, saa faa vi se, hvem der faar
Ret. Og naar det nu ikke sker (jeg siger
ikke hvis, men jeg siger naar): Saa døm
de falske Profeter, og lad os saa for en
anden Gang blive saa kloge, at vi ikke
tror paa alle de forlorne Profetier, som vor
Tid i saa rigt Maal er velsignet med! Af
Skade skulde man jo gerne blive rigtig
klog!« ....
Hertil kunne vi føje et Par Linier af
et i »Stavanger Aftenblad« indrykket
Stykke om samme Sag af Th. Klaveness:
.... »For at faa rigtig Greje paa,
hvorledes det egentlig har sig med Hr.
Dimbloby og hans højtravende Titler, han
tropper op med, henvendte jeg mig til den
norske Sømandspræst i London Hr. Bar-
mann. Han var ogsaa saa god at sende
mig et trykt aabent Brev, som et Medlem
af the royal astronomical society Hr. Grattan
Guinness har tilskrevet en Missionær i
Kina, der har spurgt ham om hans Mening
om Dimbleby. Af dette Brev fremgaar,
at det Selskab, som han pralende kalder
sig »første Kronolog« ved, er et slet og
ret Humbugselskab, og at ni Tiendedele
af de Formørkelser og Gennemgange, han
udbreder sig om, aldrig har indtruffet. Og
den mærkelige Astronoms »Prisbelønning«
er naturligvis ikke tildelt ham af noget
astronomisk Kollegium, men af — »det
kongelige Akvariums Ballonselskab«.
Saa vidt Hr. Guinness. Maatte vort
Folk dog en Gang komme saa vidt i aande-
lig Skønsomhed og Forstand, at det ikke lod
sig rive med af al Slags Lærdom, som
lyder, selv om den er aldrig saa taabelig.«