Færøsk Kirketidende - 01.07.1898, Side 3

3
Klædningen selv. Apostlen Paulus hjælper
os til det rette Svar, idet han formaner:
»Ifører eder den Herre Kristus«.
Her tør vi søge Svaret. Nu vide vi godt,
at saaledes som Jesus sidder ved Guds
højre Haand, kunne vi ikke iføre os ham,
men saaledes som han er os nær i Ordet,
som Hjertet favner og Munden bekender.
Bryllupsklædningen er en Dragt, som
Ordet virker i I.øndom inderst inde, som
dækker og pryder Hjertet, og som vokser
med den, der bærer den, in den fra udad,
indtil omsider i Opstandelsen Legemet
ogsaa faar Del i Bryllupsklædningen.
At iføre sig den Herre Kristus vil
først sige dette: i Tro at tilegne sig den
Retfærdighed, som ene gælder for Gud,
den evige og fuldstændige Syndsforladelse,
som Jesus købte os hos Gud med sit Blod,
og som han skænkede os i sit Ord om
Syndernes Forladelse i Daaben. Men
dernæst betyder det at iføre sig den
Herre Kristus dette: mere og mere at
faa det samme Sind, som var i Kristus
Jesus, saa du med ham »faar Fryd og
Smerte tilfælles i den Helligaand«. Du
kommer derved til at tænke som Jesus,
hans Tænkemaade bliver din Tænkemaade,
han bliver »den dybe Sammenhæng i alle
dine Tanker«. Og du kommer til at føle
som Jesus, faar en helt ny Følelse for,
hvad der/er godt og ondt; medens du før
fulgte dine egne naturlige Følelser og
nøjedes med at sige: det føler jeg med
mig selv er godt eller ondt, eller du nøj-
edes med at føle sammen med Verden og
kaldte det godt eller ondt, som Verden
kaldte godt eller ondt, saa føler du, naar
du har iført Kristus, sammen med Jesus,
og du bryder dig ikke det mindste om,
hvad Verden kalder ondt eller godt, men
din Samvittighed smelter saadan sammen
med Jesus, saa hvad hans Ord kalder godt,
det føler du er godt og føler dig draget
til, og hvad Jesus kalder ondt, det føler
du er ondt og det stødes du bort fra. Og
du kommer til at ville det, som Jesus
vil, du afdør mere og mere fra din egen
Vilje, for at Guds vor Frelsers Vilje maa
ske i dig. Og du kommer til at elske
det, som Jesus elsker. Du kommer til at
elske Jesu Venner, saa de blive dine eneste
rigtige Venner, men du faar ogsaa noget
af Jesu Kærlighed til de vantro, saa at du,
medens du afsiger de vantros Liv, dog be-
standig ser paa dem som Jesu dyrekøbte
Ejendom, stjaalet fra ham af Verden og
Djævelen, saa at det bliver dit Hjertes
Trang, at gøre, hvad der staar i din Magt,
for at faa de vantro omvendte og frelste,
at Jesus kan faa sin Ejendom tilbage.
Se, det er nogle af de Stykker, som
Bryllupsklædningen bestaar af.
Men den er skjult for andre Menne-
skers Øjne. Du kan nok have en Mening
om nogle Mennesker, at de ere troende
og have iført sig Kristus — ellers kunde
du jo ikke elske de troende — men du
kan tage fejl; det er kun Jesus selv, som
ikke kan tage fejl af denne Klædning.
Han kender saa at sige hver Traad og
hvert Sting i den; den har kostet ham 33
lange Smertens Aar her paa Jorden; den
bærer Mærker af Fristelsen i Ørken, af
Kampen i Getsemane, af Angstens Blod-
sved og af Korsets Ve, og den er fra øverst
til nederst gennemvævet med dette ene:
Naade, og atter Naade. Men hvert
Menneske kan og skal prøve sig selv,
om han er et troende Menneske, der har
Bryllupsklædningen paa. Og her vidner
nok 1 ivets Erfaring, at der er mange
Mennesker, der nok ville tage mod Ind-
bydelsen til et glæderigt og saligt Himme-
rige, men de ville ikke stræbe efter Hellig-
hed, og det fordi Hellighed er dem en be-
sværlig Dragt, i hvilken de ikke kunne
bevæge sig frit efter deres egen Vilje og
deres egne Lyster.
Har du da Bryllupsklædningen paa,
kære Ven? Dersom du maa sige om dig
selv: »nej, er dette Bryllupsklædningen,
saa har jeg den ikke paa, og saa maa jeg
jo endnn være et vantro Menneske;« til
dig vil jeg sigo: men hvor kan du holde
ud at være et vantro Menneske? kom dog!
og ifør dig Bryllupsklædningen; kom dog!
og bliv et levende troende Menneske, at
du kan komme til at leve Guds Børns
lykkelige Liv. Og vil du saa sige: »ja,
men hvordan skal jeg faa Evne til at
iføre mig den Klædning?« saa svarer jeg:
det skal Du ved Troen; men Troen er
Helligaar.dens Gave; dog Gud giver gerne
dem den Helligaand, som bede ham derom.
Bed derfor om Guds Aand, men bed al-
vorligt, bed af Hjertet derom, saa skal du
erfare, at Gud hører din Bøn, og at du da
ogsaa i Tro begynder at iføre dig Bryllups-
klædningen.
Men ere vi troende Mennesker, der
have iført os Bryllupsklædningen, saa lad
os minde hverandre om, at den skal være
en Hverdagsklædning, som vi aldrig
mere afføre os, men som vi skulle være
iførte til enhver Tid, paa ethvert Sted og
ved enhver Lejlighed. Du maa have den
paa under din daglige Gerning, saa det
kan kendes i dit Livs lykkelige Dage:
der gaar et troende Menneske, som er glad
ved al den Lykke og Naade, som Gud
daglig fylder dit Liv med, saa det kan
kendes i dit Livs tunge Dage: der gaar
et troende Menneske, som har Trøst og
Fred under alle sine Sorger, saa det kan
kendes i alle dine Fristelser: der gaar et
troende Menneske, som har Kraft til at
fornægte sig selv og efterfølge sin Frelser