Færøsk Kirketidende - 01.07.1898, Qupperneq 8

Færøsk Kirketidende - 01.07.1898, Qupperneq 8
8 i et tilstrækkeligt Antal Sogne (paa c. 10,000 Mennesker), er det Meningen, at St. Marias Bedesal skal finde Anvendelse som et stort Menighedshus, fælles for alle Sognene paa Vesterbro — et Forsamlings- hus, hvor Menighederne kunne finde et Hjem for sine Møder, sit Missions- og Menighedsarbejde. III. En Deputation fra Frøslev overbragte nylig i I.yderslev Præstegaard Sognets tidligere Præst, Provst Hammershaimb, en Anerkendelsesgave fra Frøslev Sogns Be- boere. Gaven bestod i et stort Kobberstik efter den franske Maler I. L. Géromes Maleri »Golgatha«, indfattet i bred Nødde- træs Ramme med Sølvplade, der bar Ind- skriften: »Til Hr. Provst Hammershaimb med Tak for Aarene 1879—q8, fra Frøslev Menighed«. Ved Overrækkelsen bragte Deputationens Ordfører Provsten en Tak for, hvad han havde været for Menigheden i den lange Aarrække, og fremhævede, at ligesom Provsten ikke var bleven glemt af Færøerne, hvortil hans Virksomhed i lange Tider havde været knyttet, saaledes vilde hans Navn blive bevaret i taknemmelig Erindring i hans sidste Menighed. Provst Hammershaimb takkede be- væget for at den Venlighed, han havde mødt i Frøslev Sogn, og bad Deputationen bringe Beboerne hans Hilsen og Tak, C. P. »Fra Guldgruben.« Apostlen skriver til Menigheden: »l ader Kristi Ord bo rigelig iblandt eder.« Og det er godt at tage denne hans For- maning til Hjerte og følge den. Det er godt daglig at bruge Guds Ord. Det er Herrens Vilje saa; derfor lød det til Israels Børn ved Moseloven: »Disse Ord, som jeg byder dig i Dag, skulle være paa dit Hjerte og du skal indskærpe dine Børn dem og tale om dem, naar du sidder i dit Hus, og naar du gaar paa Vejen, og naar du lægger dig, og naar du staar op« (5. Mosebog 6, 7). Og^ til Josva lød det fra Herren: »Denne L$vs Bog skal ikke vige fra din Mund, men du skal grunde paa den Dag og Nat« (Josva 1, 8) og der findes mange andre Steder i den hellige Skrift, hvor det samme stadig bliver ind- skærpet Herrens Folk. Vi kunne derfor ikke læse eller høre Guds Ord for tit eller ofte, naar vi kun ville bevare det i vore Hjerter, og det er jo Hovedsagen; derfor siger Jesus: »Salige ere de, som høre Guds Ord og bevare det.« Men naar vi da læse Bibelen eller den hellige Skrift, saa er det godt at have noget ved Haanden, som kan hjælpe til en bedre Forstaaelse og Tilegnelse af Ordet f. Eks. en Bibelforklaring. En saadan Bog vil det ofte være af stor Betydning for Lægfolk at eje. Ovennævnte Bog »P'ra Guldgruben« er en Bibelforklaring, som udgives i Køben- havn af Asschenfeldt-Hansen; den udkom- mer i maanedlige Hæfter til den billige Pris af 25 Øre pr. Hæfte. Det er et ud- mærket Skrift, som enhver, der elsker Guds Ord, vil kunne have Glæde af at holde. Jeg vilde gerne anbefale denne Bog til Læserne af »Færøsk Kirketidende« saa varmt, som jeg formaar, fordi det ofte har glædet mig at læse den, og fordi jeg tror, at der er mange, som kunne have baade Gavn og Glæde af at eje den. Bogens Forfatter er ganske sikkert en Mand, som har meget stor Bibelkundskab, og som forstaar at gøre en udmærket An- vendelse af Ordet paa alle Livets Forhold. Enhver, som derfor vil eje en virkelig god Bibelforklaring, bør\ anskaffe sig denne Bog. Første og andet Bind kunne allerede faas indbundet til 5 Kr. og 4 Kr. 80 Øre for hvert Bind. N. N. * * * Det har glædet mig ofte omkring i de afsides liggende Smaabygder at træffe en uanet Interesse for det kirkelige Liv, som rører sig andet Steds, og for de Personlig- heder, der som Ledere give dette sit Præg. Det er fra et saadant Stnaabygdehjem, gemt inde mellem Fjældene, at jeg har modtaget denne varme Anbefaling af »Fra Guldgruben«. Lige saa vist som jeg tror, at denne Bibelforklaring har bragt hint Hjem noget af det ægte, uforfalskede og lutrede Guld, lige saa meget kunde jeg ønske, at ovennævnte Anbefaling kunde give andre Lyst til at anskaffe sig denne Bog. E. R. Under 21de Maj er Sognepræst for Nordstrømø I. K. Madsen udnævnt til Sognepræst for Mariemalene og Koed i Aarhuus Stift. Udgivet paa Boghandler H. N. Jacobsens Forlag. — Trykt i „Fær® Amtstidende“s Bogtrykkeri.

x

Færøsk Kirketidende

Direct Links

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Færøsk Kirketidende
https://timarit.is/publication/24

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.