Færøsk Kirketidende - 01.08.1900, Qupperneq 3

at gøre den, findes i deres Rækker, der
fører Kampen for Gud.
Og nu ved vi, at vi her oppe, som
overalt i Verden lever i Tider, der ved
Forholdenes Magt bærer Forandringer i
deres Skød, og under disse kan det være
vanskeligt, ja undertiden umuligt — ufuld-
komne, som vi Mennesker er — at give
enhver sit; men hvad enten vi er blandt
dem, der vinder, eller blandt dem, der taber,
saa maa eet dog aldrig glemmes og aldrig
tabes: Kærligheden til hinanden, — den,
der haaber alt, tilgiver alt; thi den er nød-
vendig for at det »gamle, der bliver«:
Guds Kærlighed kan hvile over os.
Men alle Vegne, hvor der handles af
Kærlighed til Gud, og alle Vegne, hvor
man i Kærlighed søger ikke sit eget,
men sin Næstes Gavn, dér opfyldes
Skriftens Ord: Fra Klippernes Top ser
jeg det, og fra Fløjene skuer jeg det, se,
det Folk skal bo alene og ikke regne
sig til Hedningerne. Ja! lad det opfyldes,
Herre vor Gud, ogsaa paa os her oppe,
at vi maa kaldes og være dit Folk, saa
vi ikke bliver blandt dem, der savnes i
dit evige Hjem, og lad os gaa hver til sit
Arbejde med de hellige Tanker, og som
* dem, der vil høre og følge din Røst.
Amen.
De danske Missionærer i Kina.
Under de sidste Dages uhørte Blod-
bad i Kina, hvorved alene i Peking alle
de fremmede (antagelig op imod 2000) for-
uden alle de kristne K inesere sikkert maa
antages at være myrdede, medens Kristen-
og Fremmedhadet med stor Hastighed
flammer op i stedse større Dele af det
uhyre Land, ligger det nær for alle dem,
hos hvem Missionen finder kærlig Støtte,
at spørge: Hvorledes er Missionærernes
Stilling og særlig de Missionærer, hvem
vi har ydet vor lille Hjælp, de danske
Missionærer? I Peking er der efter de
sidste Opgivelser 162 katolske og prote-
stantiske Missiongerer med Familie, der
alle er myrdede.
Saa vidt endnu vides, er der blandt
disse 162 Missionærer ingen skandinaviske.
De Missionærer, som bor dybt inde i
Landet, kan sikkert ikke tænke paa Flugt,
da en saadan vilde føre dem igennem de
Provinser, hvor Kristenforfølgelserne er i
fuld Gang; de maa blive, hvor de er —
og forberede sig paa det værste, at Be-
vægelsen forplanter sig videre og videre,
at dermed Døden for Morderhaand naar
ogsaa til dem. Derimod søger naturligvis
alle de Missionærer, som opholder sig for-
holdsvis nærmere ved Kysten, at slippe
ud til denne, for derfra med Skib at naa
til de Steder, hvor de er under Beskyt-
telse af europæiske Soldater.
Den danske Mission har sit Sæde paa
Halvøen Lian-Tung i det nordlige Kina,
hvorhen den oprørske Bevægelse allerede
er naaet. Paa de 4 danske Stationer
virker 8 Missionærer, to paa hvert Sted.
Af disse 4 Missionsstationer er den ene
beliggende i Port Arthur, den stærke
Fæstning og udmærkede Flaadestation,
som Rusland for faa Aar siden har fra-
taget Kineserne. Denne Missionsstation
maa, beskyttet som den er af russiske
Kanoner, anses for fuldstændig sikker,
for saa vidt man da kan tale om nogen
Sikkerhed i denne Verden, hvor man gaar
i Fare, hvor man gaar.
Den anden Station ligger saa nær ved
Havet, at det anses for rimeligt, at det er
lykkedes de to derværende Missionærer
at naa Port Arthur.
Fra Missionærerne paa den tredje
danske Station kom der til »Dansk Mis-
sionsselskab« den 17de Juli telegrafisk
Meddelelse om, at Stationen var ødelagt,
men at det var lykkedes Missionærerne
at flygte til Halvøen Korea, som ikke
hører til det egentlige Kina, men dog er
et meget usikkert Tilflugtssted, da Befolk-
ningen for Størstedelen er Kinesere.
Endelig er der kommet Telegram om,
at den fjerde af Stationerne, hvor Olesen
og Vyff virkede, var omringet af Oprø-
rerne og kun kunde holde sig i to Dage,
men at russiske Tropper var afgaaet for
at frelse dem. Men om dette er lykkedes,
eller disse to Missionærer har maattet
dele Skæbne med saa mange andre
Kristne, er det Fremtiden forbeholdt at
afdække.
»Den, som mister sit Liv for min
Skyld, skal bjerge det«, saaledes siger
Kristus (Matth. 16); Gud give, at mange
af dem, der i denne forfærdelige Tid,
mister I.ivet, af Hjertekenderen kan siges
at miste det for hans Skyld, d. e. miste
det, ikke fordi de bærer Kristennavnet,
men fordi de virkelig hører Herren til og
er naaet dertil, at de ogsaa med Døden
for øje af Hjertet kan sige: Ske din Vilje,
som i Himmelen saaledes og paa Jorden!
E. R.
Den gamle Dame med Buklerne.
Jeg var ni eller ti Aar gammel.
Sammen med en lidt yngre Broder var jeg
ude i et eller andet Byærinde for min
Fader. Og saa fandt vi et Klenodie paa