Færøsk Kirketidende - 01.08.1900, Qupperneq 3

Færøsk Kirketidende - 01.08.1900, Qupperneq 3
at gøre den, findes i deres Rækker, der fører Kampen for Gud. Og nu ved vi, at vi her oppe, som overalt i Verden lever i Tider, der ved Forholdenes Magt bærer Forandringer i deres Skød, og under disse kan det være vanskeligt, ja undertiden umuligt — ufuld- komne, som vi Mennesker er — at give enhver sit; men hvad enten vi er blandt dem, der vinder, eller blandt dem, der taber, saa maa eet dog aldrig glemmes og aldrig tabes: Kærligheden til hinanden, — den, der haaber alt, tilgiver alt; thi den er nød- vendig for at det »gamle, der bliver«: Guds Kærlighed kan hvile over os. Men alle Vegne, hvor der handles af Kærlighed til Gud, og alle Vegne, hvor man i Kærlighed søger ikke sit eget, men sin Næstes Gavn, dér opfyldes Skriftens Ord: Fra Klippernes Top ser jeg det, og fra Fløjene skuer jeg det, se, det Folk skal bo alene og ikke regne sig til Hedningerne. Ja! lad det opfyldes, Herre vor Gud, ogsaa paa os her oppe, at vi maa kaldes og være dit Folk, saa vi ikke bliver blandt dem, der savnes i dit evige Hjem, og lad os gaa hver til sit Arbejde med de hellige Tanker, og som * dem, der vil høre og følge din Røst. Amen. De danske Missionærer i Kina. Under de sidste Dages uhørte Blod- bad i Kina, hvorved alene i Peking alle de fremmede (antagelig op imod 2000) for- uden alle de kristne K inesere sikkert maa antages at være myrdede, medens Kristen- og Fremmedhadet med stor Hastighed flammer op i stedse større Dele af det uhyre Land, ligger det nær for alle dem, hos hvem Missionen finder kærlig Støtte, at spørge: Hvorledes er Missionærernes Stilling og særlig de Missionærer, hvem vi har ydet vor lille Hjælp, de danske Missionærer? I Peking er der efter de sidste Opgivelser 162 katolske og prote- stantiske Missiongerer med Familie, der alle er myrdede. Saa vidt endnu vides, er der blandt disse 162 Missionærer ingen skandinaviske. De Missionærer, som bor dybt inde i Landet, kan sikkert ikke tænke paa Flugt, da en saadan vilde føre dem igennem de Provinser, hvor Kristenforfølgelserne er i fuld Gang; de maa blive, hvor de er — og forberede sig paa det værste, at Be- vægelsen forplanter sig videre og videre, at dermed Døden for Morderhaand naar ogsaa til dem. Derimod søger naturligvis alle de Missionærer, som opholder sig for- holdsvis nærmere ved Kysten, at slippe ud til denne, for derfra med Skib at naa til de Steder, hvor de er under Beskyt- telse af europæiske Soldater. Den danske Mission har sit Sæde paa Halvøen Lian-Tung i det nordlige Kina, hvorhen den oprørske Bevægelse allerede er naaet. Paa de 4 danske Stationer virker 8 Missionærer, to paa hvert Sted. Af disse 4 Missionsstationer er den ene beliggende i Port Arthur, den stærke Fæstning og udmærkede Flaadestation, som Rusland for faa Aar siden har fra- taget Kineserne. Denne Missionsstation maa, beskyttet som den er af russiske Kanoner, anses for fuldstændig sikker, for saa vidt man da kan tale om nogen Sikkerhed i denne Verden, hvor man gaar i Fare, hvor man gaar. Den anden Station ligger saa nær ved Havet, at det anses for rimeligt, at det er lykkedes de to derværende Missionærer at naa Port Arthur. Fra Missionærerne paa den tredje danske Station kom der til »Dansk Mis- sionsselskab« den 17de Juli telegrafisk Meddelelse om, at Stationen var ødelagt, men at det var lykkedes Missionærerne at flygte til Halvøen Korea, som ikke hører til det egentlige Kina, men dog er et meget usikkert Tilflugtssted, da Befolk- ningen for Størstedelen er Kinesere. Endelig er der kommet Telegram om, at den fjerde af Stationerne, hvor Olesen og Vyff virkede, var omringet af Oprø- rerne og kun kunde holde sig i to Dage, men at russiske Tropper var afgaaet for at frelse dem. Men om dette er lykkedes, eller disse to Missionærer har maattet dele Skæbne med saa mange andre Kristne, er det Fremtiden forbeholdt at afdække. »Den, som mister sit Liv for min Skyld, skal bjerge det«, saaledes siger Kristus (Matth. 16); Gud give, at mange af dem, der i denne forfærdelige Tid, mister I.ivet, af Hjertekenderen kan siges at miste det for hans Skyld, d. e. miste det, ikke fordi de bærer Kristennavnet, men fordi de virkelig hører Herren til og er naaet dertil, at de ogsaa med Døden for øje af Hjertet kan sige: Ske din Vilje, som i Himmelen saaledes og paa Jorden! E. R. Den gamle Dame med Buklerne. Jeg var ni eller ti Aar gammel. Sammen med en lidt yngre Broder var jeg ude i et eller andet Byærinde for min Fader. Og saa fandt vi et Klenodie paa

x

Færøsk Kirketidende

Direct Links

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Færøsk Kirketidende
https://timarit.is/publication/24

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.