Færøsk Kirketidende - 01.02.1903, Blaðsíða 3

3
Saa ønsker vi hverandre her i Her-
rens Kirkehus et glædeligt Nytaar i Jesu
Navn!
Vi ønsker, at vi gennem Aarets Be-
givenheder, gennem Medgang og Mod-
gang, gennem op og ned, maa lære Jesus
at kende som vor Frelser. Han kom her-
ned for at frelse Mennesker; vi blev sat
i Verden for at lade os frelse — det er
det store, det ene fornødne for os; det er
vort Maal, lad os ikke glemme det i Aaret!
Et glædeligt Nytaar i Jesu Navn!
Og saa endnu en Ting! Alt det andet,
som du mener skal til, for at Aaret kan
blive glædeligt, tag imod det — om du
faar det — i Jesu Navn; tak ham derfor,
hvem al Magten er given i Himlen og
paa Jorden, og faar du det ikke, men
staar du med Skuffelsen baade i den ene
°g den anden Retning, saa prøv paa at
takke ham for det ogsaa:
Du bedst min Tarv og Trang,
o Herre, kender;
tilmed er Lykkens Gang
i dine Hænder!
Tag imod Jesus som din Frelser! Og
gør dn det, saa vil du se, at han har en
lille Venneflok, som følger ham; Stræb-
somhed er en af dem (»mig bør det at
gøre hans Gerninger, som har sendt mig,
saalænge det er Dag; der kommer en
Nat, da ingen kan arbejde«). Nejsomhed
er en anden; nøjsom var han, der blev
fattig, da han var rig; han, der for vor
Skyld tog vor Skikkelse paa og levede
et Menneskeliv, i hvilket han ikke havde
det, hvortil han kunde hælde sit Hoved.
Sparsommelighed er en anden (»samler de
tiloversblevne Stykker sammen, at intet
bliver spildt«). Overbærenhed og Sagl-
modighed er ogsaa med i Flokken (»han
skældte ikke igen, da han blev over-
skældt« — »hader, forlad dem«!). Kort
sagt, den Venneflok, vi før ønskede vel-
kommen, kommer i Følge med ham. Den,
som tager imod Jesus, og det vil sige
aabner sit Hjærte for hans Ord, saa han
faar Lov til at raade derinde, tager med
det samme imod hans Venner, og den,
som ikke huser dem, viser derved, at han
endnu ikke rigtig har faaet lukket Jesus
ind. Og alle disse Herrens Venner skulde
jo hjælpe til at bringe Glæden til andre,
og sker det, saa kommer Glæden — vi
ved ej selv hvorledes — til os selv, saa
gaar det efter Ordene:
Jeg sagde: »Jeg vil Glæden eje«,
da veg den bort fra alle mine Veje,
men holdt jeg Tanken fast: »Jeg vil den
bringe«,
da kom den til min Sjæl paa Englevinge!
Den Glæde, som kommer saaledes
paa Englevinge, den ønsker jeg dig, og
den ønsker jeg mig selv, for den er i
Pagt med Jesus selv, med ham, der bragte
Glæden ned til den syndige, faldne Jord:
Der er Soning for Synden, der er Frelse
for Syndere!
Et glædeligt Nytaar i Jesu Navn!
Amen
_________E. R.
Afholdssagen og Kristendommen.
(Brudstykke af en Prædiken over »Brylluppet i KLana«.)
Jeg rejste for mange Aar siden som
ganske ungt Menneske paa en Damper,
blandt hvis Passagerer der ogsaa befandt
sig en Mand af »F'relsens Hær« (en Slags
religiøs Sekt, som blandt andet har Af-
holdenhed paa sit Program, Afholdenhed
fra Vin og Tobak). Frelsens Hær var
dengang ganske ny i Danmark, og denne
Mand blev derfor bestormet med Spørgs-
maal, som ikke alle var lige velmente,
men nærmest var en Blanding af Nysger-
righed og aandelig Raahed. Blandt andet
angrebes Sektens Stilling til de berusende
Drikke, og der fremførtes netop dette Træk
af Dagens Evangelium, at Jesus forvand-
lede Vand til Vin, og jeg husker tydeligt,
at Manden hertil svarede, at det ikke var
berusende Vin, som Jesus frembragte her
ved Brylluppet i Kana. Jeg følte det util-
fredsstillende i dette Svar; thi Evangeliet
fortæller os jo ikke en Smule om, at det
var en eller anden Afholdsdrik, som Jesus
beredte.
Skulde jeg nu give et Ord med i
Laget — dengang kunde jeg det ikke —,
saa vilde jeg uden Betænkning svare, at
hvor Kristus er Gæst, der beruser man
sig ikke. Det har jeg faaet ud af at læse
mit nye Testamente!
Det kan ikke være andet, end at Guds
Søn, da han vandrede paa Jorden, maa
have gjort et ganske særegent Indtryk
paa Mennesker; naar han talte, hedder
det, at han talte med Myndighed og ikke
som de skriftkloge; ja, der maa i al hans
Færd have været over ham en saadan
aandelig Myndighed og Renhed, at det
onde maatte skjule sig, slet ikke kunde
komme frem. Det er det, man paa gamle
bibelske Billeder har givet Udtryk ved at
omgive hans Hoved med en Glorie, en
hellig Lysglans. Enhver, der kender lidt
til Jesus, saadan som den hellige Skrift
beretter om ham, vil kunne forstaa dette.
Saadan som et raat Menneske har en Evne
til at faa det raa frem hos sine Kamme-
rater, og saadan som et godt og rent
Menneske forstaar at lokke det gode