Færøsk Kirketidende - 01.02.1903, Blaðsíða 5

Færøsk Kirketidende - 01.02.1903, Blaðsíða 5
5 Sæd og Høst. teg stod ved Skellet mellem tvende Agre, der begge bølgede som gyldent Vand; højt under Skyen saa jeg Lærken flagre, og Solen sank, hvor Himlen stod i Brand. Den ene Mark blev tilsaaet, da det vaared og gik imod de lyse Nætters Tid; den Foraarssæd, som Jorden havde baaret, blev skaanet for at prøve Vintrens Strid. Den anden Agers Sæd blev lagt i Høsten, omtrent da Jævndøgnsstormene tog fat; den saa’, hvor sildig Solen steg i Østen, og den stod snedækt mangen Vinternat. Men nu mod Høst var begge Marker fulde, og Sæden bølgede som gyldent Vand, hvert spiredygtigt Korn, der laa i Mulde, stod nu som Aks i Aftensolens Brand. Det kender Sædemanden, som beregner, naar Plovens Jern skal flænge Jordens Bryst, endog om Vintren ser han, om det tegner til Misvækst eller en velsignet Høst. Og det forstaar den Sædemand, der bruger fattige Hjerter til sin Saaningsjord; om end der kommer trange Vinteruger, véd han, at Høsten dog kan blive stor. Hvis det var os, der selv fik Lov at raade, saa valgte vi vel Foraarssædens Kaar; vi kender altfor lidt til Vækstens Gaade og gyser for det mørke Efteraar. Vi glemmer tit, naar Sæden staar i Stampe, og Frosten stivner Markens bløde Muld, at Livets Vej gaar gennem Storm og Kampe, som skal bestaas, før Jorden bærer Guld. Vælg derfor, Herre! dine Saaningstider, naar Vintren truer, eller Sol gaar frem. Lad blot engang, naar det mod Høsten lider, os være blandt de Neg, der bæres hjem! Jakob Pautti. En saar, en anden høster. (Joh. 4. 37-) Man ser af Evangeliet, at allerede paa Jesu Tid kendtes Ordsproget: »En saar, en anden høster« — ja, det har vel været kendt efter dets Mening, saalænge der har været Synd i Verden, og vil vedblive at være kendt til Dagenes Ende, kendt som et ondt og uretfærdigt Ord, som fremkal- der Misfornøjelse og Had. — Vor Tid er stærkt optaget af at faa dette onde For- hold forandret, saa at den, som saar, og- saa maa høste Udbytte af sit Arbejde; det er en god Bestræbelse, men helt lykkes den aldrig. Nu siger vor Frelser os, at i Guds Rige, hvis Konge han er, der findes ogsaa dette Ord, dog ikke som et ondt og uret- færdigt, men som et sandt Ord, det vil sige: som en god og vis Anordning af Gud, hvorved alle kan glædes og ingen forarges eller blive bitter. Det beror paa, at Guds Rige styres efter Guds kærlige Fadervilje, som vil have os alle til hans Børn, lige delagtige i hans Kærlighed, og give os alle Søskendesind overfor hver- andre, ■*— saa vi hjælpes ad med at ud- føre Rigets Maal: alle Menneskers Frelse. Er vi gaaede ind i Guds Rige og sø- ger ikke os selv og vor egen Ære og For- del, men Guds Ære og Sjælens Salighed, saa kan vi med Glæde og Haab saa’ i vort Liv, selv om vi ikke her paa Jord kommer til at høste. — Det. vi skal saa’, er et ærligt, personligt Vidnesbyrd om Guds frelsende Naade i Jesus Kristus, den, som vi selv har oplevet, og som har bragt os Samvittighedsfred og Hjertensglæde — vi skal saa’ denne Sæd i vort Hjem, blandt vore nærmeste, og hvor Gud fører os sam- men med andre Mennesker, vi skal saa’ den uden Menneskefrygt, men i dyb og ærlig Menneskekærlighed. Maaske kommer vi ikke til at se Frug- ten her paa Jorden — maaske er det an- dre, som faar den Glæde at føre dem, vi vidnede med vore Ord og vort Liv for, hen til Jesus og se dem høstede som virkelig frelste Mennesker og førte i Laden. — Men faar vi selv den Glæde at opleve dette, at Sjæle vindes afgjort for Herren, da skal vi i Ydmyghed erkende, at andre har arbejdet før os, og vi er indkomne i deres Arbejde — nemlig, at de førstes Ar- bejde har været langt besværligere og værdifuldere end vort. I Guds Rige er det et godt og trøste- fuldt Ord: »En saar, en anden høster« — det betyder, at intet ærligt Arbejde er spildt, men skal bringe Høst i sin Tid til Guds Ære og Menneskers Frelse, og det

x

Færøsk Kirketidende

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Færøsk Kirketidende
https://timarit.is/publication/24

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.