Færøsk Kirketidende - 01.03.1903, Blaðsíða 3

At tage imod Stormen i Jesu Navn
vil sige det samme som at tage imod den,
visse paa, at vi gaar ikke under, men frelses
ved Jesu Hjælp — om vi dør, vi skal dog
leve —; men naturligvis, vi skal ikke lægge
Hænderne i Skødet og sige: lad Jesus
klare Stormen; det er ikke os, der har
Lov til at sove; for vort Vedkommende
gælder det: Alle Mand paa Dækket! Hver
Mand maa gøre sin Pligt til det yderste,
først da kan vi med fuldt Hjærte bede:
Herre, frels os! Først da kan vi med fuld
Forvisning oppebie lians Hjælp, først da
kan vi med usvigelig Vished møde alle
Livets Storme, og Dødens Storm til aller-
sidst med Salmens Ord:
Lad det storme, som det kan,
jeg skal komme vel til 1 and!
Amen!
E. R.
Missionen.
I. Indledning.
Der er rørt op i Missionens Sag her-
oppe i denne Tid. Kan Missionen taale,
at der rer es op i den? Kan vi være Mis-
sionen bekendt? Ja vi kan, hvis vi da kan
være Jesus Kristus bekendt! Han er Mis-
sionens Herre!
En Tjener maa kunne være sin Herre
bekendt, og han maa kunne være sit Ar-
bejde bekendt; kan hænde, at hans Ar-
bejde ikke er gjort saa godt, som det
skulde og kunde være gjort, i saa Fald
er Skammen hans og ikke Arbejdets, og
ikke hans Herres.
Vor Herre Jesu Kristi Menighed maa
kunne være det Arbejde bekendt, som
Menighedens Herre har sat den til, baade
Arbejdet hjemme i Menigheden selv og
Arbejdet ude paa Missionsmarken; og gæl-
der det om Gerningen paa begge disse
Steder, at den er gjort i al Skrøbelighed,
saa er det Tid til at stramme sig op, at
den kan blive gjort bedre, men ikke til at
give det hele op; det vilde naturligvis
være det nemmeste; det vilde være det
nemmeste for Sømanden, naar han har
Modvind og Uvejr at kæmpe imod, og
derfor kun vinder smaat fremad, at »give
tabt og lade Skuden drive«; men det vilde
være en daarlig Sømand, der handlede saa.
Nej en Sømand, som er paa sin Plads,
siger »fremad, fremad, fremad paany«!
Selv om det gaar i smaa Slag, blot det
gaar fremad.
Har Missionen Vanskeligheder at
kæmpe med ude blandt Hedningerne, og
møder den Modstand endog herhjemme,
hvorfra den udgaar, saa gælder det ikke
at give efter for disse Vanskeligheder,
men at overvinde dem, bestandig at holde
Kursen fremad. Og Missionen vil vinde
fremad, saasandt den er Jesu Kristi
Sag, hans Sag. der sidder paa den
{ hvide Hest med Sejrskronen i Haanden
og drager ud over Verden »sejrende og
til Sejr« (Joh. Aabenb. 6. 2) hans Sag,
hvem al Magten er given i Himlene og paa
Jorden. Den vinder frem ogsaa uden din
Bistand, men — for din egen Skyld — vil
du være med i Sejrstoget? Der spørges
ikke om dit Bidrag vil være med — for
det alene kan ikke gøre det — men om
du selv vil være med. dit Hjærte vil være
med i den Sag, som gaar frem sejrende
og til Sejr.
Hvad har Missionen hidtil udrettet?
Hvad har den naaet? Den har naaet det,
at Evangeliet om ham, den korsfæstede
og genopstandne Jesus Kristus, vor Frelser,
er naaet ud til 400 Millioner Mennesker,
en Tredjedel af Jordens Indbyggere. Den
har naaet saavidt, at den evangeliske Mis-
sion aarlig har over 60 Miil. Kroner at
anvende til videre Mission, hvortil kommer
et sikkert mindst ligesaa stort Beløb til den
katholske Mission. Det er Tal, der min-
der os om det lille Snefnug, der bliver til
den store l avine, eller, for at tale bibelsk,
om det lille Sennepskorn, der vokser op
og bliver et Træ, saa at Himmelens Fugle
- kommer og bygger Rede i dets Grene,
Sædekornet blev saaet i Jødeland af den
store Mester, og Missionens Træ omspæn-
der nu den ene Tredjedel af Jordens Fol-
keslag.
Vi har l ov til at glædes derved, men
paa den anden Side maa vi være ydmyge
i vor Glæde; thi, naar a't kommer til alt,
er der ingen Grund til at være store paa
det; jo mere vi undersøger de ovennævnte
Tal, desto mere svinder Værdien af deres
Størrelse. Vel er det nemlig sandt, at
Evangeliet er bragt til 400 Mili. Mennesker
af denne Slægts 1200 Miil., men hvor mange
af disse 400 Mili. har ikke sagt nej dertil,
hvor mange Hedninger lever der ikke
midt iblandt os? gælder det ikke ogsaa i
Kristenlande, at de mange vandrer paa
den brede Vej? Derfor skal vi være var-
somme med at glæde os over det store
Tal, men heller se efter, hvor megen Kraft
der er i Kristenmenighederne, hvad de
duer til, ihukommende Sandheden af det
gamle Qrd:
»Tæl ikke Venneklyngen paa din Vej,
thi Venner vejes maa, men tælles ej!«
Og ser vi paa de mange Millioner
Kroner, der aarlig ruller ud over Missions-
marken, skal vi heller ikke blive altfor
imponerede, men gribe i vor egen Barm