Færøsk Kirketidende - 01.04.1903, Blaðsíða 2

2
ikke kan forene med det at være en
Kristen.
Hvis dit højre Øje forarger dig —
Men Skriften giver ogsaa Anvisning
paa, hvorledes Kristne bør advare andre
mod den frygtelige Svøbe: »Dersom dit
højre Øje forarger dig, saa riv det ud;
dersom din venstre Haand forarger dig,
saa hug den af — — thi det er bedre at
miste et enkelt Lem end at gaa fortabt i
Døden!
Disse Skriftens stærkt omtalte Ord er
at forstaa som et Billede, ikke som en
Anvisning, taget efter Bogstaven, saaledes
som Sværmere har søgt at gøre dem til.
Det er J. y s t e n , som ligger bag ved Øjet,
som skal rives ud. Mennesket skal vogte
paa sig selv! — —
Dette Ord i Skriften har sin store
Betydning for de Mennesker, der mærker
i sig en Lyst, en Fristelse til Drukkenskab:
De skal rive den ud: De skal følge Her-
rens Anvisning helt og fuldt: fly Drikkene,
vende Ryggen til dem. For dem vil For-
søget paa at ramme Maade ikke være be-
tryggende, de maa blive afholdende.
Er der en Kristen, der føler Fristelsen —
og der er mange flere, end vi
tror — han rive Øjet ud og hugge Haan-
den af, han vende sig bort fra Faren, der
truer ham, at han dog kan frelse sin Sjæl!
Men det skal man mærke sig:
Skriften siger ikke:
Forarger dit Øje dig, saa skal din
Næste rive sit ud! Vi skal ikke sætte
os til Dommere over vor Næste. Vi skal
ikke dømme ham paa Mad og Drikke!
Ingen har I.ov at forlange af en anden,
som maaske ikke føler Fristelsen i sig,
som maaske kan ramme Maade, at han
skal vende Ryggen til Vinen. Man kan
sige: Selv om jeg ikke føler mig fristet,
vil jeg dog ved mit Eksempel være med
at bekæmpe den store Svøbe. Saa er det
ikke et Bud fra en anden, saa er det en
frivillig Sag, en Gave, givet i Kærlighed.
Den Afholdsbevægelse, der har rejst
sig i vort 1 ,and, øver — fraset Skrøbelig-
heder — en velsignelsesrig Virkning paa
mange Steder. Og vi vil, saa mange der
føler, at vi skylder vore Brødre det, gaa
med, men saaledes, at vi ikke sætter os
til Dommere over andre.
Afholdsbevægelsen er en god og sund
Bevægelse, vel egnet til at bringe Fred
og l ykke ind, hvor der hersker Sorg og
Ulykke. Som Kristne maa vi glæde os
over den og ønske, at den maa blive ført
i et godt og sundt Spor.
— Men det al være afholdende fra
Vin rummer ikke for Kristne den hele Af-
holdenhed. Der er mange Ting, i hvilke
vi skal være afholdende. Fristelsen gaar
ikke i samme Retning for alle. Naar vi
i Herrens Hus taler om Afholdenhed, saa
betyder det Selvtugt og fuldt Herredømme
over sig selv, det betyder den daglige Ind-
øvelse i Kristendom.
Hvorfor drikker du---------?
Spørger man et Menneske: Hvorfor
drikker du? kan man faa Svaret: — —
For at blive gladere, friere — Luften bli-
ver højere om mig. — —
I Modsætning til Drukkenskabens
Glæde stiller Apostelen dette: »Bliver
fyldte af Aanden«. Det giver den højere
Himmel og de lyse Udsigter, det giverden
Glæde, som Mennesket aldrig vamles ved,
den Glæde, som varer.
Men andre svarer: Vi drikker, fordi
vi ved Drikkebordet træffer Mennesker, vi
kan tale med og være glade med! Ved
Drikkebordet trives den letfærdige Tale
og den urene Glæde. Men de Mennesker,
der er fyldte med Aanden, »taler hveran-
dre til med Salmer og 1 ovsange og syn-
ger og leger for Herren — —«. De sam-
les om det, der giver l ivet Kraft og Styrke
og glædes med dem, der har den samme
høje Himmel og de samme lyse Udsigter.
Afholdenhed kan være godt nok, men der
trænges ogsaa til noget andet. Der træn-
ges til det rette Samfundssind og det rette
Brodersind. — —
— Man kan paa Spørgsmaalet: Hvor-
for drikker du, faa et tredje Svar: Fordi
Livet er saa tungt og mørkt — vi søger
Trøst og Glemsel!
»Siger altid Gud og Faderen Tak for
alle Ting i vor Herres Jesu Christi Navne,
•siger Paulus. Hvor Kristi Tro er i Hjer-
terne, der kan Fortvivlelsen ikke tage
Overhaand, der trænger man ikke til det,
der en stakket Stund kan dulme Smerten.
Der ved man, at alt sendes fra den him-
melske Fader, paa det, at vi mere og mere
skal fyldes med Aand.
Jeg vil ønske, at mange vil gaa ad
Afholdenhedens Vej, saaledes at de bliver
aandeligt ædru, ikke viger fra Sandhedens
Vej, ikke falder hen til Overdrivelser, ikke
lægger andet ind i den hellige Skrift, end
der staar, og ikke dømmer Næsten paa
Mad og Drikke!
Lad os hjælpe til, at denne store Sag
maa blive fremmet, og lad os bede Gud
om at give os Kræfter til at tage en
Kamp op ogsaa for vore Brødre, lad os
bede om, at der fra Kristi Kirke maa ud-
gaa et Redningsarbejde, saa det kendes,
at den er en levende Menighed, der ikke
blot kæmper med Munden, men ogsaa med
sin Gerning og sit Eksempel!