Færøsk Kirketidende - 01.05.1905, Qupperneq 1

Færøsk Kirketidende.
Redigeret af: F. BUSCH.
14.
Aarg.
I. Maj 19 05.
Nr. 5.
Er den hidtil brugte Form
for Konfirmationen tilfredsstillende?
Af Axel Fr. Moe.
I dette Foraar forhandles der en Del
om Konfirmationen i kirkelige Blade og
Menighedsraad nede. Man er utilfreds
med den nærværende Form for denne
kirkelige Handling, hvad enten det nu er
selve Børnenes personlige Bekendelse, man
ønsker afskaffet, eller det er Overhøringen,
man ønsker henlagt til en anden Dag end
Konfirmationsdagen, eller man vil have
Overhøringen ganske bort og den egentlige
Konfirmationshandling sat i nøje Forbindelse
med Skriftemaalet og Altergangen.
Det er nu i^ke noget nyt at ytre Util-
fredshed med Konfirmationen. Saavel i
Tyskland som i de nordiske 1 .ånde har
dette Spørgsmaal staaet paa Dagsordenen
i henved et halvthundrede Aar. I Danmark
blev det særlig brændende omkring 1860,
da et Par Præster foreslog, at man paa
Konfirmationsdagen ikke skulde foretage
andet end overhøre Børnene paa en opbygge-
lig Maade, tale alvorligt til dem og udtale
Velsignelsen over dem, medens den egentlige
Konfirmation med Bekendelse og Altergang
skulde udsættes til senere ubestemt Tid,
naar vedkommende selv ønsker det og da
foregaa i al Stilhed. Paa den Maade vil
der komme mere Alvor og Sandhed i det
hele end under den sædvanlige Handling.
Men herimod indvendtes saa fra anden
Side, at vilde man gaa saa vidt, kunde
man lige saa godt afskaffe al Overhøring
og kirkelig Højtidelighed som Afslutning
paa l æsningen hos Præsten, thi dette
sidste fulgte i Virkeligheden følgerigtigt
af det første.
Hvad er nu rigtigt? Gjorde man
bedst i helt at afskaffe Konfirmations-
handlingen (Læsning hos Præsten kunde
jo godt derfor finde Sted)? Eller kunde
man beholde den med nogle mindre
væsentlige Ændringer? Eller er den god,
som den er?
Det sidste vil sikkert de fleste gamle
svare ja til. Hvorfor skulde den ikke være
god nok, som den er? Nu har den været I
brugt paa den Maade i saa mange Aar
og vore Fædre og Bedsteforældre er
bievne overhørte paa Konfirmationssøndag
i Timevis og har aflagt deres Daabsløfte
for Præsten og Menigheden, hvorfor
skulde dog det forandres? Saadan engod
gammel Kirkeskik.
Imidlertid er Skikken nu ikke saa
gammel endda. Og heller ikke behøver
alt at være saa godt. fordi det er fra vore
Fædres og Bedsteforældres Tid. Konfir-
mationen, som den bruges her hos os, er
ikke ældre end fra 1736. Da indførte
Kong Kristian d. VI. den ved et Lovbud
paa Forslag af et Par pietistiske Præster.
Pietisterne var jo i Reglen gode Folk,
som gjorde Alvor af deres Kristendom,
saa det var sikkert i bedste Mening, at de
raadede Kongen til at indføre denne op-
rindelige tyske Skik i hans Riger og
Lande. Men at deres Nidkærhed ikke
altid var forbunden med Forstand, viser
f. Eks. det, at det blev foreslaaet, at alle
skulde konfirmeres inden deres 19 de Aar,
og nægtede man det, fik man Vand og
Brød, eller kom i Fangetaarnet, indtil man
indvilgede. —
I den gamle Kirke (o: Kirken før
Reformationen) havde man ogsaa en Kon-
firmation, som endnu bruges af Pavekirken.
Men Katolikernes Konfirmation er noget
helt andet end den hos Protestanterne
brugelige. De holder den nemlig for et
Sacramente til Stadfæstelse og Fuldstændig-
gørelse af Daabsnaaden, hvorved Konfir-
manden faar Helligaanden ligesom Apost-
lene paa Pinsedagen. Kun Biskoppen kan
konfirmere og selv smaa Børn paa 7 Aar
kan stedes til Konfirmation og Altergang.
Selvfølgelig tordnede I.uther løs mod dette
Menneskepaafund ogsaa og brugte saa
stærke Udtryk, at han kaldte det Abespil
og Narreværk, hvad der ej heller var for
meget sagt, idet dette falske Sacrament
jo i Virkeligheden forringer Daabsnaaden
ved at lære, at Mennesker først faar
Helligaanden ved Konfirmationen og ikke
allerede ved Daaben. Al papistisk Kon-
firmation afskaffedes derfor, hvor Evan-
geliets rene Lære vandt frem. Men selv-
følgelig forstod Luther godt det betydnings-
fulde i, at Børnene, naar de kom til en
modnere Alder, fik en omhyggelig Under-