Færøsk Kirketidende - 01.05.1905, Blaðsíða 3

et fuldstændigt ugudeligt Levned fuldt af
Banden og Drikken og I igegyldighed for
alt hvad der hører Guds Rige til. klart
lægger for Dagen, at enten er deres Be-
kendelse ved Konfirmationen bleven aflagt
i fuldkommen Ubevidsthed om, hvad det
hele drejede sig om og har saaledes været
det bare Komediespil, eller ogsaa har de
i l etsindighed aflagt en Bekendelse med
Munden, hvori Hjærtet ikke havde mindste
Del. Et virksomt Middel til at hindre den
Skik at lade sig konfirmere i en ung Al-
der, vilde det sikkert være at afskaffe de
faste Konfirmationsdage. — Men derved
er ikke sagt, at det ogsaa burde afskaffes,
at Børnene, før de ved 14 Aarsalderen op-
hører med deres Skolegang, gaar og »læsere
hos Præsten et Fjerdingaarstid eller lig-
nende. Denne Præstens Gennemgang af
de kristne Trossandheder med den døbte
Ungdom kan sikkert være af ikke ringe
Betydning.
Af andre Indvendinger mod den nu-
værende Ordning er den om Overhøringen
paa Konfirmationsdagen især at mærke.
Thi det kan næppe nægtes, at dens Betyd-
ning som en opbyggelig Samtale vist ofte
er temmelig ringe, og at den langt lettere
bliver en ligefrem Eksamensoverhøring i
Kristendomskundskab. Dertil kommer, at
denne Overhøring, hvor der er mange Kon-
firmander, i de fleste Tilfælde alene ved
sin Langvarighed trætter Børnene og sna-
rere leder deres Tanker bort fra end til
den saa langt vigtigere efterfølgende Be-
kendelse. Man har da — som nævnt —
foreslaaet enten at afskaffe den helt eller
at henlægge den til en anden Dag, hvad
der allerede er tilladt under visse Om-
stændigheder.
Men hvorfor ikke helt afskaffe denne
kirkelige Handling, da der klæber saa
mange Misligheder ved den? Nej, det lader
sig næppe gøre. af den Grund, at Kirken
maa kræve en Art Bekendelse af de kriste-
lige Trossandheder for at kunne give Ad-
gang til Alterbordet, til Guds Børns
Fællesskab om det hellige Maaltid. Og
da synes den Ordning, som er nævnt i
det foregaaende, og som blev foreslaaet i
1860erne at være den bedste og sandeste,
idet den jo gik ud paa kun at overhøre
Børnene og tale dem alvorligt til Hjærte
paa den forordnede Konfirmationsdag —
hvilket altsaa som nærmest kun blev en
højtidelig Afslutning af Læsningen hos
Præsten — medens den egentlige Konfirma-
tion med Bekendelse og Altergang blev
udsat til en Gang senere, naar vedkom-
mende derom havde udtalt Ønske for
Præsten, og denne ved en Samtale havde
forvisset sig om, at der virkelig var Alvor
og sand Længsel efter den hellige Nadver
til Stede. __________
Troen.
At tro, det er at lægge
sig ned ved Korsets Fod
og begge Arme strække
vor Herre Krist imod.
At tro, det er at slippe
sin egen Herlighed
og fly til Naadens Klippe,
til Jesu Kærlighed.
At tro, det er at bygge
sit Liv paa Herrens Ord
og søge Fred og Lykke
kun dér, hvor Jesus bor.
At tro, det er at hvile
paa hans fuldbragte Værk,
ad Døden kunne smile,
i Sorg at være stærk.
At tro, det er at takke;
Guds Vej er Naadens Vej,
gaar tidt det op ad Bakke,
Gudsbarnet klager ej.
At tro, det er at tage
sin Frelser fast i Haand
og vandre alle Dage
vejledet af hans Aand.
(»Hjemlandstoner« Nr. 207.)
Nye Bøger.
Missions-Biblioteket. Redigeret af
Harald Jensen.
Under ovenstaaende Titel udgiver »Ud-
valget for Børnegudstjenesten« fra Nytaar
1Q05 en Række Karakteristiker af Hed-
ningemissionærer samt Skildringer af for-
skellige ejendommelige Missionsmarker.
Det er en udmærket Tanke, dette
Missions-Bibliotek søger at bringe ud i
Verden, og der er ingen Tvivl om, at disse
smaa røde Hefter snart vil findes i mang-
foldige Hjem og bidrage meget til, at alle
de mange Missionsvenner, der hverken har
Raad til at skaffe sig større Værker om
1 Missionen ej heller Tid eller Evner til