Færøsk Kirketidende - 01.03.1906, Side 1

Færøsk Kirketidende - 01.03.1906, Side 1
Færøsk Kirketidende. Redigeret af: F. BUSCH. 15. Aarg. I. Marts 1906. Nr. Fortabt—Frelst. Der er mange Mennesker, som har den Opfattelse af Fortabelsen og Frelsen, at de hører det fremtidige Liv hinsides Graven til. At tale om, at man er »et frelst Men- neske« allerede mens man endnu lever i denne Verden er farisæisk Hovmodigheds- tale eller i hvert Fald sekteriske Lær- domme, som Baptisterne ere komne med; nej, man kan haabe at blive frelst engang, men at sige det om sig selv, at man er frelst, det er formasteligt. — Saadanne eller lignende Udtalelser har jeg ofte hørt af Folk. Nu er der noget rigtigt i disse Ud- talelser, de ere halv Sandhed og halv Løgn — derfor kan den onde Fjende og- saa saa godt bruge dem, og derfor gør han alt muligt for at faa Menneskene til at holde fast ved dem. Naar man siger, at Frelsen er noget, der hører det hin- sidige Liv til, og at man kun kan haabe at blive frelst, saa er der virkelig den Sandhed deri, at vor endelige Frelse først fuldbyrdes, naar vi have lukket vore Øjne her paa Jorden og have stridt Striden med Djævelen, Verden og vort eget Kød til Ende og faaet Sejrskransen, som er henlagt til enhver ærlig Stridsmand (1 Tim. 11, 8). Denne Frelse er selvfølgelig noget fremtidigt, noget, som vi kun har i Haabet, om end i et fast og sikkert og levende Haab, men dog kun i Haabet, saadan som Paulus siger det i Romerbrevet 8, 24: »Vi ere frelste i Haabet«. Derfor kan ogsaa den samme Apostel tale om. at »vor Frel- ser er nu nærmere, end da vi bleve tro- ende« (Rom. 13, 11). Det er jo klart, at jo længere Tiden gaar for et troende Men- neske, des nærmere kommer han den fulde endelige Frelse hjemme hos Gud. Paa samme Maade med Fortabelsen. Den evige »F'ortabelse bort fra Guds An- sigt« (2. Thess. 1, g) er selvfølgelig først fuldbyrdet paa den anden Side Graven. Men ligesaa sandt og overensstemmende med Skriften er det, at man her i Livet hører enten til de fortabte eller til de frelste Mennesker. Se en Gang paa lig- nelsen om den fortabte Søn. En Mand havde to Sønner, begge vare de fromme lydige Børn hjemme i deres Faders Hus til at begynde med. Men den yngste for- lod Faderhuset — læg Mærke til, at det var den yngste — han fik Lyst til Ver- denslivet og fortabte sig i det, medens han ringeagtede sin gode Faders Kærlig- hed. Saa turede han om derude i det vilde syndefulde Liv og trodsede sin Fa- ders Bud og endte blandt Svinene — og han var dog sin Faders Søn. Han havde foragtet Qg forsmaaet sin Faders Kærlig- hed, men hans Faders Kærlighed havde ikke slaaet Haanden af ham. Han var fortabt, endog han var Søn. Og omsider blev han frelst ud af de Snarer, han selv havde kastet sig ind i: »Denne min Søn var fortabt, men er bleven funden igen«. Se her ser vi da et Menneske i levende Live, hvordan Skriften selv siger, at han var fortabt. »Menneskenes Søn er kommen at søge og frelse det fortabte“ (Luc. 19, 10), hører vi ogsaa af F'relserens egen Mund. Det samme ligger i Lignelsen om Faaret, der er faret vild paa den gode Hyrdes Græs- gange. Det vandrer udsat for alle F'arer uden Røgt og Pleje paa Fortabelsens Vej og er allerede fortabt, men staar dog til at frelse, saa længe det endnu er i Live. Paa samme Maade vandrer ogsaa mange Mennesker paa F'ortabelsens Veje som Fortabelsens Børn, de ere gaaede bort fra Frelserens Omsorg, have kastet Vrag paa hans Kærlighed ved ikke at til- egne sig den, og vandrer paa deres egne Stier, følgende deres egne Lyster og deres egne selvkloge Hoveder. Men selv om de have glemt deres rette Hyrde og Tilsyns- mand, har han ikke glemt dem, og er sta- dig optaget af at søge og frelse det for- tabte. Og naar det lykkes ham, naar det fortabte Faar virkelig har ladet sig finde og atter ligger paa den gode Hyrdes Skul- dre, saa er det atter frelst og i god Be- hold. Og det kan Gudskelov ske med et Menneske. Det er ikke saa, at et Men- neske højst kan haabe, at det er saa, at han bæres af den gode Hyrde, og at han er frelst, nej, det kan han vide fuldt for- vist. Det var ikke godt andet. Allerede David kunde synge herom: »Herren er

x

Færøsk Kirketidende

Direkte link

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Færøsk Kirketidende
https://timarit.is/publication/24

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.