Færøsk Kirketidende - 15.05.1906, Síða 3

havde fundet ud, at Livet, dét'Liv, dd le-
vede, var i Grunden tomt. Dine Glæder,
som et Øjeblik ktlnde beruse dig', Var kun
Øjebliksstemninger; du forstod, at der
maatte mere til for at give dit Hjerte
Fylde. Du lovede, at nu skulde det bliVé
atiderledes med dig, nu vilde dit forandre
din l evevis, vilde tage Livets AlvOr Op,
men du boldt det ikke — og hvoffor?
Jo, fordi Løftet var givet i din egen Kraft.
Kender du disse stille Nattetimer?
Jeg kender dem fra mit eget Liv, da jeg
for derude, — en Bold for, hvad der mødte
mig af Lystighed og Glæde.
Har du saa hørt dette Suk fra din
Sjæl? Ja du har.- Og vilde du søge at
udfinde, hvor lahgt det strækker sig, da
vilde du finde det fra det lille Barn helt
op til Oldingen. Underlige Suk, underlige
Længsel og Smerte — og dog slet ikke
underligt! Tænk! er det i Grunden sært,
at Mennesket, skabt i Guds Billede, skabt
til altid at færdes med Gud i Edens Have,
skabt til at leve evigt, nu sukker? Nej,
det er ikke svært at forstaa, at Aanden
længes efter Frihed, efter Forløsning.
Synden har sat sit Stempel paa alt her i
Verden. Maa da ikke Gudsbilledet i os
længes efter at blive frigjort og forløst!
Men hvilken Forløsning og hvis For-
løsning er det saa, at al Skabningen sukker
'og længes efter, bliver da Spørgsmaalet.
l æs engang Rom. 8, 18—27. Der
staar klart og tydeligt »Guds Børns herlige
Friheds-i Saa maa Spørgsmaalet blive i
ethvert Hjærte, ogsaa i dit og mit: er jeg
med blandt dem, der tøf kalde mig et
Guds Barn?
Har du taget Mod til dig, har du givet
Jesus dit Ja, da skal jeg sige dig, hvorpaa
du kan kende, om du hører Herren til.
Ikke en svajende og vaklende Vished, men
en fast og urokkelig Overbevisning. Læs,
hVad dér staar i RoM. 8, 14—16. Der
staar: »thi saa mange, som drives af Guds
Aand, disse ere Guds Børn o. s. v.*. Du
kan ogsaa finde Kendetegnene i Vers p
og i 1 foks. 3, 24; Gal. 5, 18, — ja du
kan finde dem overalt i din Bibel. Har
du faaet disse Kendetegn? Du siger rhaa-
ske, naar man spørger dig, om du gaar
frelst hjem: »det haaber jeg«, men man
mærker straks, og du ved det selv, at det
er et uvist Haab, et svajende Haab, det
er ikke det, som GudsOrd kalder: Troens
Vished. Troen siger ikke saaledes. Den
siger: »thi jeg er vis paa, at hverken Død
eller Liv, hverken Engle eller Kræfter
o. s, v. Rom. 8, 38—39. Har du saa Ken-
detegnene? Naar du nu kommaer hjem i
Aften, naar du tager dit Tøj af, Stykke
for Stykke, for at gaa til Ro, husk saa
paa, at det samme skal ske med dig, naar
du- engang af andre afklædes for at drage
.06^
af Sted paa den larige Rejse derhen, hvor-
fra ingen Veridef tilbage, thi da fages alt
dit eget fra dig. Du kan intet medtage af
egen Retfærdighed eller gode Gerninger.
Da gælder det, at du er iført Kristus,
thi hans Retfærdighed alene vil bestaa
Prøven, den kan ingen tage fra dig. Er
du ikke iført den, da kan jeg sige dig
efter GudsOrd, at du ikke faar Lov til at
træde ind. Kun dersom du har tvættet
dine Klæder i Lammets Blod og iført dig
Kristi Retfærdigheds skinnende rérie Dragt,
faar du Lov at passere. Spørg dig derfor
selv i Aften, naar du kommer i Stilhed:
er jeg et Guds Barn? har jeg sagt ja til
Jesus? er jeg iført Kristus? vidner Guds
Aand med min Aarid, at jeg ivOter ham
til? Om du da fandt, at du indtil i Dag
ikke havde haft K endetegnene, da gør dit s
Regnskab op med den levende Gud! Han
har jo sagt: »Se nu er Frelsens Dag«
(2. Cor. 6, 2), og »i Dag, naar I hører
hans Røst, da forhærder ikke eders Hjær-
ter« (Hebr. 3, 7—8). Husk paa, at du fra
Barndommen af er bestemt til at høre Kri-
stus ti!; thi: I saa mange som ere døbte
til Kristus, have iført Kristus* (Gal. 3, 27).
Men tilegner du dig ikke din Daabs Naade,
'saa den bliver dit personlige, levende Eje,
da gavner det dig ikke Spor, at du er
døbt. Det at leve Kristus er at døde Le-
gemets Gerninger ved Aanden. Frejsen i
Kristus er fuld og fri. Du skal blot mod-
tage dan, og du er frelst. Efeser 2, 8.
Gør du nu det, da vil Sukket vel ikke
forstumme i dit Hjærte; thi »ogsaa vi, som
have Aandens Førstegrøde, ogsaa vi selv
sukke med os selv. idet vi stunder efter
vort Barnekaar, nemlig vort Legemes For-
løsning (Rom. 8, 23). Men nu har Sukket
faaet et fast Maal og et evigt Maal, som
skal naas. Før var det et maalløst Suk,
nu er det et maalbevidst Suk. Du er endnu
kun frelst i Haabet, men det er et evigt,
levende, urokkeligt Haab, paa hvis Opfyl-
delse du taalmodig maa bie (Rom. 8, 24-25).
Ja, det kan jeg love dig, at dersom du
kaster dig i Jesu Favn, da skal du faa
Lægedom for Længsel, Srnærte og Suk;
thi derfor borger Guds Ord selv.
Spørger du mig nu: koster det da in-
tet at blive et Guds Barn, saa maa jeg
svare: jo, det kan koste meget. Verdens
Foragt, maaske Tabet af dine bedste Ven-
ners Kærlighed, maaske endog Vrede og
Foragt af dem, der efter Kødet skulde
være dine kæreste. Men »jeg holder for,
at den nærværende Tids Lidelser ere ikke
at agte mod den Herlighed, som skal
aabenbares paa os« (Rom. 8, 18).
Spørger du mig til sidst, hvorledes
det skal ske, at du kan blive et Guds
Barn, da lad mig give dig det barnligste
og lettest forstaaelige Svar, jeg kender:
N ^MTS B(5^
, ^4 I,
TORSHAVN