Grønlandsposten - 01.05.1944, Blaðsíða 4

100
GRØNLANDSPOSTEN
Nr. 9
bakker, naar der ikke har været skib paa havnen,
men i skibstid har der ikke været tid til svinke-
ærinder, eftersom den nærmeste vej mellem to
punkter nu engang er en lige linie.
Men ogsaa for mange danske har skibshavns-
vejen været den eneste mulighed for en mund-
fuld frisk luft og bevægelse i benene, naar man i
middagspausen eller søndag eftermiddag følte trang
til at ryste kontorstøvet af skosaalerne og fattede
mod til at vove en dyst med sydvesten, isslaget
paa skrænterne og slud eller fog i ansigtet.
Sne er der i aar faldet en guds velsignelse
af, saa meget, at en forhenværende Thule-farer
inspireredes til at bygge en snehytte til begej-
string for mindreaarige, der fandt stor morskab
i at kravle ind og ud og lege rigtig eskimo, men
solen lagde pludseligt et par dage al sin varme
ind paa at smelte den sønder og sammen, og bag-
efter jog igen snestormene henover ruinerne og
udslettede hurtigt de sidste rester.
Men inde i fjordene er der stedvis faldet
langt ringere snemængder, og vejret har i lange
perioder været roligt og smukt, hvilket foranle-
digede faareavlsbestyreren til at sende sine faar
ind til Korkut for at vegetere paa de store, næ-
sten snebare strækninger, der fandtes her midt
paa vinteren. Mange danske har baade i deres
stille sind og mere offentligt været ublid mod sa-
lig Hans Egede, fordi han i sin tid bestemte sig
til at lægge Godthaab her i stedet for længere
inde i fjorden, hvor klimaet aaret igennem er u-
lige gunstigere end yderkystens barske og altid
ustadige vejrlig, der baade sommer og vinter gør
dagligdagslivet surt for alle, baade uden- og in-
dendørs.
Fangsten har alle kunnet læse sig til i maa-
nedsberetningerne; sløj har den været for fanger-
ne, og kun lidt kød er bragt ind til Godthaabs
mange kødhungrige munde, skønt der har været
nok af fugle, men vejret har ikke tilladt at tage
ud til fangstpladserne. Kun enkelte danske har
derfor ladet sig friste til at bede om en fridag
til jagt, og færre endnu er kommet hjem med
noget paa tasken. Efterspørgslen efter alke og
ryper, for slet ikke at tale om sælkød, der næ-
sten ikke er set ved kolonien i vinterens løb, har
derfor været betydeligt større end vildttilførslen,
saa enkelte fangere, der fra udstederne er kom-
met hertil med deres fugle, har opnaaet priser
derfor, som har ligget over det dobbelte af de gæng-
se 20 øre for en alk og 16 øre for en rype. Tor-
sken har været trukket bort fra yderkysten i de
kolde perioder, men forekom rigeligt inde i fjor-
den vinteren igennem.
Fra begyndelsen af april og i de følgende tre
uger saa det pludseligt ud til, at foraaret var i
anmarch. Solen kom og lunede dagen igennem,
og sneen begyndte at risle bort underneden, ja,
smaapytter kom frem paa fjeldene, og der kom
gummistøvler i butikken, og folk begyndte at gra-
ve haverne fri for 3 til 4 meter sne for at kom-
me i jorden, ja, mange skulde endda lige til at
saa i mistbænkene, skønt erfarne godthaabere
rystede paa hovedet af den pludselige optimisme,
der h^vde grebet folk og endog lokket mange let-
sindige sjæle til at sætte dobbeltruderne paa lof-
tet og tage sommerfrakkerne frem, og selve radio-
en forkyndte en dag, at snespurven var kommet.
Men een spurv gør ingen sommer, og det gjorde
den heller ikke her, for det store fugletræk ude-
blev dag efter dag og lod vente længe paa sig.
Først midt i april kom snespurvene for alvor, og
dog kom de for tidligt; thi kort efter satte det
igen ind med kulde og snestorme og isslag, og
sneen væltede ned og fyldte igen haver og mist-
bænke. Sommerfrakkerne blev paa ny gemt bort,
og dobbeltruderne kom atter ned fra lofterne -
kun enkelte stædige hoveder lod dem blive, men
kom til at betale det dyrt med isnende kolde
stuer og frosne blomster i urtepotterne.
Saaledes gik da resten af april; vinteren var
kommet tilbage i al sin vælde, og for rigtigt at
understrege det er første-majdagen nu kommet
med en af de frygteligste snestorme længe ople-
vet i forbindelse med en værre kulde, der igen
har faaet folk til at skyde alle tanker om radiser,
maj roer og invasion langt ud i fremtiden, ja, ko-
loniens fødte pessimister forsøger igen at pille
alt haab om nogen af delene ud af vankelmodige
sjæle.
Har udendørslivet saaledes været begrænset
af vejrliget, har indendørslivet ikke ladet sig paa-
virke heraf, tværtimod. De traditionelle bridge-
og l’hombreaftener er gaaet paa omgang mellem
interesserede som aarene forud, ungdommen er
samledes til enkelte dansemikker i vinterens løb, og
et enkelt karneval med Fyrtaarn og Bivogn i natur-
tro udgave, smaa, søde russerpiger, Timoshenko i
egen person, en ærværdig pater, en basker, en sø-
røver, en fuldblods meksikaner, den sidste mohikaner
i fuld krigsmaling, sigøjnertøse og blomsterpiger i
broget mangfoldighed satte længe baade før og efter
sindene i bevægelse og afstedkom vilde rygter, der
desværre paa grund af vinteren endnu ikke har