Grønlandsposten - 01.05.1944, Blaðsíða 5

Grønlandsposten - 01.05.1944, Blaðsíða 5
Nr. 9 GRØNLANDSPOSTEN 101 kunnet spredes kysten langs til glæde eller misun- delse for det øvrige land. For de større børn har fru Gad i vinterens løb holdt danseskole, der afsluttedes med en smuk opvisning i gymnastiksalen, der var saa vellykket, at den blev gentaget flere gange senere og ind- bragte smukke beløb til flygtningehjælpen. Baa- de fru Gad og hendes 12 elever har al mulig grund til at være glade for, hvad der er blevet opnaaet i vinterens løb; vi, der overværede opvis- ningerne, var i hvert fald imponeret over den sikkerhed, der blev lagt for dagen af de smaa poder, selv i den svære lanciers. For ogsaa at give koloniens damer lidt moti- on startede fru Krogh et gymnastikhold for de mest haardføre og modige, der hver onsdag af- ten har øvet sig i tænderklapren i benstrækning i gymnastiksalen — de mere forsigtige tog tæp- per med til brug under liggende øvelser. Med stædig tapperhed og til forargelse for nogle og beundring for andre trodser damerne stadigt gym- nastiksalens klamme kulde, mens mændene endnu ikke har kunnet beslutte sig til at følge eksem- plet. Ved siden af spilleaftenerne begyndte enkel- te musikinteresserede at arrangere særlige musik- aftener, der gik paa omgang mellem de hjem, der var saa lykkelige, at besidde gode grammo- fonplader. Saadanne aftener var noget nyt, men de slog an med det samme, og flere og flere del- tog, saa der hurtigt blev holdt aabent hus for al- le, der havde lyst til at være med, og selv om det ofte kneb med siddepladser i stuerne, var man lykkelig over at faa lov til at sidde i et hjørne paa gulvet, ofte i stuen ved siden af. Men ogsaa paa anden maade har man søgt at faa det bedste ud af vinteren. Talrige hede de- batter er blevet ført omkring en whisky eller to, mens landets forhold er blevet ordnet, — og i særdeleshed udlandets. Væddemaal er blevet ind- gaaet og tabt — for kun at blive afløst af nye med lige saa stor overbevisning paa begge sider, et filantropisk foretagende, da gevinsterne som regel er kommet Danmarks-indsamlingen eller flygtningehjælpen tilgode. Især har flygtninge- hjælpen været genstand for stor interesse her i Godthaab. Med seks ugers varsel blev der ind- budt til basar og auktion til fordel for flygtninge- hjælpen, og straks blev der travlhed rundt i hjem- mene med syning og andet haandarbejde, og sel- ve basardagen blev en uforglemmelig festdag, som der vil kunne læses om andet steds i bladet. Mandag aften har været fast biografaften vinteren igennem — dog med en del afbrydelser. Ved stor velvilje fra de canadiske og amerikan- ske konsulers side er hver filmsaften blevet ind- ledt med newsreels fra krigskuepladserne og pro- duktionscentrerne, hvilket har givet os en ud- mærket orientering i verdensbegivenhederne. Hvad vi ellers har set af amerikanske film har været af yderst blandet lødighed, men engang imellem er enkelte af de gamle danske eller svenske film kommet frem paa lærredet igen og har hver gang paa ny samlet fuldt hus, trods mange aars slid. Men udover disse foranstaaende adspredelser er det daglige arbejde gaaet sin sædvanlige gang, nu og da afbrudt af de traditionelle fødselsdags- kaffemikker, der for mange stadig spiller en stor rolle. Som sikkert overalt i Grønland er radioen blevet flittig brugt, og invasionen ventes stadig med spænding dag efter dag. Hvad der har optaget sindene mest har dog været efterretningerne fra Danmark og den sta- dige venten paa skib, skonnert, motorbaad — og den dermed følgende post, enten den nu har væ- ret fra nær eller fjern. Et par gange er vi ble- vet overrasket med post fra Danmark. Det var, som om hvert enkelt brev havde bud til os alle, ikke saa meget, hvad der stod i brevene — mest det, der stod mellem linierne. Der er blevet talt om Danmark — ja, selv smaa børn, fødte her i Grønland under krigen, ta- ler med om Danmark og fortæller hinanden der- om: for dem er Danmark det store eventyrland, som Grønland var det for os, da vi var smaa hjemme. Danske sange er blevet sunget med me- re inderlighed og varme end nogensinde i Grøn- land. Mange af os tror, genforeningen med Dan- mark vil ske endnu i aar, andre har skudt haa- bet ud til næste aar. Men mere end noget andet er længslen hjem- efter blevet fælleseje! Chr. Vibe. Lille Prinsesse. Ifølge foreliggende meddelelser er hendes kon- gelige højhed kronprinsesse Ingrid af Danmark den 29. april 1944 nedkommet med en datter.

x

Grønlandsposten

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Grønlandsposten
https://timarit.is/publication/7

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.