Atuagagdliutit

Ukioqatigiit

Atuagagdliutit - 14.07.1955, Qupperneq 5

Atuagagdliutit - 14.07.1955, Qupperneq 5
Børnelammelse os vaccination besBSel?mmelse ble%;.førstc/ang Af landslæge M. Foo Poulsen i«..revet som en særlig sygdom i J 1840 p og senere mere fyldigt i 1887. ter de to læger, som således Ørst beskrev sygdommen, har ari senere kaldt børnelammelse p ^ den Heine-Medinske sygdom, ^kendelsen af børnelammelse 0ln en smitsom og epidemisk ,ygdom er således af temmelig ny ato. Sygdommen viser sig både ^°rn spredte tilfælde og i enkelte r som store epidemier med stor sygelighed og dødelighed, således avde Danmark en udbredt epide- .' *1952, og som udløber af denne I bert den største epidemi i Grøn- and 1952-53. Det er først i de al- ^ersidste år, at man har fået ine- e indgående kendskab til syg- OQimens årsag. Det er nu bevist, v- '^'dommen skyldes et såkaldt r.irus, et smitstof, som er af meget ,lage størrelse, meget mindre end akterier, og som kun kan trives j.c ganske speciel måde, nem- A * levende celler i modsætning de egentlige bakterier, der kan yrkes i laboratorier * idelige næringsvædsker. lrUs findes både ytelget samt °s de fleste mennesKer i htider. Det er således ikke alene ® syge, der har smitstoffet i sig, j.Uju det trives også hos de så- aldte raske smittebærere, uden at et behøver at udvikle t..en hos disse. Dette er fi at QI1de smittevejen for sygdommen, F grunden til, at epidemien kan jdkke op i områder, der ligger adgt fra hinanden, uden at det er .udigt at finde en smitteforbin- p6lse imellem de ramte områder. de; mere al- Dette i næsen og i i hele tarmkanalen mennesker i epide- sygdom- grunden er så vanskeligt at ud- er fortrinsvis yngre personer, ner angribes, men slet ikke, som sbulle tro ifølge navnet, ale- ^ hørn. Mange voksne kan angri- ,es> °g navnlig synes gravide kvin- er at være udsatte, begyndelsen af sygdommen er o ® ret ukarakteristisk med feber forkølelse. Efterhånden vil der komme tegn på hjernehinde- vi Ydelse og til slut lammes i et efte af antal tilfælde flere eller færre . femmernes 5nkler- »en '^tsoffet »Gnsvis de nerveceller i ryg- eller kroppens betændelse, som fremkalder, ødelægger hiar Ven, hvorfra musklerne be- Vaeges. børnelammelse sygd Isen er en frygtet hiel °m °8 ikke uden grund. Lam- Jeini lammelse kender man desværre ikke endnu. Når sygdommen viser sig på en egn, vil man så vidt mu- ligt søge at isolere de syge, ligesom man lukker skoler og i det hele taget nedlægger forsamlingsfor- bud. Tidligere epidemier i Grønland Børnelammelse er i de sidste 100 år gentagne gange forekom- met i Grønland som udprægede epidemier. Den første meddelelse om denne sygdom i Grønland fin- des i lægeindberetning for 1858 fra Julianehåb lægedistrikt. Fra indeværende århundrede kendes i det mindste 4 epidemier, hvor- imod spredte tilfælde af børne- lammelse næppe er iagttaget i Grønland. Den største af disse epi- demier begyndte i september må- ned 1913 ved Kryolitbrudet Ivig- tut og bredte sig i den følgende sommer nordover til Godthåb og Sukertoppen lægedistrikter, hvor mange blev syge og alene i Suk- kertoppen distrikt døde mere end 40 mennesker, hvorimod epidemi- en forløb mere mildt i Godthåb lægedistrikt. I sommermånederne 1920 fore- kom adskillige tilfælde af børne- lammelse i Egedesminde distrikt og nordpå i Diskobugtområdet, men alle tilfælde var lette, og epi- demien var uden dødsfald. I mod- sætning hertil var børnelammel- sesepidemien i Angmagssalik di- strikt i 1925 betydelig mere alvor- lig. De første tilfælde kom midt i august måned, og næsten alle grønlændere blev angrebet, og der døde 26—27 af sygdommen. Ende- lig forekom en stor epidemi i tiden juni 1932 til november 1933 i di- strikterne Sukkertoppen, Hol- steinsborg, Godthåb og Egedes- minde. Epidemien begyndte i Sukker- toppen i juni måned 1932 og bredte sig hurtigt til hele det om- liggende område. På mindre end 2 måneder blev ialt 55 mennesker syge med lammelser, og heraf dø- de 13 blandt distriktets 538 ind- byggere. Kort efter bredte epidemien sig til Holsteinsborg distrikt med en lignende sygelighed og dødelighed. I januar måned 1933 viste epide- mien sig i Godthåb by, hvortil smitten sikkert var ført fra Suk- kertoppen. Nogle måneder senere viste sygdommen sig ved udste- derne i Godthåb distrikt, og ende- lig mod slutningen af året 1933 forplantede sygdommen sig til den sydlige del af Egedesminde distrikt og standsede her. Børnelammelsesepidemien 1952-53. Omkring midten af november måned 1952 blev der indlagt tre patienter med lammelser på Godt- håb sygehus. I dagene herefter og aftagende jævnt i løbet af 3 uger, fandtes, overvejende blandt børn, et meget betydeligt antal tilfælde af en sygdom med følgende symp- tomer: Hovedpine, smerter i nak- ke og ryg samt ofte tillige i arme og ben, stivhed i ryggen, let feber et par dage, undertiden kvalme, diarre eller forstoppelse og evt. forkølelsessymptomer. Dette syg- domsbillede var almindeligt ikke alene i Godthåb, men de fleste ste- der, i epidemiens begyndelse, og skyldes sikkert smitte med børne- lammelsesvirus. Som tidligere nævnt er der kun enkelte af disse patienter, der udvikler et alvorli- gere sygdomsbillede med lammel- ser, og dette var da også tilfældet for Godthåbs vedkommende, idet 8 patienter fik lammelser, hvoraf en senere døde. Omtrent på samme tid anmeld- tes forskellige steder i Grønland flere sygdomstilfælde, der minde- de om børnelammelse, men ingen af disse tilfælde gav på dette tids- punkt anledning til udvikling af epidemi. Omstående skematiske oversigt viser tidspunktet for epidemiens begyndelse, dens varighed i de po- lioramte områder, befolkningstal, antal tilfælde med lammelser samt døde. Det er således geografisk set et meget stort område, der blev ramt af epidemien, kun Grønlands allernordligste beboede pladser og hele østkysten gik fri. Sygelighed og dødelighed har varieret stærkt fra distrikt til distrikt. Med en enkelt undtagelse har epidemien kun ramt den indfødte grønland- ske befolkning. I Sukkertoppen var der i slut- ningen af november og hele de- cember måned 1952 en del lettere influenzalignende tilfælde, lige- som beskrevet under epidemien i Godthåb, og i løbet af december og første halvdel af januar må- (j kan brede sig til ånde- ^ ^musklerne og medføre dø- (j0 ’ °8 selvom patienten står syg- kUi .|Ucn igennem, lammes hans ge ^ er ikke sjældent af betydeli- Hv ?*a(ter, der mærker ham for S0le - »elt så håbløs en sygdom, la.lr*an ofte tror, er børnelam- e,sen dog ikke. Under hver epi- at , angribes mange i så let grad latller overhovedet ikke opstår ibet.11?e^ser’ °g selv om der kom- elig. ainmelser, har de stor tilbøj- år eff^ »i at bedres. Indtil et par te j .Ucr sygdommen kan man ven- te 0 ',Cm8ang, selvom den sker me- åbcld rfler_e langsomt. Noget sikkert ei til behandling af børne- Irving Berlin atarniniarål. —• eriniortoit amerikamio tusftmassaK Irving Berlin Kalåtdlil-nunavtinisaoK tusåmavarput eriniaisa ilar- pålugssue radiokut atorneaartarmata araa tusakulassarovtigo. inuiait amerikamiut Kujaniutigssatut præsident Eisenhowerip ig- dlorssuarmine nålagkersuissutaoK igdlorssuarissiinc medaljemik guldiussuinik tunlsimavå. uvane lakuvavut eriniortoK tåuna, tåussuma nulia præsident Eisenliowerilo. amerikamiut inuiåussutsimingne erinarssfitait ardlaligssuit eriniorsimavai, ilåtigut „God bless America". . Irving Berlin hædres. — Den genstand, som bliver beundret af den berømte amerikanske komponist Irving Berlin, dennes kone og præsident Eisenhower i Det hvide hus, er en guldmedalje, som præsidenten skænkede Berlin. P& den ene sido af medaljen er der et billede af Berlin og på den anden side står der: „Givet til Irving Berlin af præsident Eisenhower på grund af den taknem- melighedsgæld, nationen står i til ham for de mange fædrelandssange, han har komponeret, deriblandt „God bless America." 5

x

Atuagagdliutit

Direct Links

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.