Atuagagdliutit

Årgang

Atuagagdliutit - 14.07.1955, Side 7

Atuagagdliutit - 14.07.1955, Side 7
Chefingeniør Riidinger afskediget men får 14.000 i pension Riidinger-sagen til debat i næsten samtlige danske dagblade. Ombudsmanden har udbedt sig de forskellige akter i affæren Så kom den længe ventede afgø- meddelte for kort tid siden i „Poli- relse — chefingeniøren fra Grøn- ands tekniske Organisation, dr. ing. ®rgen Riidinger, er officielt afske- aiSet i nåde med en pension, der ^ed de gældende tillæg bliver på j. 1 13.892 kr. årligt. Denne pension ,ar Riidinger efter to års tjeneste 1 statsadministrationen. Hiidinger-sagen er dog næppe slut- tiken“, at han havde sagen til over- vejelse, og endvidere ser ombuds- manden for tiden på enkelthederne i afskedigelsen. Til „Ekstrabladet11 siger ombudsmanden, professor Stefan Hurwitz, at han har rettet henvendelse til grønlandsdeparte- mentet om at få sagens akter tilstillet med en redegøreløse for, hvorfor departementet har ment det nødven- tet hermed. Chefingeniørens sagfører digt at afskedige Riidinger »En skandale« - Nsesten alle danske aviser har be- skeeftiget sig med afskedigelsen, og selv om kommentarerne varierer j forargelsens størrelses-grader, er einaet det samme: Kunne man ikke tave fundet en anden — og bedre løsning? »Kristeligt Dagblad" skriver un- j*ei' overskriften „Der ruttes med orgernes penge" bl. a.: — Hvad år- Sen er til den opsigtsvækkende *e,ngangsmåde, har man ikke fået °Rientlig besked om, udover nogle tfnindelige bemærkninger om sam- •oejdsvanskeligheder med embeds- hendene. Således kan ofl'entlighe- etl ikke lade sig afspise. Navnlig det forekomme fuldstændig ufor- meligt, at det ikke indenfor stats- KHesten skulle være muligt at be- ytte sig af dr. Riidingers arbejds- raft og tekniske indsigt. Kunne man **hike sig et privat firma disponere Sa tåbeligt, som grønlandsdeparte- lllytUet her har gjort? »Information" har behandlet sa- i en ledende artikel: — Her er j e noget at spille om. Riidinger, 0rQ ikke kunne med de andre i l'Ønlandsdepartementet, først og . eiQrnest ikke med departeinentsche- er i sin fulde ret GI at nægte lage en anden stilling, som ikke losser ham, og han har krav på den phsion på 13—14.000 kr., man nu ,0l‘arges over. Fik han den ikke, var i^l simpelthen ulovligt, og en kræn- pe af retsbevidstheden, hvor tra- pkomisk det end kan forekomme. Ørargelsen må have en anden ;l-esse. Det gale er ikke, at Riidinger SU men at han kom- Man Ilar I°rha“ n et sig. Hvorfor skulle han være tje- { ^mand i så ekstraordinær en hu i ^et Kavde, og det vil vel alle en .baSefter være enige i, været det j.pste rigtige at honorarlønne ham, ha 1111111 var bombesikker på, at man fundet den rigtige mand. Ij »Aalborg Stiftstidende" skriver: — er 7? der Kar ansvaret for, at det Ud, e* så slet med samarbejdet, kan sk forstående ikke vide. Det kan tU aesi at den pågældende embeds- aK er uudholdelig i sit forhold til (te *e> men det kan også skyldes, at hgr ^Kder en eller måske flere, som Si,j føK hans ansættelse som en til- gj0'S8eKelse, så det er dem, der har hteh 4 samarbejde surt og umuligt, lø,” hellere i to år at have betalt løjpen at få arbejde for det og årtj Gr være gået ind på den store huv»e Pensionsydelse, burde man < pnvendt penge på en tjeneste- hv0t. fSag, så det var blevet klarlagt, fejlen ligger. Og når det var siger danske aviser sket, kunne man have draget en eller flere naturlige konsekvenser heraf „Land og Folk" spørger i en over- skrift, om Eske Brun er diktator i grønlandsdepartementet og fortsæt- ter: — For de danske skatteydere ligger sagen således, at Riidingers afskedigelse med fuld pension kan komme til at koste dem flere hun- drede tusinde kroner. De har derfor krav på at få oplyst, om hr. Eske Brun er diktator i grønlandsdeparte- mentet, eller om fejlen udelukkende er Riidingers, hvorpå der må skæres igennem. Det er for tåbeligt at lade den rådende strid koste så meget som adskillige beboelseshuse i Grøn- land, som grønlænderne sukker ef- ter -— og hvad må de iøvrigt ikke tænke om dansk administration? I en ledende artikel i „Jyllandspo- sten" kalder man sagen for en skan- dale og skriver: —- Men kommer der ikke andet ud af den, tjener den til at understrege, at grønlandsdeparte- mentet ganske tydeligt har overlevet sig selv, og at der tiltrænges en grun- dig oprydning indenfor dets domæ- ner. Når det kan disponere så tåbe- ligt som i Riidinger-sagen, må der være noget fundamentalt galt i hele foretagendet, og der er ikke tvivl om, at man snarest muligt hør skri- de til afvikling og omlægning. „Ny Dag" stiller to spørgsmål: -- Hvis det er manden, der er noget i vejen med — har han sa kra\ på pension i resten af sin levetid ? Hvis det er andre i grønlandsdepar- tementet, der ikke kan samarbejde, er det så ikke en ejendommelig løs- ning? Det må være tilladt at spørge hvad der egentlig er i vejen. Ingeniør Riidinger har kunnet arbejde i så store firmaer som Christiani og Niel- sen og N. C. Monberg. Men da han kommer i statens tjeneste, går det i stykker. Og „Information": — Jeg ønsker. ikke at kommentere, sagde departe- mentschef Eske Brun, grønlandsde- partementet, da „Information" i dag anmodede ham om at redegøre nær- mere for de uoverensstemmelser, der har ført til chefingeniør Riidingers afskedigelse med fuld pension. — Det er dog en sag, som koster og vil koste staten mange penge. Var det ikke rimeligt, om offentligheden fik en redegørelse for baggrunden? — Jeg ønsker ikke at kommentere! En tidligere byggeleder i Grønland — ingeniør Rasmussen, der har væ- ret i Holsteinsborg — har ifølge „Ekstrabladet" tilbudt at rejse med minister Kjærbøl til Grønland. Stats- minister H. C. Hansen sagde dog her- til, at man jo ikke kan tage alle og enhver med, der kommer og siger, at de har noget at kritisere. Om Rii- dinger-sagen erklærede ingeniør Rasmussen bl. a.: — Jeg blev i sin tid antaget af ingeniør Riidinger, og mit arbejde kom til at foregå i den periode, hvor Riidinger sådan set var sat udenfor nummer. Og jeg tør svagt antyde, at savnet af en leder af hele den tekniske organisation har kostet mange penge. Man manglede en mand der kunne føre kontrol til bunds, og som havde myndighed til at be- stemme. Jeg tror personlig, at Rii- dinger havde været manden. Stort mere kan der vist ikke siges om denne sag. Blot vil vi tilføje, at forbløffelsen og forargelsen er lige så stor i Grønland som i Danmark over, at man i den grad kan spille flottenlieimere med andre folks pen- ge, blot fordi der opstår indre ue- nighed i grønlandsadministrationen. Forargelsen bliver i og for sig ikke mindre, når meddelelsen om, at der er bevilget hr. Riidinger knapt 14.000 kr. om året resten af hans levetid, kommer så tidligt med, at man skæ- rer ned på alle andre bevillinger vedrørende Grønland -— livsvigtige og ikke-livsvigtige. Der kunne byg- ges et par skoler eller en ny radiofo- ni for de penge, ingeniør Riidinger hæver ud i fremtiden, og der kunne bygges meget mere for de penge, dét har kostet at mangle en leder af den tekniske organisation i de sidste år. — En ganske lille sag i den- ne forbindelse — lille, men medvir- kende til at mennesker, der er kom- met herop med en ærlig vilje til at gøre et stykke arbejde, bliver sure, fordi de føler sig skidt behandlet. De 5 danske overbetjente har om- trent samtidig fået besked om, at de ikke kan få udrustningsgodtgø- relse der andrager 300, -— kr. om året for hver. For 4 år siden fik de hver en uniform, som de ikke havde bedt om, og som forlængst er slidt op. De tilbringer allesammen cirka 100 dage om året på rejse i motor- båd eller slæde og skal altså selv lægge tøj til. Andre grønlandske tje- nestemænd, der tilbringer benved en trediedel af denne tid på rejse, får dette udrustningstillæg, men det drejer sig ganske vist om folk, der ligger i en højere lønningsklasse end overbetjentene. Og derfor ræsonne- rer man altså, at de trænger mere til det..... METTIP pisiagssautai alersit nylonit ningusut 5,95 alersit aussarsiutit cre- pe-nylon ......... 0,85 alersit net-nylon såtut... 8,50 alersit nylonit kussanar- tut, såtut ....... 8,95 METTE tilbud Stærk nylon-strømpe ... 5,95 Crepe sommerstrømpe, nylon ................. 0,85 Tynd net-strømpe, ny- lon .............. 8,50 Elegant tynd nylon- strømpe .......... 8,95 METTE AMAGERBItOGADE 175 KØBENHAVN S. KRUSCHENSALT Millioner af mennesker verden over tager KRUSCHEN SALT, fordi det renser hele sy- steinet, holder maven i orden og befrier en for de stoffer, der sætter sig til fedme. Prøv KRUSCHEN SALTI En lille dosis hver dag betyder større velvære, bedre humør, bedre mave og slankhed. silarssuarme KRUSCHEN-ip nik tamarmik inuit milliuniligpagssuit tarajue atortarpait inhp ilua- evKiaissCmgmata, aKajaroK pi- ssusigssamisut pissusenartitardlugo stof-itdlo asule puatdfarsautåinait pérsitardlugit KRUSCHEN-ip tarajue misilingniåkit! uvdlor- mut pissamininguit inftvdluarneK, idmaneru- lerneK, anajarorigsårneK timigissuserdlo pi- lersitarpait. En gros: Willy Rasmussen & Co. Hovedvagtsgade f> København K. Forhandles af: OLE’s VAREHUS — Godthåb åssilivik pisiagssat tåssa VITO B. VITO B-p iluarsartunera atornera- lo pissaringårame taissariaaångi- lardlunit. filmertå imupatdlagtar- poK imussautå nutåmik sanajuvdlu- ne. åssillssut åssilltdlåmak. linsia Kalipautilingnut atorsinaoK sisamanik igalårtalik. filmia sujumut imupatdlagtartoK kingumutdlo utertinigsså pissartt- s°K. . ujardliutd KingutaussciK angisOK ersserKarigsautilik. kobligkamik matussautilik kisit- sissuliligdlo, silugterKårnago assi- ItssångitsoK. 36-nik åssilissarioK 24X.36. Deres ønskekamera hedder VITO B Betjeningen af VITO B er som en leg, al indstilling er over- skuelig oppe f™ °B let tll8æn- gelig. Hurtigoptræk af ny kon- struktion. Og det tager fremra- gende billeder. F ir linset color-optik Hurtigoptræk, nem tilbage- spoling Stor kikkertsager, skarpheds- dybdering. Koblet lukker dobbeltspæring- 36 optagelser 24X36. ni ed Color Sko par 1:2,8/50 mm og Prontor SVS 1— 1/300 sek. kr. 345. hi. Color-Skopar 1:3,5/50 mm og pi*ontor SVS fuld- synkroniseret, B. 1—1/300 sek. kr. 270, — Color-Skopar Jj3,5/50 mm og Pronto 1/25—1/200 s<ik. ... kr. 230,— og tælleværk, VoigUantier __ fordi optiken . er så god. ' 01gtlånder — tåssa igalå- hiinertai pitsaoKigamik. 7

x

Atuagagdliutit

Direkte link

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.