Atuagagdliutit - 05.12.1957, Page 12

Læserbreve
OG
X
KLIP
KULTURELT
Finansudvalgets gentagne afslag på
ansøgningen om bevilling af 300.000
kroner til det udvalg, som folketinget
selv har forlangt nedsat til undersø-
gelse af de nye loves virkning i Grøn-
land, har fremkaldt en kraftig reak-
tion i de danske aviser.
Berlingske Tidende, Politiken og
Information har i store artikler taget
til orde imod finansudvalgets spare-
bestræbelser, hvor det er menneske-
lige og kulturelle værdier, som skal
værnes.
Også den menige dansker tager par-
ti mod finansudvalget, hvilket ses af
følgende udpluk af nogle læserbreve
til Politiken:
En tandlæge skriver: Enhver, der
følger nogenlunde med i den tekniske
udvikling, kan forstå, at der bevilges
millionbeløb til eftersøgning af uran
på Grønland. Men det er vist meget få
humanistisk interesserede, der er i
stand til at fatte, at finansudvalget
ikke ser sig i stand til at anbefale en
beskeden bevilling til undersøgelse af
menneskelige forhold på Grønland.
— Grønlænderne er vore landsmænd,
or der lovgives for dem i det danske
folketing. Hans Hedtoft tog konse-
kvensen af Grønlands indlemmelse i
den danske stats og fik folketingets
tilslutning til tanken om, at de nye
loves virkninger og indflydelse på
grønlænderne må undersøges. Når fi-
nansudvalget stopper disse undersø-
gelser ved sin negative holdning over
for den nedsatte kommission til un-
dersøgelse af de nye loves virkninger,
får man en mistanke om, at finansud-
valget kun er i stand til at se mate-
rielle værdier.
Man kan måske ikke forlange, at
finansudvalget skal forstå sig lige godt
på menneskelige som på økonomiske
værdier, men i dette tilfælde kunne
man ønske, at udvalget ville tage
menneskelige hensyn. Måske kunne
det betale sig.
En direktør skriver: Når det skal
være, kan finansudvalget ekspresbe-
vilge. I går, dagen efter at sagen var
blevet kendt, slap udvalget de to mil-
lioner kroner, som finansministeren
vil bruge til udvidede undersøgelser
efter uran i Grønland til sommer, men
ellers var det spare-parolen, der blev
brugt... Ganske bortset fra uranen
bruger vi årligt mellem 40 og 50 mil-
lioner til driftsudgifter plus over 20
millioner til anlægsudgifter i Grøn-
land — men nogle hundredtusind til
en undersøgelse af, hvad grønlænder-
ne mener om det hele — det forholder
man sig skeptisk overfor. Har man
tænkt sig, at de overbebyrdede em-
bedsmænd i Grønland også skal præ-
stere en undersøgelse af, hvordan de
selv fungerer under de nye forhold?
Eller skal vi bare lade stå til og bruge
hundreder af millioner, mens vi bry-
der os pokker om, hvordan grønlæn-
derne ser på det... Er vi så kloge, at
vi bedst ved, hvad grønlænderne me-
ner?
Vi kunne næppe udtrykke det bedre
selv.
Meteore.
Når man lytter til ønskekoncerten,
hører man af og til speakeren sige:
„Vi kan desværre ikke finde den pla-
de", eller „Vi kan ikke nå mere i af-
ten". Efter min mening er et ønske,
der ikkke bliver spillet, det samme
som et telegram, der ikke når frem til
adressaten.
Jeg vil gerne foreslå, at man sørger
for at finde pladerne frem i tide. Når
speakeren siger, at han desværre ikke
kan finde pladen, får lytterne det ind-
tryk, at han sidder med en stabel
grammofonplader, men ikke får tid til
at finde den rigtige. Man behøver ikke
at gøre lytterne opmærksom på, at
der ikke bliver holdt orden i diskote-
ket. Det er bedre at sige: „Vi har den
ikke".
Til slut vil jeg spørge, om man ikke
kan forlænge ønskekoncerten. Der er
mange ønsker, som man ikke når at
spille. Radioballet varer som bekendt
til kl. 01. Man skulle tro, at det kunne
lade sig gøre, eftersom pengene går til
velgørende formål. — Hvad siger de
ansvarlige for ønskekoncerten.
En lytter.
Lyttetren gør sig skyldig i den mis-
forståelse at tro, at radiofonien har
pligt til at udsende alle indsendte øn-
sker. Det er ikke tilfældet. I Danmark
udsendes f. eks. kun en brøkdel af de
ønsker, der sendes til statsradiofoni-
ens ønskekoncerter, og mange menne-
sker må sende adskillige femkrone-
sedler, før de er heldige at få en be-
stemt plade spillet.
I Grønlands radio følges den hoved-
regel, at alle hilsener oplæses, men af
tidshensyn er man af og til nødt til at
bringe flere hilsener i forbindelse
med den samme plade. Vendingen om,
at pladen ikke kan findes stammer
fra den periode, hvor pladearkivet var
under opbygning og hvor pladerne
måtte fjernes fra studiet, for at de
kunne blive indregistreret.
Man skal næppe gøre sig håb om, at
ønskekoncerten vil få længere varig-
hed, når den nye radiofoni starter.
Tværtimod vil den formentlig komme
til at opfylde mindre tid end i dag.
Palle Brandt.
HVAD VI ØNSKER —
Ordet „travlhed" misbruges ofte i
vore dage i „overgangstiden", hvor der
arbejdes meget. Man hører så tit om
folk,^ der har mægtig travlt, at det ef-
terhånden er blevet kedeligt. — Der
skulle have været flere, som føler, at
de bruger tiden på en fornuftig måde,
og som er glade og lykkelige derved.
Det er arbejdsglæden, der betinger en
heldig udvikling.
I dag kan jeg godt forstå formålet
med den danske administration af
Grønland. Men jeg er ked af at sige,
at jeg tvivler på, at mine efterkom-
mere også ville have den samme me-
ning. — Den kulturelle udvikling er i
stadig fremgang. — Den kommende
generation vil sikkert også kunne for-
stå ordet „ligestilling" i dens yderste
konsekvens.
— Man skal ikke forvente, at vore
krav slækkes i fremtiden, hvilket er
naturligt, eftersom vi er midt i en ud-
vikling. Mon man kan regne med,
at de vel betalte, udsendte håndvær-
kere bliver færre med tiden? Vil man
kunne forvente, nu da Grønland er en
ligeberettiget dl af Danmark, at en
mand fra Grønland, der kommer til
Danmark for at arbejde, også får me-
re i løn end danskerne på grund at,
at han er borte fra sin familie?
Jeg ville ønske, at jeg aldrig får en
spiritusbevilling.'og jeg ville ønske,
at jeg aldrig bliver en af dem, der hol-
der med drikkeriet. Hvis jeg var en
anden, ville erfaringen have lært mig,
hvad der er rigtigt på dette område.
Før i tiden var grønlænderen stolt
over at blive budt på en skænk, fordi
stærke drikke var sjældne dengang.
Men i dag har grønlænderen allerede
erfaret, hvad drikkeriet kan føre til.
Lad denne stolthed, som grønlænderen
i gamle dage følte overfor spiritus, af
grønlænderen af i dag blive betragtet
som noget, der ikke fører til noget
godt!
Vi udstedsbeboere står på alle om-
råder tilbage for byboerne. Men vi er
også besjælet af ønsket om at være
med i udviklingen, fordi vi ved, hvad
man opnår med en udvikling, der går
i den rigtige retning. Der gøres meget
for at fremme oplysningen også på
udstederne, men vi ved, at pengeman-
gel hæmmer denne ønskelige udvik-
ling. — Hvis vi bliver stillet overfor
et valg, hvad vi helst vil have for at
opnå en hastig udvikling, mon valget
så ikke falder på gode skoler, dygtige
og veluddannede lærere, en højskole
og forsamlingshuse?
Tuma.
KATTE OG AFTENTURE —
De anmodes om at optage flg. i A/G:
Til Kommunalbestyrelsen for
Godlhåb kommune.
Det var med forbavselse at man hør-
te, at den ærede kommunalbestyrelse
i sit sidste møde havde brugt tid til at
diskutere katte og til at udarbejde en
kattevedtægt for Godthåb kommune.
Vi er en del borgere i byen, der har
kat, og som nu er blevet bekymrede på
vore dyrs vegne; årsagen til bekym-
ringen er især udgangsforbudet for
vore dyr.
Kattens natur er sådan, at den er et
skumrings- og natdyr( derfor vil kat-
ten gerne have en tur ud om aftenen;
men katten er også et varmeelskende
dyr, så i den kolde tid varer det sjæl-
dent mere end 5—10 minutter, før den
vil ind igen. Vi katteejere er imidler-
tid glade for kattens lyst til en aften-
tur, thi katten benytter gerne lejlig-
heden til at udføre mindre vellugten-
de. små og større ærinder.
Vi er mange kattejere, der også har
børn. og der er en vis forbindelse mel-
lem disse to forhold. Vi har kat, fordi
vi kan lide dyr, og vi har kat for vore
børns skyld, idet vi håber, at vi på den
måde kan opdrage vore børn til at
være gode mod dyrene og til at holde
af dem.
Da den ærede kommunalbestyrelse
nu gennem sin kattevedtægt forsøger
at gøre det umuligt for os at holde kat,
tillader jeg mig at anmode kommunal-
bestyrelsen om at fremkomme med en
saglig begrundelse for sin katteved-
tægt. Jeg tillader mig at understrege
ønsket om en saglig begrundelse, for-
di jeg, som fagzoolag, endnu ikke har
set nogen saglig begrundelse for den
hundevedtægt, som kommunalbesty-
relsen fik gennemført for et par år si-
den.
Ærbødigst
H. J. Weitze Olsen.
Til lærer Weitze-Olsens indlæg vil
jeg kun bemærke, at der ikke er tale
om en vedtægt, men om et udkast til
et forslag. Dette udkast skal behandles
af vedtægtsudvalget og derefter påny
behandles af kommunalbestyrelsen og
der kan meget vel ske ændringer un-
dervejs.
Derfor finder jeg, at det er for tid-
ligt at gå så alvorligt til værks, som
hr. Weitze-Olsen gør.
Rasmus Berthelsen.
GRØNLANDSKE SKRÆDERE?
Nu er det på tide, at grønlænderne
selv begynder at fremstille dagligt tøj.
I byerne kan man nu købe færdig-
syet tøj, men det samme er ikke til-
fældet på udstederne på grund af
mangel på færdigsyede varer. Dette er
beklageligt i betragtning af, at halv-
delen af Grønlands befolkning-er fi-
skere og fangere, som har krav på at
blive forsynet med godt og hensigts-
mæssigt dagligtøj.
— Tøj er af største vigtighed for
sundheden. ■— Der er endnu mange
grønlandske husmødre, som selv må
sy tøj af stof til hele familien. Men de*^
fleste husmødre har i forvejen nog at
gøre, og man kan heller ikke forlange,
at de allesammen skal være perfekte
i tilskæring og syning. — Imidlertid
er der flere blandt den yngre gene-
ration, som er dygtige til at sy. Hvis
disse mennesker slår sig sammen og
begynder at fremstille færdigsyet tøj,
ligger vejen frem for et indbringende
levebrød. — Jeg har selv gentagne
gange forsøgt at rejse til Danmark for
at blive uddannet i syfaget, men har
ikke haft heldet med mig. — Nu må
andre prøve på at nedsætte sig som
skrædére og åbne en forretning. De
dygtige skulle have gode chancer, og
man behøvér ikke at stille det som en
betingelse, at vedkommende skulle ha-
ve haft en uddannelse i Danmark.
Ikerasak, den 23. okt. 1957
Karl Kristiansen.
PETERSEN, MØLLER & HOPPE
EDSVORNE SKIBSMÆGLERE
Etableret 1797
Indehavere: P. Fabricius & J. Lemkow
Befragtning . Klarering angatdlassineK pajugtuinerdlo
Generalagenter for Hamburg-Amerika Linie Skt. Annæ Plads 18, København K
74