Atuagagdliutit - 23.03.1961, Blaðsíða 15

AXOMMSIIOTIX
GRØNLANDSPOSTEN
akissugss. årKigss. Ansvarshavende: Erik Erngaard.
REDAKTION GODTHÅB GRØNLAND
Københavns-redaktion: journalist Helge Christensen, Baneledet 19, Virum
tlf. 845894
Annonceekspedition: A. Stig Olsen, Høj agervej 15, Rungsted Kyst, tlf. Rungsted 1199
tusagagssiortut Korrespondenter
Nanortalik: Kontorist Otto Korneliussen. Sydprøven: Landsrådsmedlem Jakob Niel-
sen. Julianehåb: Frida Halfan-Nielsen, postmedhjælper Martin IlingivåitéK. Nar-
ssaK: Lærer Peter Petersen. Ivigtut: Telbet. Milling. Arsuk: Fendrik Heilmann. Fre-
derikshåb: Overkateket Matthæus Tobiassen. Fiskenæsset: Kateket Bent Barlaj.
Sukkertoppen: Overkateket Lars Møller, telegrafist Hans Christiansen. Holsteins-
borg: Johs. Jokumsen, lærer Hans Ebbesen. Godhavn: Overassistent Richard Maule
Frederiksen, mester Emil Lindenhann. K’utdligssat: Egede Boassen, Anda Nielsen.
E9edesminde: Knud Abeisen, observatør Hove. Jakobshavn: Telbet. Mortensen, Ma-
rius Sivertsen. Christianshåb: Jørgen Petersen, kæmner Westermann. Claushavn:
Udstedsbestyrer Fritz Fencker. Umanak: Pastor S. E. Rasmussen, overkateket Ed-
vard Kruse. Upernavik: Erhvervsleder Hendrik Olsen, overkateket Knud Kristian-
sen. Thule: Overkateket Peter Jensen. Angmagssalik: Distriktsskoleleder John Jen-
sen. Kap Tobin: Ib Tøpfer. Skjoldungen: Poul E. Hennings,
rsabonnement i Grønland 15 kr. pissartagaKarneK uk. Kalåtdlit-nunåne 15 kr.
uo. i Danmark 18 kr. do. Danmarkime 18 kr.
i fioo , °* . i udlandet 25 kr. do. nunane avdlane 25 kr.
salgspris: 60 øre pisiarineuarnerane: 60 øre
Nfingme sinerissap kujatdliup naKiteriviane naicitigkat
TRYKT I SYDGRØNLANDS BOGTRYKKERI GODTHÅB
Lumumba Olsen
E F
' tr ^andsrådsmedlem Jørgen Olsen
1 Holsteinsborg er i øjeblikket i Dan-
k. Han har ladet sin interviewe til
agbladet „Information", hvor han
^emsaetter kravet om ligeløn. Han ud-
a er bl. a.: Jeg ved godt, at jeg i nog-
be *redse kaldes „Grønlands Lumum-
a • Det betragter jeg ikke som et
® seldsord, tværtimod som det mod-
Sa te. Jeg ville være stolt over at væ-
ie martyr for mit folk og agter ikke
y.^ravi§e mit standpunkt om ligeløn".
mere oplyser Jørgen Olsen, at det
h^ldte pris- og lønnævnt kun har
0 dt to møder i den måned, han har
. *re*- i Danmark, og at man endnu
* e er kommet i gang med reelle for-
adlinger, og desuden anker han
?vei ’ at Grønlandsudvalget af 1960 kun
ar forberedt fire møder i denne om-
nS- „Det betragter jeg nærmest som
n fornærmelse mod de grønlændere,
er er inviteret herned til Danmark",
u taler han, og endelig anker han
?Ver’ at Grønlandsudvalget sidste år
kun
satte fire timer af til at bese Hol-
Omsborg, og at flere af medlemmer-
e brugte næsten halvdelen af tiden til
j° °Srafering, og med hensyn til lige-
J5lnen og 10 års reglen spørger han.
” e*’ man sigter til fra dansk side, er
e ikke at skabe en løsrivelsesbevæ-
e se i Grønland. I den yderste
onsekvens kan det jo betyde helt
v°^°^esiske tilstande. Er det det, man
er er for så vidt ikke noget mær-
, i, at Jørgen Olsen efterhånden
ti®1 ^abt tålmodigheden med hensyn
1 løsningen af de store grønlandsk-
ef+nS^? Problemer, for nu har han år
er år i landsrådet og i udvalg set
ud^1 k*'ve vendt og drejet og drøftet,
en at der skete noget afgørende,
Jørgen Olsen ved samtidig bedre
sn ?es^e> at problemerne er så
egecle og på mange måder så uover-
ueligej jjg ^an iøses j en
andevending. Han ved også, at man
i Holsteinsborg
har dybtgående undersøgelser i gang,
bl. a. med henblik på løsningen af lige-
lønsprincippet, og at disse undersøgel-
ser skal afsluttes, inden man kan
fremsætte forslag til en tilfredsstillen-
de løsning. Han ved, at 25 pct.s reg-
len er så gennemhullet nu, at den ikke
i det lange løb er holdbar, rrien han
ved også, at problemet ikke er løst
blot derved, at man ophæver reglen.
Så havner vi ikke blot i den anden
vejgrøft, idet indtægtsniveauet i så
fald bliver højere i Grønland end i
Danmark. Det man søger at finde er
en rimelig løsning, der tilfredsstiller
alle parter, og det er jo netop derfor,
Jørgen Olsen som landsrådets repræ-
sentant i pris- og lønnævnet er kaldt
til Danmark. At man kun har haft to
møder om sagen er beklageligt, men
det kunne måske være fordi, man i
øjeblikket er kørt fast i problemerne,
eller det kan skyldes den omstændig-
hed, at mange danske medlemmer sid-
der i talrige andre udvalg og kommis-
sioner og ikke hele tiden kan være til
rådighed for Jørgen Olsens problemer.
Også i Danmark kender man begrebet
Tordenskjolds soldater, sådan som
man gør i Grønland.
Alt ialt er problemstillingen altså
ikke så forenklet, som Jørgen Olsen
giver udtryk for i „Information".
Og når han nu gør sig til Lumumbas
genfærd i Holsteinsborg og spørger,
om man vil have congolesiske tilstande
i Grønland, kunne der måske være
grund til i al fredsommelighed at spør-
ge, om det er det, han vil. I så fald
skal han blot fremture i folkeforførel-
seskunsten, som Lumumba var en me-
ster i.
For det skulle vel ikke være journa-
listen ved „Information", der har mis-
forstået ham? Den slags har Jørgen
Olsen jo oplevet før, ikke alene i det
hjemlige Bruxelles, men også her i
Leopoldville.
Enhver Lumumba, hvad enten han
L8L

n
Lumumba i Holsteinsborg — Lumumba Sisimiune
hedder Jørgen eller Patrice til fornavn
skal dog have, hvad der tilkommer
ham, og det er særdeles prisværdigt,
at Jørgen Olsen i den foreliggende si-
tuation tager bladet fra munden. —
Principielt er vi enige med ham i kra-
vet om, at forskelsbehandlingen må
ophøre, ligeledes at der nok — uanset
vanskelighederne — kunne komme
lidt mere skub i Grønlandsudvalget
af 1960 — med eller uden fotografiap-
parater — og endelig er det betryg-
gende, at Jørgen Olsen allerede på
palasivta agdlagkajup tusarxussuv-
dlo Mads Lidegårdip kalåtdlit Atua-
gagdliutinik atuartartut agdlagarissa-
minik kalåtdlinut tugdlunarpatdlå-
ngitsumik nipilingnik uivssumissutig-
ssaKartitarpai. måna tikitdlugo agpiu-
navérsårsimagaluarparput isumaxa-
ravta ajungitsumik sujunertaxardlune
sulissoic åipåtigutdlume xåumarsaini-
kut nunavtine suliniarnerujugssua
xujanautexarmat, agdlagarissaile pi-
galugtuinardlutik issoringningniuti-
ngoriartortut malugingitsorsinåungi-
larput. månale tikitdlugo akingmisi-
nexarnane nivdliunexångikaluardlune
pasitsalersimånguatsiarpoK agdlagari-
ssartagkane kalåtdlit nuånaringikait.
tamåna pissutiginerdlugo akerxusår-
tutut nipexaleriartorput. atuardlugit
avdlåungilax sordlume silåinarmut
E. E. Sisimiune landsrådimut ilau-
ssortax Jørgen Olsen uvdlune måku-
nane Danmarkimipox, avisimit „In-
formation“imit autdlartitamit aper-
ssornexarsimavdlune åssigingmik a-
kigssarsiaxartitaunigssax piumassari-
simavdlugo ilåtigut imå oxardlune:
nalungitdluarpara inuit iléinit „Kalåt-
dlit-nunåta Lumumbanik" tainexar-
tardlunga. tamåna navérsinertut or-
xåssinertutdlunit issigingilara, aker-
dlianigdle påsissardlugo. inuiaxatika
pivdlugit någdliugtitaussutut pinexå-
saguma tångagsimårutigisavara åssi-
gingmigdlo akigssarsiaxarnigssax piv-
dlugo aulajangersimanera avdlångor-
tikumanago. Jørgen Olsenip ilångut-
dlugo nalunaerutigå akinik akigssar-
sianigdlo aulajangissartut xåumat a-
tausex Danmarkimlnerme nalåne
mardloriåinardlutik atautsimitut, isu-
maxatigingniarnivitdlo sule autdlar-
nemexångitsut. — tamatuma saniati-
gut issornartorsiorpå Grønlandsud-
valge 1960-mit pissox måna atautsiml-
tarnigssamine sisamariåinardlune a-
tautsiminigssamik piarérsarsimang-
mat. tamåna kalåtdlinut Danmarki-
mut xaerxunexarsimassunut ajuat-
dlagtitsiningajagtut issigigine oxauti-
gå åmalo issornartorsiordlugo Grøn-
landsudvalge sujorna nalunaexutap
akunere sisamåinait Sisimiuningmat,
ilaussortatdlo ardlagdlit pivfigssamik
agfangajå åssilinermut atormåssuk. å-
ssigingmik akigssarsiaxartitaunigssax
ukiutdlo xulit Danmarkimisimagåine
aitsåt danskisut akigssarsiaxarsinauti-
taunigssax pivdlugo aperalune dan-
skit tungånit anguniarnexartox té-
ssåunginersox Danmarkimit kångar-
niaxatigit Kalåtdlit-nunåne pilersi-
nexarnigssåt. tamatuma kingunigssai-
sa angnerssarisangmåssuk Kongome
pissutsisordluinax pissoxarnigsså, ta-
månauna anguniarnexartox?
erxumigissariaxarunångilax kalåt-
dlit danskitdlo akornåne ajornartor-
siuterujugssuit årxingnexarnigssåt e-
rinitsautilersimangmago; ukiume ki-
nguleriåt landsrådime udvalginilo
angnertorujugssuarmik oxatdlisigine-
xarnerine najutarsimavox, månale ti-
kitdlugo pingåvigsumik pissoxarsima-
nane. Jørgen Olsenivdle amerdlaner-
pånit ilisimavå ajornartorsiutaussut
sorpiarnere sule iluamik ersserxigsar-
nexéngitsut atautsimitdlo katitdlugit
suliariniarnigssait sule ajornartoru-
jugssugamik ernlnavik nåmagsinex
ajornartut. ilisimavåtaox angnertu-
nik misigssuisitsinexartox sordlo åssi-
gingmik a'kigssarsiaxalernigssax piv-
dlugo amalo taimatut misigssuinerit
inerérpata aitsåt nåmaginartumik i-
nårnexarnigssånut sujunersutexarto-
xarsinaussox. nalungilå akigssautit 25
pct-imik ilångarnexartarnigssånik
maligtarissagssax agssortornexarsi-
nåungitsunik ima akerdlilersornexar-
tigisimassox atortugssaussutut måna
issiginexåinarsinaujungnaerdlune, å-
malo nalungilå maligtarissagssax ato-
rungnaersinaråine ajornartorsiutau-
ssut anigornexarnaviångitsut. taima
pissoxaraluarpat ajornartorsiutit av-
dlat pilersinexåinåsåput; tåssame Ka-
låtdlit-nunåne akigssarsiarinexartar-
tut Danmarkime akigssarsiarinexar-
tartunit angnerulisangmata. anguniar-
nexartox tåssa ajornartorsiutaussut
nuværende tidspunkt har et vågent øje
for den uheldige tendens, der er til at
henvise ethvert problem til Grøn-
landsudvalget. Man synes således, at
det nærmer sig petitesserne, når det
henlægges til Grønlandsudvalget at
afgøre, hvorvidt Grønlands øverste
gejstlige myndighed skal benævnes
biskop eller stiftsprovst. Det kunne
sikkert have været afgjort, uden at
man skulle ulejlige det store udvalg.
Trods alt er det jo kun et titelspørgs-
mål.
tigdlueriartartox agssortortinilusox
erssingitsox erxutdlarumårsoralugo
periaigaluartartox. sordlo imånak a-
periumassox: sox isumaxataunivsi-
nik nalunaerfigiumångilisinga? sox-
una akissoxarumångitsox? taménalo
ima isumaxartinguatsiarpå: tåssa ka-
låtdlit imaxa isumaxatiganga, imaxa-
lunit pasitsapilugpox: tåssa xularnå-
ngilax taimåiput ajorigamisigut.
akissoxarnex ajorsimanera pissute-
xarnerusimagunarpox agdlagarissar-
tagai akeriarfexångitsumik agdlagau-
ssarmata. atuardlugime påsinex ajor-
naussavigpox nunavtine ingerdlauser-
put pivdlugo xanorpiax isumaxartox,
isumalo ajugauniussutigisså sunarpi-
aussox erssernerdluvigpox.
atuartartut ima isumaliungitsorta-
runångitdlat: ila sordlo inuata nang-
årxingniarnexarnerånut agtumåssute-
xartut tamarmik nåmaginartitanik
årxinigssax, tamånaliuna pissutiger-
piardlugo Jørgen Olsen akinik akig-
ssarsianigdlo aulajangissartunut
landsrådimit autdlartitatut Danmark-
iliarxussausimassox. ajussårnarpox
mardloriåinardlune atautsimitoxarsi-
mangmat. tamatumunga pissutausi-
maslnauvox uvdlune måkunane ajor-
nartorsiutit xanox ilivdlugit årxing-
nexarnigssåt isumaxatiglssutiginexar-
sinaujungnaermat åmalo tamatumu-
nga pissutausimasinauvdlune ilau-
ssortat danskiussut ilarpagssuisa ud-
valgine kommissininilo avdlarpag-
ssuame åma ilaussortaunerat tai-
maingmatdlo Jørgen Olsenip ajornar-
torsiutai pivdlugit atautsiméxataunig-
ssamingnut piarérsimaj uarsinaunatik.
Danmarkime Kalåtdlit-nunånisutdle
Tordenskjoldip såkutue ilisimanexar-
put.
sut tamaisa atautsimut issigalugit
ajornartorsiutit årxingniarnexarnig-
ssåt Jørgen Olsenip „Informationerne
oxautigissåtut ajornaitsigingilax.
Lumumbamut Sisimiune inungor-
xigtitaussumut måna ingminut oxau-
tigingmat aperalunilo Kongome pi-
ssutsit Kalåtdlit-nunånitaox atortini-
arnexarnersut ingassagtajårniångi'ka-
luardlune imaxa aperxutigissariaxå-
saox tamåna nangmineu anguniarne-
rå. taimåisimagpat Lumumbatut pi-
korigtigalune inungnik témartitsiniar-
nermik ingerdlataxéinartariaxarpox.
imåisimånginguatsiarmåme „Infor-
mation" ime avisiliortup paitsorsima-
gå? taimatume pissoxarnera matuma
sujorna Jørgen Olsenip nåmagtorérsi-
mavå Danmarkip Bruxelleslnaringi-
ssåne åmale måne Leopoldvilleme.
Lumumba kinaugaluartordlunit
Jørgen-imik Patrice-migdlunit atexa-
raluarune ingminut pissagssarititau-
ssunik pigssarsissariaxarpox, Jørgen
Olsenilo nersortariaxardluinarpox pi-
ssutsit issertornmarnagit issertuarane
oxautigingmagit. åssigingisitsinerup
soraertariaxarnera piumassaringmago
angnertunerussutigut isumaxatigår-
put, åmalo isumaxatigårput ajornar-
torsiutexaraluartox Grønlandsudvalg-
ip 1960-mérsup — ilaussortat åssilior-
toraluarpata åssiliortungikaluarpata-
lunit — suliå sukanerulårtariaxaralu-
artox. åmalo erxigsiatdlangnarpox tu-
sardlugo Jørgen Olsenip månangåx
arajutsisimångingmago oxatdlisigine-
xartugssat tamarmik Grønlandsud-
valgimut suliagssångortinexartarneri-
sa pitsauvdluånginera. isumaxarxajå-
narporme sungitsuaralerinermut å-
ssersutariaxarnerussox Grønlandsud-
valgimut suliagssångortinexåsagpat
Kalåtdlit-nunåne ilagingne atorfigdlit
angnerssåt vicebiskorpimik stifts-
provstimigdlunit tainexåsanersox. xu-
larnångitsumik tamåna aulajangerne-
xarérsimasinaugaluartox udvalge a-
ngisox taimåitumik ingmikut suliag-
ssinago suliagssax taigutigssåinaung-
mat.
minex påsisimagå nåmagtumik ilisi-
mangnissutexarfigingisaminik oxat-
dlisexardlune.
tamanitdle erxuminerssauvox nu-
navtine akinexarnex ajoriarame xav-
dlunåt nunåne avisikut agdlagaxarne-
ra xavdlunåt nunånltut nunavtine pi-
ssartunut akuliuniarpatdlårnerånik
måtdlatexardlune. tåssame Kalåtdlit-
nunåt pivdlugo sule åmalo orxagsåri-
niartutut påsinarsingmat.
uvagut kalåliussugut Mads Lide-
gårdip nunavtine årxiagingnivtine i-
sumaxatigigkungnaersitsiniarnera ku-
ssagingivigparput. nunavta inuisa i-
låinut igdlua’tungåinånltunut, tåssa
xavdlunånut, sivnissutut oxalungnera
sangungavox, tåssame uvaguvtinut
palasiusavdlune måningmat.
xujanartumik avigsårsimassutut
misigingilagut nunavtalo inue kalåt-
dlit xavdlunåtdlo takornartaussutut
ingmingnutdlo akerdlerigtut issigina-
git, taimaingmatdlo ardlåinainik ig-
dlersuissugssamik amigautexångila-
gut.
Hans Lynge
Nuk.’
Et svar til
Mads Lidegård
Vores litterære og politiske præst,
Mads Lidegaard, har ofte imponeret
bladets grønlandske læsere med sine
artikler, som afviger fra det store fler-
tal af bladets artikler derved, at deres
grundtone er noget af en fornærmelse
mod grønlænderne. Vi er i og for sig
ikke i tvivl om, at Mads Lidegaard har
reelle hensigter, og vi underkender
heller ikke hans kulturelle indsats i
Grønland, men de seneste artikler, han
har skrevet, har fået karakter af en
udfordring. Imidlertid har ingen hidtil
søgt at imødegå ham, skønt han utvivl-
somt har følt, at grønlænderne ikke
kunne lide dem. Det er måske derfor,
han er begyndt at skrive mere ud-
æskende. Hans artikler virker som
slag i luften efter en usynlig modstan-
der, der irriterer ham. Det er, som om
han spørger: Hvorfor får jeg ikke til-
slutning? Hvorfor svarer man ikke?
Og måske konkluderer han: Grønlæn-
derne giver mig altså ret, eller han
ræsonnerer modsat: De er imod os.
Når der ikke er svaret, er årsagen
vel først og fremmest den, at artikler-
ne er holdt i en stil, der udelukker
svar. Det fremgår jo heller ikke af
dem, hvilken stilling Mads Lidegaard
selv indtager, og hans påstande fore-
kommer ret uklare.
De giver læseren det umiddelbare
indtryk, at han taler om ting, som han
selv har på fornemmelsen, han ikke
har tilstrækkeligt kendskab til.
Mere pinligt forekommer det dog, at
han i mangel af svar i Grønland, har
offentliggjort en artikel i danske blade
med begrædelser over deres overdrev-
ne indblanding i grønlandske spørgs-
mål. For os at se tjener disse artikler
i Danmark kun til fremme af diskus-
sionen om Grønland.
Som grønlænder må man tage af-
stand fra Mads Lidegaards forsøg på
at splitte enheden heroppe. Han gør
sig kun til talsmand'for den ene part,
nemlig danskerne, skønt han dog er
ansat som vores præst.
Gudskelov føler vi ikke nogen delt-
hed og endnu mindre tilstedeværelsen
af to hinanden fremmede grupper, så
nogen talsmand for een gruppe har vi
ikke brug for.
Hans Lynge, Godthåb
BEDRE END DET BEDSTE
pitsaunermit pitsaunex
Forhandles al:
Oles Varehus Godthåb
tuberkulose akiorniardlugo suliniartut tapersersukit
^ ft ft RADIOKUT FESTBLANKITIT ATORDLUGIT
BENYT TELEGRAFENS FESTBLANKETTER ☆ ☆ ☆
derved støtter De tuberkulosebekæmpelsen i Grønland
Mads Lidegårdimut akissut
Lumumba Olsen Sisimiune
15